24syv Morgen

Informações:

Sinopse

24syv Morgen giver dig en god start på dagen.Vi fortæller dig dagens vigtigste historier fra ind- og udland, så du er godt klædt på til dagens opgaver.

Episódios

  • Johnson ønsker nyvalg. Toksvig om Brittas retssag. Mobbekultur i Livgarden.

    25/10/2019 Duração: 02h44min

    Den britiske premiereminister, Boris Johnson, vil give medlemmerne af Underhuset mere tid til at debattere brexit-aftalen. Men kun hvis de accepterer at holde valg d. 12. december. Det Danske Forsvar svarer nu på kritikken om, at der er en særlig mobbekultur i Den Kongelige Danske Livgarde. I går startede sagen mod den 65-årige Britta Nielsen, der er tiltalt for at have overført 117 millioner fra Socialstyrelsen til sig selv. Vært: Ida Herskind & Knud Brix 

  • Kontroversielt forslag om at fratage statsborgerskabet fra syrienkrigere...

    24/10/2019 Duração: 02h44min

    Den omdiskuterede hastelov om at tage statsborgerskabet fra fremmedkrigere forventes at blive vedtaget i Folketinget i dag. Vi taler med ordførere fra S, V, RV og Ø. Bogaktuelle Anton Skriver Olesen oplevede en særlig mobbekultur, da han var rekrut i Livgarden for tyve år siden. Men ifølge flere tidligere rekrutter, er den hårde tone nødvendig.Skatteminister Morten Bødskov udskød i går formiddag indførslen af det nye Boligskattesystem fra 2021 til 2024. Vi har besøg i studiet af Curt Liliengreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter. Vært: Ida Herskind og Knud Brix

  • Enhedslisten i Hjørring: Rubjerg Fyr burde synke i havet. Den ekstreme...

    23/10/2019 Duração: 02h45min

    Det blev livetransmitteret på tv hele dagen i går, da nationalklenodiet Rubjerg Knude Fyr blev rullet væk fra klittens skrænt mod havet. Men hvis det stod til Enhedslisten i det lokale byråd i Hjørring, lod man naturen gå sin gang og fyret synke i havet. Vi taler med Louise Hvelplund, byrådsmedlem for Enhedslisten i Hjørring.På Nørrebro bliver flere personer på den yderste højrefløj angiveligt chikaneret og truet af den yderste venstrefløj. Det er en historie, som Weekendavisen kunne fortælle i weekenden. En af dem er 25-årige Christoffer Skibild, som vi får besøg af.Den 1. november udkommer bogen DRÆN, der handler om Anton Skriver Olesens tid i Livgarden. Vi får besøg af ham i studiet til en snak om hvordan han oplevede sin tid.Vært: Ida Herskind

  • Regeringens lovforslag om dobbelt statsborgerskab møder skarp kritik. Vil S...

    22/10/2019 Duração: 02h44min

    Et lovforslag, der bliver hastebehandlet i denne uge, vil lade det være op til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye alene at afgøre, om personer med dobbelt statsborgerskab, der har gjort noget til stor skade for Danmarks interesser, skal have frataget det danske statsborgerskab. Lovforslaget har mødt skarp kritik, og vi spørger derfor ministeren, hvorfor han alene skal stå med det ansvar.Ved udgangen af 2020 træder planlagte afgiftsstigninger på elbiler i kraft. Det betyder, at en elbil kommer til at koste flere tusinde kroner mere, end den gør i dag. Det er ellers regeringens mål at langt flere skal køre elbiler i fremtiden, og at diesel- og benzinbiler udfases. Så hvor vigtigt er det egentlig for Socialdemokratiet at få danskerne til at køre elbiler? Det spørger vi skatteordfører for Socialdemokratiet, Troels Ravn, om.Hastigheden på din spadseretur kan muligvis sige noget om, hvor hurtigt du ældes allerede fra 45-års-alderen, ifølge et nyt studie. Det skriver videnskab.dk. Vi taler med Line

  • Store demonstrationer i Barcelona. Robinson-vinder anmelder ny...

    21/10/2019 Duração: 02h44min

    Fredag var der voldsomme uroligheder i Barcelona efter den spanske højesteret har idømt 9 catalanske politikere og aktivister fra den catalanske seperatistbevægelse fængsel. Et lovforslag, der bliver hastebehandlet i denne uge, vil lade det være op til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye alene at afgøre, om personer med dobbelt statsborgerskab skal have frataget det danske statsborgerskab. Vært: Knud Brix

  • Våbenhvile i det nordøstlige Syrien. Nyt studie: Tilliden i samfundet falder,...

    18/10/2019 Duração: 02h44min

    USA har indgået en aftale med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, om en våbenhvile i det nordøstlige Syrien. Vi taler med Thea Pedersen, journalist i Syrien og Rasmus Tantholdt, korrespondent for TV2 i Tyrkiet.Tilliden mellem danskerne er steget de sidste 40 år. Men den kunne være steget endnu mere, hvis ikke den etniske diversitet i Danmark også var steget. Det viser et nye studie. Vi har besøg i studiet af Peter Thisted Dinesen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.Danmark har fået en ny europamester. Han er 25 år gammel, hedder Bendt Risom og er Europas bedste til at køre med gravemaskine. Han kan blandt andet blande en rom og cola med sin gravemaskine.Vært: Ida Herskind

  • Seneste nyt fra Syrien. Inger har fået stjålet sine kænguruer!...

    17/10/2019 Duração: 02h44min

    Mindst 160.000 mennesker er ifølge FN drevet på flugt, efter Tyrkiet indledte en offensiv mod kurderne i det nordøstlige Syrien. Journalist Thea Pedersen er morgenen igennem med for sidste nyt. Inger Bach har fået stjålet 9 kænguruer fra sin besøgsgård ud for Bjerringbro. Inger fortæller om, hvordan hun har opfostret bl.a. kænguruen Hopla, og om hvilke sikkerhedsforanstaltninger hun har måtte træffe. Bagmandspolitiet i Danmark overtager nu sagen om Morten Messerschimdts mulige svindel med EU-midler. Efter fire års efterforskning satte EU's anti-svindel-enhed OLAF i går punktum i sagen. Journalist Per Mathiessen, hovedkraften bag de mange afsløringer, er med i studiet.Vært: Ida Herskind

  • Øresundsakvariet er begyndt at lave tunsafarier. Dansk-nigeriansk muslim:...

    16/10/2019 Duração: 02h44min

    Sidste søndag havde Øresundsakvariet arrangeret en havfuglesafari for en gruppe fugleentusiaster, men det var ikke fuglene, der løb med opmærksomheden. Vi taler med Jens Peder Jeppesen, Akvariechef og havbiolog fra Øresundakvariet.Helene, Wilde, Marte og Pauline er fire skandinaviske kvinder, der har det tilfælles, at de alle sammen er tykke. De er aktuelle i dokumentaren "Fat Front", som kører i biografer landet over. Filmen skal få omverdenen til at forstå, at det er ok at være tyk. Vi taler med Christian Monggaard, filmanmelder på Information.Knap halvdelen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er helt enige eller delvist enige i, at det "bør være forbudt at kritisere religion". Det viser den nye Medborgerskabsundersøgelse, kunne Kristelig Dagblad fortælle i går. Vi taler med Hakim Sørensen, 23 år og mekanikerlærling.Vært: Ida Herskind

  • Fortnite lukning er farlig! Polske mænd: Den største trussel mod Polen er...

    15/10/2019 Duração: 02h44min

    Et af verdens mest populære computerspil Fortnite gik i søndags pludselig i sort. Det er farligt siger pædagog og underviser Eva Fog. Og Lisbeths søn, der havde glædet sig til at spille amok i efterårsferien er også pænt skuffet. Polske mænd: Den største trussel mod Polen er LGBT-bevægelsen.Polens konservative regeringsparti Lov og Retfærdighed vandt søndagens parlamentsvalg med det bedste resultat noget parti har fået siden 89.   Konservativ polak, Kris Krzysztof Jurkowski, er med i studiet. Mindst 130.000 mennesker er ifølge FN drevet på flugt, efter at Tyrkiet i sidste uge indledte en offensiv mod kurderne i det nordøstlige Syrien. Flere har delt en video, der angiveligt viser tyrkiske støttede millitanter henrette kurdere. Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, opfordrer folk til at stoppe. Vært: Asger Juhl

  • Tyrkisk offensiv i Syrien fortsætter. Parlamentsvalg i Polen. Zooejer...

    14/10/2019 Duração: 02h44min

    Tyrkiets offensiv i det nordlige Syrien fortsætter ufortrødent for femte dag i streg. Mere end 100.000 mennesker er i øjeblikket på flugt fra bomberne. Vi taler med Thea Pedersen, journalist i Irak, Hetav Rojan, journalist og Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.I går var der parlamentsvalg i Polen, og det højrenationale parti Lov og Retfærdighed (PiS) står til en stor sejr. Vi har besøg i studiet af Jens Mørch, chefredaktør på Polen-nu.dk. Ejer af Munkholm Zoo nær Balle i Syddjurs, Benny Johansen, vågnede lørdag op til, at ni ud af hans ti kænguruer var blevet stjålne. Vært: Asger Juhl

  • Ø: Andelshavere må godt tabe penge. Martin Lidegaard om Tyrkiet. Gift Ved...

    11/10/2019 Duração: 02h45min

    Regeringen vil stoppe udenlandske investorer som Blackstone, der opkøber og renoverer danske udlejningsejendomme, for at få en hurtig gevinst. Men det vil gå ud over værdisættelsen af andelslejligheder fordi deres værdi fastsættes ud fra tilsvarende udlejningsboliger. Boligminister Kaare Dybvad venter på anbefalinger fra ekspertudvalg. Onsdag indledte Tyrkiet militær offensiv i det nordøstlige Syrien, hvor Jagerfru har bombet kurdiske byer, og tyrkiske soldater er trængt ind i Syrien. Enhedslisten mener, at Danmark bør stoppe al eksport af våben til Tyrkiet. Finalen i DR's Gift ved Første blik løb over skærmen i går. Ditte Okman og Adrian Hughes diskuterer om DR har matchet parrene ude fra god underholdning eller gode match! 

  • Tyrkiet indleder militære operationer i Syrien. Folkeskolelærere: Få styr på...

    10/10/2019 Duração: 02h44min

    Tyrkiske styrker har ramt 181 mål i det nordøstlige Syrien, siden de onsdag begyndte en offensiv i området. Vi får seneste nye fra Benjamin Kürstein, reporter i Tyrkiet for TV2, Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet og Thea Pedersen, journalist i Irak. Flere folkeskolelærere stiller sig for tiden frem i Berlingske og beskriver problemer med larmende børn og forældres manglende villighed til at anerkende problemer med deres børn. Vi har besøg i studiet af Signe Kløve Dreyer og Lea Schmidt, begge folkeskolelærere. Første bind af den omrejsende forfatter og foredragsholder Jakob Holdt's erindringer udkommer i dag på Politikens Forlag. Bogen hedder 'Om at sige ja' og tager udgangspunkt i hans livsfilosofi.Værter: Ida Herskind og Knud Brix

  • Politiets træningscentre bliver - stadig - ikke kontrolleret for doping....

    09/10/2019 Duração: 02h44min

    Politiets træningscentre bliver ikke kontrolleret for doping. Politisk redaktør Brian Weichardt har spurgt Anders Frandsen, der er kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, hvorfor det har taget over 6 år at få en aftale med Anti Doping Danmark.Midt ude i et lyskryds i går ved Postdamer Platz i Berlin, som er en af de mange storbyer i verden, hvor tusindvis af mennesker fra bevægelsen Extinction Rebellion i de her dage blokerer veje og laver store ulovlige protester, har vores reporter interviewet demonstranter. Vi taler med Rasmus Nordqvist, klimaordfører for Alternativet.Nobels Fysikpris blev i går uddelt til tre forskere. Det er ofte svært at forstå, så vi vil prøve at få det forklaret, så selv et barn kan forstå det. VI får besøg af Esben Friis Henriksen (10 år) og taler med Johan Peter Uldall Fynbo, professor i astrofysik fra Niels Bohr Instituttet.Værter: Ida Herskind & Knud Brix

  • Extinction Rebellion blokerer veje og laver ulovlige protester verden over....

    08/10/2019 Duração: 02h44min

    Gruppen Extinction Rebellion blokerer veje og laver ulovlige protester i hele verden. Bevægelsen kræver, at CO2-udledningen reduceres med 100 procent allerede fra 2025. Vores reporter Rasmus Svaneborg er taget til Berlin, hvor de danske medlemmer demonstrerede. I lørdags skulle en gruppe af lesbiske feminister holde møde i Kvindehuset i København. Men da de ankom, spærrede en gruppe hætteklædte personer vejen for dem. Personerne mener nemlig, at de lesbiske feminister har en ekskluderende retorik over for transkønnede lesbiske og transkønnede generelt.Flere prominente medlemmer af Enhedslisten stillede et kontroversielt forslag på partiets årsmøde. Ifølge dem skal partiets hovedbestyrelse fremover vælges af samtlige medlemmer og ikke kun af partiets 450 delegerede. Vi taler med Mikael Hertoft, medlem af hovedbestyrelsen og Pelle Dragsted, forslagsstiller fra Enhedslisten.Værter: Ida Herskind og Knud Brix

  • 3F har ikke udbetalt erstatningspenge til alle underbetalte metroarbejdere....

    07/10/2019 Duração: 02h44min

    Tusindvis af udenlandske metroarbejdere, der har bygget Københavns nye metro, er blevet systematisk underbetalt. 3F har ført en række sager på arbejdernes vegne og vunder store summer i erstatning. Alligevel har mange underbetalte arbejdere aldrig set nogen penge. Vi har besøg i studiet af Carsten Bansholm, formand for 3Fs afdeling for bygningsarbejdere i København.Arbejdsløse indvandrere og efterkommere risikerer i yderste konsekvens at blive mødt med en mere intensiv indsats fra jobcentrene end etniske danskere - alene på grund af deres herkomst. Ifølge flere eksperter er det ulovlig diskrimination.Ritt Bjerregaard er aktuel med tredje bind af sine erindringer UDENFOR, som udkommer på Politikens Forlag i morgen. Heri foroklarer hun blandt andet, hvorfor hun aldrig gik efter statsministerposten. Værter: Ida Herskind og Knud Brix

  • Forsøg på at redde truede golfmarsvin slog et ihjel. Er det for let at snyde...

    04/10/2019 Duração: 02h44min

    Redningsaktionen til 35 millioner kroner gik desværre galt og endte med, at en hval mistede livet. VI taler med Jonas Teilmann Seniorforsker ved Institut for Bioscience, Sektion for Havpattedyrforskning ved Aarhus Universitet i Roskilde.Denne morgen interviewer Asger Juhl Karoline Klaksvig, underdirektør i Skattestyrelsen, i forbindelse med en række indslag som 24syv Morgen har bragt de forgående dage om skattesnyd. Hér har vi interviewet forskellige personer om måden hvorpå de snyder på - stort som småt. I går aftes kl. 21 spillede FC København fodboldkamp mod Malmø FF i Malmø. Allerede flere timer før kampstart var der uro i gaderne, da danske fans marcherede i byen med kanonslag og romerlys. Vi får besøg af Rasmus Svaneborg, journalist på Radio24syv.

  • Lærer vil presse elever ud af klasse på Fyn. DBU boykotter Iran. Skattesnyd:...

    03/10/2019 Duração: 02h45min

    I en hemmelig facebook-tråd planlægger en lærer og en gruppe forældre at presse to elever ud af en 6. klasse på Fyn. Det vil de gøre ved at holde børnene hjemme fra skole så det kun er de to specifikke børn, der møder op. Læreren giver i tråden udtryk for, ikke at vil undervise klassen, hvis de to pågældende elever fortsætter. Sandie Johnson, mor til den ene uønskede elev, er med. DBU har i lang tid afvist at boykotte fodbold-VM i Qatar, der er blevet kraftigt kritiseret for, at udnytte fattige migrantarbejdere til at bygge stadions. Nu har de derimod besluttet at bakke op om at boykotte Iran. Er det for nemt at snyde med Skat i Danmark? Vi taler med lyttere, der har snydt i skat. Hvordan og hvor meget? Flere revisorer fortæller, at de er nemt og risikofrit at snyde.  Vært: Asger Juhl

  • Voldtægtsdømt interkønnet kvinde med mandligt kønsorgan tvinges i...

    02/10/2019 Duração: 02h44min

    Maria er 58 år og født interkønnet med et mandligt kønsorgan. Ifølge læger er hun biologisk set en mand, men har kvindelige karakteristika og er juridisk anerkendt som kvinde. Hun afsoner en forvaringsdom i en mandeafdeling i et fængsel, men vil gerne have lov til at sidde i kvindeafdelingen. Skal hun det?Flere bankansatte bliver udsat for trusler om vold og chikane, fordi de har indberettet kunder for mulig hvidvask. Det fortæller Michael Buldofsen, næstformand i Finansforbundet.Den danske kunstner Anna Aagaard Jensen blev udsat for censur, da hun skulle præsentere sit seneste værk i Guangzhou i Kina. Vært: Asger Juhl

  • Cola-gris. Dansk affald ender i Asien. Irak-kommissionen bliver ikke genåbnet.

    01/10/2019 Duração: 02h45min

    Jesper Paulsen har igennem 8 år tjent penge på, at lade sin gris Øffe drikke cola. Nu er Øffe død. Er det dyrplageri eller var Øffe en heldig gris? Tv2 er taget taget til Malaysia og har fundet noget af det plastaffald, som danskerne "genanvender". Journalist, Sofie Herchend, er i studiet og beskriver hvor hun fandt plasten blev fundet og hvorfor den ender i Asien. S skifter mening - Irak-kommissionen bliver ikke genåbnet. Udenrigsministeriet oplyser, at minister Jeppe Koefoed ikke har mere at sige om denne sag. Bjarne Laustsen, forsvarsordfører for Socialdemokratiet, og Bo Elkjær journalist på Information, er i studiet. 

  • Næstformand i menighedsråd blev mobbet. Stort set ingen kontrol af...

    30/09/2019 Duração: 02h45min

    Der er dobbelt så meget mobning i Folkekirken som på andre arbejdspladser, viser en opgørelse. Nynne Standrup er tidligere næstformand i menighedsrådet for Nathanaels Kirke i København og stoppede på grund af omfattende mobning over en to-årig periode.Danskerne har i alt fået udbetalt 8,9 milliarder kroner i håndværkerfradrag de seneste otte år stort set uden kontrol fra Skat. Vi får besøg i studiet af Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør hos FSR, Danske Revisorer.Flere læger deler oplysninger om patienter, som gør det muligt at genkende patienten. Oplysningerne bliver delt i en lukket Facebook-gruppe med 11.000 andre læger. I dag kan vores reporter Adnan Al-Adhami fortælle, at en overlæge nægter at slette oplysninger fra gruppen, selvom han er blevet advaret af kollegaer.Vært: Asger Juhl

página 1 de 5