Foredrag Om Martinus Kosmologi

I et foredrag siger Martinus, at livskraft er det samme som glæden ved at være til. Hvis man ikke har noget at glæde sig over og er utilfreds med livet, vil man automatisk tabe i livskraft. Hvis man er irriteret, deprimeret, vred, sur og har en negativ og kritisk holdning, vil man komme til at lide af unaturlig træthed.

Videnskabens forhold til meningen med livet og livets direkte tale er analogt med analfabetens til en tekst. En analfabet ser de fysiske tegn lige så godt som en læsende person, men analfabeten får ikke fat i den usynlige mening eller det åndelige indhold bag tekstens fysiske udformning. Materialisten ser alle naturens ydre former og konkluderer som analfabet i livets skole, at de er meningsløse, og at det hele er planløst. Videnskaben har med sit udgangspunkt i postulatet om objektivitet afskåret sig selv fra at forske i planen og meningen med naturen og hele evolutionen. Det gør jo ikke videnskabens resultater mindre korrekte inden for det rent materielle område, men ad denne vej kommer man ikke til meningen med livet og løsningen af livsmysteriet. Ifølge Martinus er hele den fysiske verden som en opslået bog, en livets bog. Den fysiske verden er livets skole, der har livsoplevelse og udvikling til formål. Martinus’ hovedværk Livets Bog er således en grammatik og lærebog i livets sprog eller livets direkte

Martinus er født i Nordjylland, nærmere betegnet i Sindal. Han fik kun en beskeden uddannelse og tjente sit levebrød i forskellige underordnede stillinger. I 1921 havde han en dybtgående åndelig oplevelse, som gav ham evner til at analysere livet og beskrive dets åndelige love og evige principper. Martinus skriver i Fortalen til Livets Bog: “Jeg var blevet min egen lyskilde. Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyse jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst helt nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis, men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand – at skue alle de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig.

Alle mennesker på jorden vil blive alkærlige og dermed “kristne” Udviklingen er som en ensrettet gade, det jordiske menneske vil uomgængeligt blive et kristusvæsen. For Martinus er det at være kristen ikke et spørgsmål, om man er troende, om man er protestant eller katolik, ortodoks, mormon osv. Det at være kristen er et spørgsmål om at være alkærlig og praktisere Kristi væremåde. Hvis en hindu, en muslim, en buddhist eller en materialist praktiserer Kristi væremåde, så er vedkommende kristen! Martinus: “Jordens mennesker er endnu ikke blevet kristusvæsener eller kosmisk fødte Buddhaer, men de har heller ikke endnu forstået, hvad en virkelig kosmisk født Kristus eller Buddha eller det virkeligt fuldkomne eller færdige menneske i Guds billede er.” (LB7 stk. 2432). At være “kristen” er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det er i virkeligheden et interplanetarisk eller universelt kærlighedsprincip. (Se evt. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 30-38). I Genève findes hovedcentret

Julen er i sin højeste analyse en fest til ære for afskaffelsen af det dræbende princip, til ære for kærlighedens indstrømning i jordens åndelige atmosfære, mener Martinus. Jesus siger også, at ingen har større kærlighed end den, der vil give sit liv for at redde sin næste.           At det ikke er gået op for menneskene, at julen er en fest til afskaffelse af det dræbende princip, ses af julens massemyrderi. Hvis man havde forstået julen rigtigt, ville man gøre julens helligdage til kødløse dage for at reducere udfoldelsen af det dræbende princip.

Martinus, Darwin og intelligent design af Ole Therkelsen. Darwinismen tager udgangspunkt i en gradvis udvikling, der sker i kraft af mutationer og naturlig selektion. Intelligent design-teorien forsøger videnskabeligt at påvise, at der ligger en større intelligens bag skabelsen i naturen. Over for disse to teorier giver kemiker og biolog Ole Therkelsen en tredje forklaringsmodel på skabelsen af de komplekse organismer i naturen samt på livets oprindelse og beskaffenhed baseret på Martinus Kosmologi, skabt af den danske åndsforsker Martinus (1890-1981) Martinus ser verdensaltet som et altomfattende levende væsen, hvor al livsoplevelse finder sted i kraft af en evig udvikling og skabelse. Martinus Kosmologi, der stort set har været overset i de seneste års skabelsesdebat, argumenterer for en evolution, der er baseret på de levende væseners egen bevidsthed og erfaringsdannelse samt på en universel intelligens og skabekraft. Martinus kan forene darwinisme og intelligent design efter følgende formel: Al u

I den ny verdenskultur vil verdensstaten få sit eget særlige internationale sprog Udviklingen følger ganske bestemte naturlove, og med kendskab til disse love vil det være muligt at forudsige udviklingen af en ny verdenskultur. Klodens mange forskellige lande vil forene sig, ikke blot til verdens forenede stater, men til én verdensstat, der vil sikre en ligelig og retfærdig fordeling af alle klodens ressourcer, og for Martinus var det en selvfølge, at denne verdensstat også vil få sit eget særlige verdenssprog. I forklaringen til symbol nr. 26, Det rigtige menneskerige, hvor Martinus analyserer forholdene omkring skabelsen af det internationale verdensrige, kommer han også ind på løsningen af verdens sprogproblem ved skabelsen af et internationalt verdenssprog. Martinus: “At man i verdensstaten eller det internationale verdensrige ikke halter af sted på nationale sprogkrykker, tolke og mere eller mindre dårlige oversættelser, er selvfølgeligt. Verdensstaten vil naturligvis få sit eget særlige international

Det tredje køn Et stort tema i kosmologien er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende 3.000 år med Det Tredje Testamente. Det sidste, som menneskene må lære, er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det vil sige at leve i harmoni med livsloven eller kærlighedens store bud, “elsker hverandre”. Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder. Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighed og Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33. Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen. Et nyt menneskes tilsynekomst

Den menneskelige udvikling er ligesom al anden udvikling i naturen lovbunden og går med naturlig hastighed i en ganske bestemt retning. Med kendskab til udviklingens love kunne Martinus netop forudsige forløbet af den fremtidige udvikling. Når det f.eks. drejer sig om et nyfødt barn, kan man let profetere om, at det vil begynde at kunne gå om et år og tale om to år, og at det vil gå ind i puberteten i den og den alder og blive voksen i den og den alder. Ligesom der for børn findes obligatoriske udviklingstrin, der må gennemgås før man bliver voksen, således findes der også bestemte udviklingstrin, som alle befolkede planeter må gennem i udviklingen frem mod det voksne eller fuldkomne stadium. På samme måde kan man også tale om, at en planet gennemgår forskellige foster- og barnestadier i dens udvikling. Martinus kunne således også forudse, at kloden fra sit nuværende teenager- eller pubertetsstadium ville udvikle sig videre til voksenstadiet.

Den vegetariske føde kan yderligere inddeles i en grovere og en finere del. Når man spiser den grovere del af den vegetabilske ernæring, praktiserer man det dræbende princip i større grad, end hvis man spiser den finere del. Til den grovere del hører rødder, stængel og blade, altså kort sagt plantens organisme, som er dens livsoplevelsesredskab.           Til den finere del hører de plantedele, som ikke er beregnet på livsoplevelse for planten, men som er beregnet til oplagsnæring for den kommende generation, og som også fra naturens side er beregnet til at være en gave til dyr og mennesker. Der er ikke alene tale om et intelligent design, men også et kærligt design. Spiser man f.eks. frø, kerner, kartofler, korn, majs, ris eller bønner, slår man ikke den grønne plante ihjel, man spiser ikke dens organisme, som ofte helt naturligt er visnet før høsten. Endnu bedre er det at spise nødder, bær og frugt, for da kan planten leve videre efter høsten. Martinus anser frugtkødet med dets højere vibrationsniveau for

OT013. Spørgetime. om plantebaseret kost på Martinus Institut Hvorfor dræbe dyr, når det ikke er nødvendigt? Biokemien og ernæringsforskningen viser, at det for mennesket ikke er nødvendigt at spise kød. Man hører ofte selv fagfolk sige, at det ikke er muligt at få en sufficient kost som vegetar, men det er en overtro, som er videnskabeligt modbevist. Når mange mennesker, til og med læger og videnskabsmænd, siger, at man ikke kan leve uden kød, er det mere farvet af deres egen personlige glæde ved kødspisning end af ernæringsvidenskab.            Martinus forudså, at den videnskabelige forskning efterhånden ville nå frem til at vise, at den animalske ernæring er skadelig for mennesket. Denne forskning tog sin begyndelse tilbage i 1950’erne, hvor man begyndte at komme på sporet af, at animalsk fedt kunne være årsag til hjerte-karsygdomme. Nylige store kræftundersøgelser i USA konkluderer, at frugt og grøntsager beskytter mod kræft. Bogen "Den ideelle føde" Martinus skriver i “Den ideelle føde”: “Når

Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet. Det tredje køn  Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden

Sproget esperanto blev lavet af Ludvig Zamenhof (1859-1917). Martinus anbefalede kosmologi-interesserede at lære sig Esperatnto

I september 1955 beslutter Martinus at skabe en fuldstændig gennemgang af verdensaltets kosmiske analyser. Det sker ved et storkursus, som han afholder over femten torsdage i vinterhalvåret 1955-1956.    Martinus indleder sin foredragsrække med: “Mit foredrag i aften er det første foredrag i en serie, som jeg har kaldt Det evige verdensbillede. Det er meningen med disse foredrag, at jeg gerne vil give en fuldstændig, total analyse af verdensaltets bærende principper for derved at skabe et livsfundament for alle de mennesker, der er modne til at forstå det.” Bearbejdelse af båndafskrifter fra disse 15 kursusforedrag er foretaget af Ole Therkelsen under redaktion af Trine Möller og Per Jan Neergaard. Bearbejdelsen er foretaget i overensstemmelse med Instituttets retningslinjer, der kan ses på www.martinus.dk. Rådet for Martinus Institut. Marts 2018

Alle Martinus analyser har ikke i noget som helst felt har andet facit end, at man skal være god og kærlig og elske sin næste. Alt, hvad han har skrevet, er et eneste stort forsvar for overholdelsen af det store bud “elsker hverandre”. Det er en logisk udredning af udødelighed og af, “hvad et menneske sår, skal det høste”. Alt viser sig i sit slutfacit at være til gavn, glæde og velsignelse for alle levende væsener.  Vejen til indvielse at være glad, tilfreds og taknemmlig for alle livets oplevelser.

Alt går i kredsløb og kredsløbsprincippet er ikke noget skabt, det er hverken et produkt af tænkning, planlægning eller tilfældigheder. Alt går i kredsløb, det er en evig foreteelse i universets evige struktur. Martinus taler om loven for bevægelse, der indebærer, at al bevægelse går i kredsløb. Når Einsteins relativitetsteorier anvendes på astronomien, bliver resultatet også, at universet ikke er retlinet, men krummer.          I disse grønne og økologiske tider er det let at forstå, at hvis det evige liv skal kunne blive ved med at fungere i al evighed, må det være baseret på et totalt omfattende kredsløbsprincip og genbrugsprincip. Et vedvarende liv kan ikke baseres på et ensidigt forbrug af en ressource og en vedvarende ophobning af affaldsprodukter. I det evige livs funktion er der ikke nogen energi eller materie, der kan smides bort og ophobes efter at være brugt en enkelt gang. Hvis der var noget i verdensaltet, der en gang imellem gik til spilde, ville det jo få den konsekvens i det lange løb, at det

  I samme grad som vi  lever usundt,  saboterer vi livet, dvs. cellernes og mikrovæsenernes liv. Vi må sørge for at få den nødvendige søvn og hvile, at få den sundeste mad og drikke, at undgå at spise kød og indtage giftige og usunde nydelsesmidler og at undgå livsødelæggende vrede, irritation, skuffelse, hovmodighed, misundelse, jalousi og lignende egoistiske tankearter.           Vor organisme er et univers for myriader af mikrovæsener, og når vi føler smerte, er disse små væsener i livsfare. Deres angst, smerte og lidelse meddeles gennem vort nervesystem til hjernen. Når vi ødelægger de normale livsbetingelser for vore mikrovæsener, bliver vi selv syge og invaliderede. For at afhjælpe dette problem må vi helbrede de syge områder ved en normal og sund levevis. Vi er således et beskyttende forsyn for vore mikrovæsener. I kraft af livsenhedsprincippet står ethvert levende væsen således under et forsyns beskyttelse. Mennesket skaber skæbne på tre store områder I kraft af en ny kosmisk verdensmoral vil den ko

Menneskets seksuelle udvikling Martinus skriver om menneskets seksuelle udvikling i hele Livets Bog 5 på 350 sider. Vi ser at kvinder går ind på mandens områder og bliver mere maskulin. Mænd begynder at ligne kvinder mere og mere. Menneskets seksuelle udvikling består i, at forskellen mellem mænd og kvinder bliver mindre og mindre. Både mænd og kvinder er ved at blive dobbelpolede, at mennesker med to poler i sig, både en feminin og en maskulin pol. Martinus taler at menneskets seksuelle udvikling fører til skabelsen af et tredje køn - det dobbeltpolede køn.

Martinus: “Alle eksisterende levende væsener både i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos danner en sammenhængende, uadskillelig enhed. Det er denne enhed, vi kalder “verdensaltet”. Verdensaltet er således en levende, arbejdende organisme, igennem hvilken et evigt eksisterende guddommeligt “noget, som er”, åbenbarer, manifesterer eller tilkendegiver sin urokkelige eksistens, sin vilje, sin almagt, sin alvisdom og sin alkærlighed” (LB7 stk. 2637).

Er et idealsamfund en utopi? - Ideen om en ny og bedre verden har levet lige siden vor forfædre begyndte at drømme om paradis. I middelalderen opstod tanken om Slaraffenland, hvor mennesker kunne leve uden bekymringer. Kloge folk tegnede kort over det forunderlige land, der efter sigende skulle ligge ved floderne Eufrat og Tigris i det nuværende Irak.           Den engelske jurist, statsmand og forfatter Thomas More (1478-1535) skrev en bog, der var en fiktiv rejseskildring til idealsamfundet Utopia. Han bragte for første gang den ide på banen, at en ny og bedre verden var noget, som vi selv måtte arbejde på at bygge op. Thomas Mores Utopia bygger på to forbilleder fra antikken, nemlig Platons Staten og Lukians En sandfærdig historie.           Oprettelsen af den kommunistiske Sovjetunion og fristaden Christiania kan også ses som forsøg på at skabe et idealsamfund.           Også ifølge Martinus må vi selv arbejde med at opbygge dette idealsamfund. Men det er ikke noget, man blot kan beslutte for at gøre,