Mediano 3f Liga

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 59:50:18
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Velkommen til Mediano 3F Liga.En podcast om kvindefodbold med Arnela MuminovicPodcasten præsenteres i samarbejde med vores partner 3F

Episódios

  • MEDIANO Q: Superligaklub Special' med Brøndby IF's satsning på kvindefodbold

    09/12/2025 Duração: 01h21min

    Vært: Arnela Muminovic Gæster: Ole Palmå og Nanna Møller Karlsen Brøndby IF har været en af bannerførerne i dansk kvindefodbold siden 1971, hvor kvindefodbold kom på programmet. De deler da også rekorden med Fortuna Hjørring med flest vundne mesterskaber - 12 i alt. Men det seneste mesterskab ligger tilbage i 2019, og siden da har flere andre klubber budt sig ind og har givet Brøndby så meget konkurrence, at der nu er gået 6 år siden seneste mesterskab. Heller ikke i denne sæson ligner det, at det bliver til guld på Vestegnen, hvor storsatsende HB Køge duellerer med de forsvarende mestre fra Fortuna om mesterskabet. Så hvad gør Brøndby nu, hvor meget er der allerede ændret på strukturen efter kvindeholdet blev overført fra foreningen til den professionelle afdeling - og efter Brøndby indførte fuldtidsprofessionalisme tidligere i år? Hvad er de næste skridt, hvordan aktiverer man den enorme fanbase fra herrefodbolden - og hvad er strategien på talentudviklingen? Det og meget mere bliver der snakket om i

  • MEDIANO Q: 'Superligaklub Special' med FC Københavns satsning på kvindefodbold

    29/11/2025 Duração: 01h10min

    Vært: Arnela Muminovic Gæster: Jacob Lauesen og Kasper Larsen. FC Københavns kvindehold bevæger sig stille og roligt mod den bedste danske række. I foråret skal de kæmpe om de fire oprykningspladser til A-Ligaen og umiddelbart ligner de en af favoritterne til de pladser efter deres fine efterår i B-Ligaen. Men hvor meget kommer FCK til at opjustere i deres ambitioner og budget, når/hvis de rykker op til sommer? Hvad er generelt strategien omkring kvindeholdet, hvis man gerne vil være en del af toppen af dansk fodbold - og hvornår skal holdet spille i Parken igen? Det er bare nogle af de få spørgsmål, som der bliver stillet i denne udsendelse til klubbens direktør Jacob Lauesen, der er flankeret af Kasper Larsen, der styrer fan-mediet Kvart i Bold. Dette er den første udsendelse i vores Superliga-Specials, hvor vi snakker med ledelsen fra Superligaklubberne for at høre dem om deres satsning på deres kvindehold.

  • MEDIANO Q: Den store analyse af A-Ligaens grundspil - og Michelsens start som landstræner

    26/11/2025 Duração: 01h39min

    Vært: Arnela Muminovic Gæster: Luna Gevitz og Kenneth Kretschmer De første 14 kampe er spillet færdig i denne sæsons A-Liga, hvor HB Køge blev udnævnt som de helt store favoritter til det danske mesterskab forud for sæsonen. Det er også dem, der fører ligaen efter de første 14 kampe, men Fortuna Hjørring er ikke langt efter og dermed er der en stadig en åben kamp om mesterskabet, når slutspillet går i gang i det nye år. I bunden blev det OB og FC Midtjylland, der blev sorteper, da begge hold skal ned i kvalifikationsspillet for at forsøge at redde deres A-Liga-status. FCM tog dog konsekvens af den dårlige slutstilling i grundspillet og fyrede både deres cheftræner og sportschef efter sidste runde i grundspillet den seneste weekend. I denne udsendelse analyserer vi alle 8 holds præstationer og ser også lidt frem mod foråret. Derudover kigger vi også tilbage på Jacob Michelsens første kampe som dansk landstræner - og ser frem mod testkampen mod Norge næste uge. Du kan lytte til udsendelsen herunder: Tids

  • MEDIANO Q: Jakob Michelsen om sin første trup, Finland-kampe og kvindefodbolden i Danmark

    15/10/2025 Duração: 01h13min

    Vært: Arnela Muminovic Gæster: Jakob Michelsen og Kenneth Kretschmer I denne udgave af Mediano Q kan du høre et interview med den nye landstræner Jakob Michelsen. Ingen Katrine Veje og Katrine Kühl. Og comeback til Simone Boye og Stine Sandbech (tidl. Larsen) efter mere end to års fravær fra landsholdet. Det må være de helt store overskrifter fra Jakob Michelsens første trup som dansk landstræner - en trup, han har udtaget, som denne måned skal spille to meget vigtige kampe mod Finland om at blive i Nations League A. I denne udsendelse i Mediano Q kan du høre den nye landstræner svare på en masse spørgsmål om sine til- og fravalg, hvordan processen har været op til trupudtagelsen og hvilke kvaliteter i truppen, han har prioriteret. Der bliver også tid til at snakke om Michelsens syn på, hvordan tilstanden i dansk kvindefodbold er anno 2025, og hvordan han gerne vil ændre nogle strukturer for at øge niveauet. Derudover hører vi mere til landstrænerens princippet - både på og uden for banen. Og hvad er

  • MEDIANO Q - Den helt store optakt til A-Ligaens sæsonstart

    06/08/2025 Duração: 01h48min

    Partnere: Snickers og Sparekassen Kronjylland Du kan lige så godt vænne dig til det. Fra denne sæson hedder den bedste fodboldrække i Danmark A-Ligaen. Og den her udsendelse er en optaktsudsendelse til netop A-Ligaen der starter den kommende weekend med tre kampe i alt lørdag og søndag - og en enkelt kamp tirsdag i næste uge. Udover det nye navn, så er noget af det andet nye, at TV2 har købt rettighederne til ligaen, og dermed kan du fremover følge kampene på TV2's kanaler og streamingtjeneste. Men hvad kommer det til at betyde for ligaen, at TV2 har købt rettighederne de næste 6 år - og hvordan vil de dække A-Ligaen? Det er noget af det, som du kan blive klogere på i denne optaktsudsendelse. Og ellers kan du glæde dig at blive helt klædt på alle hold, for vores kompetente panel gennemgår alle otte hold frem mod sæsonstarten, hvor HB Køge har oprustet kraftigt og ligner guldfavoritter - især med købene af Mille Gejl og Rikke Marie Madsen. OB har til gengæld gjort det modsatte og har skruet ned for der

  • EM SPECIAL: Englands vindermentalitet, vilde Wiegman og Danmark som største EM-skuffelse

    28/07/2025 Duração: 01h27min

    Partnere: Snickers og Sparekassen Kronjylland England kan endnu engang kalde sig EM-titeltagere. For anden EM i træk var det anfører Leah Williamson, der løftede det store trofæ, da The Lionesses vandt EM-finalen mod Spanien efter straffesparkskonkurrence. Hannah Hampton tog sig af to spark fra de spanske spillere, og så fik Chloe Kelly for anden EM-finale i træk lov til at blive den helt store matchvinder, da hun med den største selvfølgelighed sparkede det sidste spark ind bag Spaniens Cata Coll. Denne udsendelse snakker vi den store EM-finale ned. Hvorfor endte det med at England igen vandt EM, var det Spaniens egen skyld, at de ikke tog deres første EM-titel - og hvor stor en træner er Sarina Wiegman historisk, nu hvor hun har vundet hele tre EM-titler i træk? En bedrift ingen andre trænere har formået at gøre - både på kvinde- og herre-siden. Derudover bliver der også tid til at vurdere hele slutrunden som helhed - det spillemæssige, men også schweizernes EM-arrangement, hvor tilskuerrekorden ve

  • EM SPECIAL: Absurd straffekonkurrence, episk Berger-redning og optakt til semifinaler

    21/07/2025 Duração: 01h30min

    Vores partnere på EM: Snickers & Sparekassen Kronjylland Panel: Kenneth Kretschmer Vært: Arnela Muminovic I denne udsendelse snakker vi de fire underholdende kvartfinaler ned og bager op til Spanien-Tyskland og Italien-England. Havde du bestilt underholdning og intensitet den seneste uge, så fik du i den grad leveret det ved de fire kvartfinaler ved EM i Schweiz. Udover nedtakt af kvartfinaler kigger vi også frem mod de to semifinaler, der står mellem England og Italien, mens Spanien og Tyskland også tørner sammen. Du kan blandt andet høre mere om: - Italien, der spiller som Danmark burde spille - Norge, der bestod og skuffede endnu engang - Hvorfor der bliver brændt så mange straffespark ved EM - Kritikken af Sveriges landstræner Gerhardsson i sin sidste kamp - 1-7-nederlaget til det schweiziske landshold før EM, der nu bliver mere glemt - Tyskernes store holdånd - og Frankrigs manglende samhørighed Og meget, meget mere. Indholdet i Mediano Q er gratis for lytterne, fordi vi har partnere som Snickers

  • EM SPECIAL: Nedtur mod Polen og farvel til Danmark og Jeglertz

    13/07/2025 Duração: 01h02min

    Vores partnere på EM: Snickers & Sparekassen Kronjylland Panel: Luna Gevitz og Azad Corlu. Vært: Gisle Thorsen 0-1, 1-2 og 2-3. De to første nederlag mod Sverige og Tyskland var ventede, men det var det mod Polen i aftes ikke. Danmark forlader EM i Schweiz uden et eneste point, og det var skidt farvel, at Andrée Jeglertz tog med dansk fodbold. I denne udsendelse analyserer vi svenskerens sidste kamp som dansk landstræner og får bundet en sløjfe på både Danmarks skuffende EM og Jeglertz’ tid som landstræner. I studiet er: - Luna Gevitz – EM-sølvvinder fra 2017. Luna nåede 25 landskampe, inden hun for halvandet år siden stoppede en karriere, der inkluderede ophold i både fransk og svensk fodbold. - Azad Corlu – fodboldtræner med UEFA’s A-licens og en fortid som professionel fodboldspiller i blandet andet Brøndby. Azad nåede 35 ungdomslandskampe. - Vært er Gisle Thorsen. Hør i denne udsendelse blandt andet om: - En horribel dansk første halvleg - Signe Bruun som førstevalg i front - Betydningen af Pernille

  • EM SPECIAL: Analyse af Danmark-Tyskland med Lærke Tingleff og Azad Corlu

    09/07/2025 Duração: 50min

    Vores partnere på EM: Snickers & Sparekassen Kronjylland Panel: Lærke Tingleff og Azad Corlu. Vært: Gisle Thorsen De dansker kvinder faldt, men de gjort det med ære. Kvindelandsholdet pressede tirsdag aften Tyskland - en af EM’s helt store favoritter - i Basel, men trods en dansk pauseføring rakte det ikke til point. Fodbold er, som vi alle ved, et spil, hvor tyskerne vinder til sidst… 2-1 sluttede det til Tyskland på St. Jakob Park, og selvom slutrunden kun er en uge gammel, ligger det fast, at Danmark må rejse hjem fra Schweiz efter lørdagens kamp mod Polen. Vi taler om det bitre nederlag og det ærgerlige EM-exit i denne EM Special. Sammen med fodboldspiller Lærke Tingleff og fodboldtræner Azad Corly kigger vi på Danmarks kamp mod tyskerne tirsdag aften og ser også frem mod den sidste kamp mod Polen. Vært er journalist Gisle Thorsen. Hør i denne udsendelse blandt andet om: - Andrée Jeglertz’ taktiske aftryk - For få ambitioner på bolden? - En flot første halvleg af Danmark - Endnu et Amalie Vangsgaard

  • EM SPECIAL: Analyse af Danmark-Sverige med Lærke Tingleff og Kenneth Kretschmer

    05/07/2025 Duração: 55min

    Vores partnere på EM: Snickers & Sparekassen Kronjylland Danmark tabte den første kamp ved EM-slutrunden i Schweiz med 1-0 til Sverige. Et klart skridt frem efter 1-6 ydmygelsen for en måned siden i Nations League, men stadig en start, der sætter Danmark under pres i det, der må væreen af EMs sværeste puljer. Forude venter Tyskland på tirsdag, og her er forventningen, at Danmark kan have et, måske endda begge ben ude af EM, hvis Tyskland lever op til sin favoritværdighed. Sammen med fodboldspiller Lærke Tingleff og Brøndbys head of recruitment, Kenneth Kretschmer, kigger vi her på Danmarks start fredag aften. Landstræner Andree Jeglertz havde lavet flere ændringer fra 1-6 kampen og lavet en mere robust plan med lavt pres mod Sverige, og den plan lykkedes langt hen ad vejen, men på et mål af Filippa Angeldahl efter 54 minutter sikrede Sverige sig sejren, selv om Pernille Harder med blandt andet et skud på overliggeren var tæt på at give Danmark et overraskende og godt resultat. Hør i denne udsendelse bland

  • EM SPECIAL: Optakt til Danmark-Sverige

    02/07/2025 Duração: 01h03min

    Partnere: Snickers & Sparekassen Kronjylland EM i Schweiz bliver sparket i gang med Gruppe A i aften onsdag den 2.juli, og om to dage træder det danske landshold også ind i turneringen med den første gruppekamp, hvor det svenske landshold venter. Igen. Danmark har mødt svenskerne hele to gange allerede i 2025, hvor det blev til to nederlag i Nations League - den seneste kamp var for en måneds tid siden, hvor Sverige vandt hele 6-1. Men kan den kamp bruges til noget rent taktisk (og mentalt for at få et wake up call lige inden EM), eller kan man kun bruge den første kamp fra Odense, hvor svenskerne også vandt med cifrene 2-1? Det er nogle af de spørgsmål, som panelet bliver spurgt ind til i denne optakt til Danmark mod Sverige. Vi gennemgår de to kampe mod Sverige og analyserer, hvad Danmark gjorde galt, og hvordan de fejl skal forbedres, hvis danskerne skal have en chance mod de turneringsstærke svenskere. Men svenskerne er ikke fejlfrie, og Danmark kan udnytte de svagheder til egen fordel. Vi kigger

  • EM SPECIAL: De fem største favoritter ved slutrunden

    01/07/2025 Duração: 01h35min

    Partnere: Snickers & Sparekassen Kronjylland Om få dage starter den 14. udgave af EM for kvinder, hvor det engelske landshold kommer ind til turneringen som de forsvarende mestre. Og dem som alle gerne vil slå. The Lionesses er da også en af de fem udvalgte favoritter, som panelet i Mediano Q har udvalgt og har valgt at analysere lidt dybere end i den store EM-optakt, som allerede er blevet publiceret. I denne udsendelse kan du nemlig se frem til en endnu skarpere analyse af de fem favoritter, som panelet allerede gennemgik i den første udsendelse. Så hvis du ønsker at bliver endnu klogere på de store favoritter, deres styrker og svagheder og mulige startopstilling med mere - så er det altså denne udsendelse, som du skal trykke 'play' på. Udover England, så kigger vi nærmere på Spanien, Tyskland, Frankrig og Sverige, som vi i panelet har valgt som de fem største favoritter - naturligvis også med et blik på grupperne og den mulige vej til finalen. Udover de fem favoritter, så får eksperterne også lov t

  • EM SPECIAL: En snak med Harder og Hasbo inden EM

    30/06/2025 Duração: 52min

    Partnere: Snickers & Sparekassen Kronjylland EM nærmer sig med hastige skridt det danske landshold, der netop har forladt pre-camp lejren i Helsingør og er draget mod Schweiz for at indlogere sig i EM-lejren i alpelandet. Inden spillerne og staben rejste fra Helsingør til Neuchatel vest for Basel, hvor holdet har base, så fik vi her på Mediano muligheden for at tage en lidt længere snak med holdets anfører og største stjerne Pernille Harder - og landsholdets midtbane-krumtap Josefine Hasbo. Med Harder fik vi blandt andet snakket om: Presset om altid at levere - især på landsholdet Hvorfor prisen som årets danske spiller 2024 betød så meget Hvad der er klikket i Bayern i denne sæson Hvordan hendes roller er forskellige i Bayern og på landsholdet Hvad der gik galt i 1-6-nederlaget til Sverige Og meget mere Vi fik også snakket med Hasbo om blandt andet: - Hvordan jongleringen mellem Harvard og landsholdet har været - Valget af Gotham FC som ny klub - Hvordan hendes form er på til EM uden klubkampe i halvt

  • EM SPECIAL: Den store optakt til EM-slutrunden i Schweiz

    29/06/2025 Duração: 01h43min

    Partnere: Snickers & Sparekassen Kronjylland Sølle tre dage.  Så få dage er der til, at vi sparker den 14. udgave af EM i gang, når der skal spilles om den store titel i Schweiz.  England er forsvarende mestre, tyskerne har vundet turneringen imponerende 8 gange og så er Danmark altså endnu engang at finde blandt de bedste europæiske hold, der skal dyste om det store EM-trofæ. I denne første EM-udsendelse på Mediano Q kan du se frem til at blive helt klædt på slutrunden i alpelandet. Panelet gennemgår og analyserer alle fire grupper og giver deres besyv på, hvem der kommer videre.  For har Danmark overhovedet en chance for at gå videre fra Gruppe C, hvor Sverige og Tyskland befinder sig sammen med debutanterne fra Wales? Og hvad med Gruppe D - Dynamitgruppen, hvor enten Holland, England eller Frankrig allerede vil være ude af EM, når gruppespillet er færdigt. Stakkels debuterende Wales i den gruppe, der får meget svært ved at få bare et enkelt point. Får Spanien overhovedet noget modstand i Gruppe med

  • MEDIANO Q: Ydmygende nederlag til Sverige, Michelsen som landstræner og storsatsende amerikanere i HB Køge

    10/06/2025 Duração: 01h43min

    Mediano Q - Ydmygende nederlag til Sverige, Michelsen som landstræner og storsatsende amerikanere i HB Køge Det danske landshold fik den værst tænkelige optakt til EM om en lille måneds tid, da man tabte hele 6-1 i Stockholm. Efter 11 minutter var Nations League-gruppefinalen mellem Danmark og Sverige nærmest afgjort. Svenskerne havde allerede på det tidspunkt scoret tre mål, og selvom Danmark reducerede til 3-1, svarede svenskerne hurtigt tilbage - og kampen endte med en kæmpe lussing på 6-1. En kæmpe nedtur for det danske landshold, der nu skal løfte sig enormt både spillemæssigt og mentalt før næste kamp, som er første gruppekamp netop mod Sverige ved EM i Schweiz. Men hvad gik galt, hvordan kan Danmarks bundniveau være så lavt - og hvad skal ændres, hvis man skal have en lille tro på dansk EM-succes? Det diskuterer Mediano Q-panelet i denne måneds udgave af Medianos kvindefodboldpodcast, hvor vi også diskuterer Andrée Jeglertz selvvalgte stop efter EM, og hvor den tidligere Superliga-træner Jakob

  • MEDIANO Q: Skæbnekampe for landsholdet, FCK's kvinder i Parken og 48 hold til VM

    22/05/2025 Duração: 01h20min

    Det kan både blive himmel og helvede - og det midt imellem - for det danske kvindelandshold, når de den næste halvanden uge afslutter deres Nations League-kampagne. Danmark befinder sig på tredjepladsen før de to kommende og sidste kampe i gruppen - først mod Wales den 30.maj i Odense og fire dage senere mod Sverige i Stockholm. Men det danske landshold kan ende på alle pladser i gruppen, når de to kampe er færdigspillet, og derfor er der højspænding i begge opgør. Derudover er der en kæmpe stor forskel på at ende som nummer 1, 2, 3 eller nummer 4 i forhold til status i Nations League, men også vejen til VM i Brasilien i 2027, som bliver langt sværere, hvis man ikke ender i top 2. I denne podcast klæder vi dig på de to kampe, hvor landstræner Andrée Jeglertz har overrasket med en udtagelse af FC Nordsjællands Anna Walter. Hun er med i den første kamp mod Wales og bliver derefter afløst af Josefine Hasbo til kampen mod Sverige. Hasbo kan ikke deltage i den første kamp på grund af afsluttende eksamener på

  • MEDIANO Q: Smertefuldt nederlag til Italien, TV2 køber Kvindeliga-rettigheder og muligt FCK-mirakel i pokalen?

    14/04/2025 Duração: 01h51min

    I denne måneds udgave af Mediano Q analyserer panelet især den seneste landskamp mod Italien, som blev tabt med 3-0. Hvad der skulle have været en glædens dag i Herning, som var værter for den første kvindelandskamp nogensinde på MCH Arena, endte i stedet med en masse skuffede fans og spillere. Det danske landshold blev nemlig sat godt og grundigt på plads af Italien, der var bedst i de fleste perioder i kampen - og fortjent vandt opgøret med 3-0. Alle tre mål blev scoret i anden halvleg - i en halvleg, hvor Danmark viste bekymrende bundniveau. Nederlaget betyder, at Danmark rykker ned på tredjepladsen, men der er stadig meget at spille om, da Sverige dummede sig mod Wales. Og derfor har det danske landshold stadig mulighed for at ende nummer 1 i Nations League-gruppen. Men hvad gik der galt mod Italien, hvor meget skal man bekymre sig efter den kamp - og skal landstræner Andree Jeglertz revurdere sin tilgang til spillet og sine spillervalg? Det er noget af de ting, som panelet diskuterer i denne omga

  • Mediano Q - Den helt store optakt til Champions League-kvartfinalerne

    21/03/2022 Duração: 01h01min

    **Udsendelsen er lavet i samarbejde med Pepsi Max og Heineken 0.0** Arsenal mod Wolfsburg, Real Madrid mod Barcelona, Bayern mod PSG og Juventus mod Lyon. Den fineste klubturnering Champions League er atter tilbage – og det med fire spændende kvartfinaler, der løber af stablen tirsdag og onsdag aften. Bliv klædt på til de fire kampe i denne udgave af Medianos helt egen podcast om kvindefodbold, Mediano Q. Vært: Arnela Muminovic Gæst: Kristian Mørch

  • Mediano Q – Store danske transfers, historisk aftale og Algarve Cup

    15/02/2022 Duração: 01h10min

    **Lavet i samarbejde med Pepsi Max & Heineken 0,0** MedianoQ er tilbage med et comeback af de store. Denne gang med to nye faste partnere – Pepsi Max og Heineken 0.0. Du kan se frem til at høre alt det bedste, vigtigste og opsigtsvækkende fra kvindefodboldverdenen en gang om måneden. Husk dog at abonnere på MedianoQ i din podcast-app, så du automatisk får de nyeste udsendelser i dit feed. I den første udsendelse vender panelet de mange danske transfers, der er sket i vinterens transfervindue – blandt andet med Signe Bruun til Manchester United og Sofie Svava til Real Madrid. Derudover kan du bliver klogere på den historiske overenskomstaftale i amerikansk fodbold, og så bliver det kommende Algarve Cup også snakket igennem. Denne første udsendelse i comebacket, er først udgivet her, og senere udgives den i vores hovedkanal. Vært: Arnela Muminovic Gæst: Kristian Mørch Rasmussen Husk at hvis du vil være opdateret på nye udsendelser, så abonner her på kanalen i din fortrukne podcast app.

  • Lars Søndergaard om EM-kval, lige vilkår og kvindefodbold-kritik

    16/12/2019 Duração: 01h27min

    **Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Faisto.dk** I denne udsendelse har Arnela Muminovic besøg af landstræner Lars Søndergaard, hvor flere emner bliver berørt. Blandt andet den hidtidige EM-kvalifikation, kritikken af niveuet i kvindefodbold efter Danmarks 14-0-sejr - og hele debatten om ligeløn og lige vilkår for kvindelandsholdet. Vært og producer: Arnela Muminovic

página 1 de 3