Bæredygtig Business

Hvordan påvirker hele ESG-dagsordenen bankerne? Vil bankerne være motor for en mere bæredygtig fremtid, og hvordan vurderer bankerne i det hele taget kunderne set fra et ESG-perspektiv? Det kan du høre mere om i dagens udgave af Bæredygtig Business, hvor jeg har Camilla Kirkegaard Jensen, afdelingsdirektør for Koncern ESG i Sydbank på besøg. Bankerne har stået som en central institution i industrialiseringen og den økonomiske vækst i de vestlige samfund. En vækst, der også har givet os den galopperende klima- og biodiversitetskrise, som vi står midt i. Nu banker klimaudfordringen også på hoveddøren hos bankerne – i form af nye former for risici, muligheder og regulering, og i dag kan du høre mere om, hvordan Danmarks tredjestørste bank Sydbank håndterer det. RETTELSE: I episoden bliver det omtalt, at Sydbank har skullet nedskrive årsregnskabet med 446 milliarder – det er en fejl, og der skulle være sagt 446 millioner. Du kan høre om: • Hvordan de slækkede krav om bæredygtighedsrapportering efter Omnibus k

I dag skal vi tale om afvækst, som de fleste kender ved det engelske udtryk degrowth. Jeg har besøg af Timothée Parrique, en af de fremmeste stemmer inden for vækstkritik og økologisk økonomi og kendt for sin fremragende evne til at kommunikere om økonomiske begreber. Men hvorfor er degrowth så udskældt og hvorfor fortsætter vi ikke bare med den grønne vækst, som alverdens økonomer og politiske ledere har hyldet i kor? Timothée Parrique forklarer i denne dybdegående samtale, som i dag er på engelsk, hvorfor ”grøn vækst” ikke er bæredygtig, hvorfor teknologi ikke kommer til at redde os fra klimakollaps, hvordan man implementerer Degrowth og hvem der har ansvaret for at gøre det. Endelig har vi en samtale om hvorvidt virksomheder overhovedet kan tjene penge på at ”sælge bæredygtighed” og det paradigmeskifte, vi bør have, så hele verdensøkonomien ikke baseres på, at vækst er den eneste vej frem. Du kan høre om: • Timothées vej fra at studere økonomi til at blive kaldt ”the french degrowth guy” • Begrebet ”exn

Hvis du følger med i debatter på LinkedIn, er du helt sikkert stødt på Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov. Han har 34k følgere og han er der altid med en skarp kommentar og en venlig irettesættelse, hvis man taler om bæredygtighed og ikke har sine fakta på plads. Mød manden bag den skarpe pen og hør hans bud på, hvordan vi løser de problemer, vi står overfor. I dag taler vi om nærmest alle verdens problemer, men også om mulige løsninger, når jeg har Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov i studiet. Kasper har arbejdet som arkitekt i mange år, men er nu startet for sig selv og er founder af No Objectives, et forsknings- og designfirma, der arbejder non-profit med at omsætte forskning og viden til noget, der er forståeligt for den brede befolkning, så der kan laves handling på det. Du kan høre om: • Hvor virksomhederne kan sætte ind, så det nytter noget • Hvorfor ingen virksomheder er ”bæredygtige” • Hvorfor store forandringer er så svære at gennemføre • At den virkelige indikator for klimakrisen burde være biodivers

I dag kan du få masser af indsigt i abonnementsordninger. Steffen Max Høgh og hans partner i SustainBusiness Jens Vogel overvejer nemlig, om de skal ændre virksomhedens ydelser til en abonnementsordning, og derfor har Steffen inviteret Jonas Juul Jeppesen fra virksomheden Subscrybe, i studiet. De er eksperter på abonnementsmodeller. Jonas og Steffen diskuterer dels den konkrete case med SustainBusiness, giver eksempler på succesfulde abonnementsordninger og taler om det spørgsmål, der er øverst på dagsordenen i dag: Er abonnementsordninger mere bæredygtige og bedre for planeten? Vi kan afsløre, at de to ikke er helt enige. Du kan høre om: • Hvad der skal til for at gå fra ”almindelig” virksomhed til abonnementsordning • Hvordan man får kunderne med på at abonnere i stedet for at betale fra gang til gang • De tanker man skal gøre sig og de spørgsmål, man som virksomhed skal stille sig selv, hvis man vil overgå til at sælge produkter/ydelser via abonnement • Hvordan man får medarbejderne til hoppe med på idéen

Min gæst i dag ved en masse om Omnibus-pakken, der skal styrke konkurrenceevnen og lette den administrative byrde for virksomheder ved at lempe og forenkle det hidtil implementerede CSRD. Men hvad er op og ned? Og vil pakken have negativ indvirkning på den grønne omstilling? Et ord, der har været på manges læber i det sidste stykke tid er EU's Omnibus-forslag, som skal forenkle og harmonisere EU’s bæredygtighedsrapportering. Jeg diskuterer i dag Omnibus og forslagets konsekvenser med min gæst, Amanda Koefoed Simonsen, som er partner i Copenhagen Changery, og som rådgiver virksomheder om bæredygtighed, digitalisering og vækst. Du kan høre om: • Formålet med Omnibus-pakken, som er at forenkle og harmonisere EU’s bæredygtighedsrapportering • Det skal ske ved at ensrette, forsimple og forskyde kravene fra bl.a. CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) – direktivet om virksomheders bæredygtighedsmæssige due diligence og EU-Taxonomien (EU’s takso

Re-commerce, også kendt som ”Reverse commerce”, er dér hvor brugte varer bliver sat i stand og solgt på ny. I dag diskuterer Steffen Max Høgh Re-commerce med sine to gæster, som begge har stor erfaring med modellen. Er re-commerce bedre for planeten? Eller skaber den reelt et merforbrug, således at vi forbrugere både køber for meget nyt tøj og oveni det for meget brugt? Det diskuterer jeg i dag med mine gæster, som er Thomas Vangsgaard, der er administrerende direktør i Spejder Sport og Thomas Østergaard-Geisler, som er direktør i virksomheden Create2STAY, en teknologivirksomhed, som hjælper brands og retailere med at de-accelerere deres produktion og salg af nye produkter via re-commerce. Du kan høre om: • Returkonceptet i Spejder Sport, som har gjort det muligt for dem at konkurrere med vintage og Den Blå Avis • At modellen med at sælge brugt og tilbyde reparationer er i meget stor vækst • Hvorvidt re-commerce og reparation vil erstatte nyproduktion eller blot føre til, at forbrugerne køber endnu mere

Det er vigtigt, og måske mere end nogensinde, at vi ikke panikker men i stedet fokuserer på håb, som er hele omdrejningspunktet for min samtale i dag med strategisk ledelsesrådgiver i konsulenthuset Gnist, Mads Bab. Arbejdet med ESG kræver mere end rapportering og målinger – det kræver en målrettet indsats for at skabe en kultur præget af håb og fremtidstro. Derfor taler vi i dag både om håb som en strategi for ledelse og udvikling, om ”aktivt og passivt” håb, og om de tre faktorer, der skal kombineres for at skabe håb: mål, handlemuligheder og drivkraft. Du kan blandt andet høre om: • At en ledelsesdisciplin er at gøre fremtidsbilledet konkret, interessant, spændende, håndterbart og håndgribeligt • At ledere bør skabe forudsætning for samtaler, som er vigtige for at give medarbejderne håb • At der er alt for stor mangel på tid nu om stunder. Og tidsknaphed dræner håb • At hvis vi vil skabe bæredygtige løsninger, skal vi turde tænke langsigtet og trække lidt af tempoet ud af hverdagen Nævnt i episoden:

Transport- og logistiksektoren får en del skæld ud, fordi den belaster klimaet meget. Men hvad kan være løsningen på det? Lyt med når Thomas Corneliussen, administrerende direktør i Logistikvirksomheden Frode Laursen, er på besøg i studiet til en snak om grøn transport, el-lastbiler, infrastruktur, HVO-diesel og meget mere. Frode Laursen har knap 1.700 medarbejdere, 1.750 trailere og råder over 630.000 kvadratmeter lagerplads. Virksomheden opererer i to vertikaler eller værdikæder, nemlig byggematerialer og dagligvarer og tager sig af al logistik fra varerne går fra producenten flere steder i Syd- og Østeuropa til Frode Laursens logistikcentre i Nordtyskland, Sverige, Finland og Danmark. Der bliver med andre ord kørt rigtig mange kilometer, så i denne episode har vi en samtale om, hvad man gør, når en virksomhed som Frode Laursen skal omstille sig og udlede mindre. Du kan høre om at: • Virksomheden benytter det, de selv kalder overgangsteknologier, for eksempel HVO-diesel, der er fremstillet af husholdnings

Min gæst i dag er Sebastian Mernild, som er klimaprofessor, forsker i klimaforandringer, leder af Syddansk Universitets Climate Cluster og medforfatter på flere af FN’s klimarapporter. Han er hyppig formidler af videnskabelig fakta om den fremtid, vi er på vej ind i, hvis ikke vi gør noget ved den globale opvarmning, der er forårsaget af menneskelige aktiviteter gennem udledning af drivhusgasser. Sebastian Mernild stillede for nylig et kontroversielt forslag om personlige CO2-kvoter i Klimamonitor fulgt op af kronikken ”Vi kan ikke frasige os det individuelle CO2-ansvar” i Jyllands-Posten, og det fik han mange reaktioner på, for det faldt ikke i god jord hos dele af befolkningen. Han blev efterfølgende kaldt ”Danmarks værste dansker”, men fik dog også at vide, at forslaget er det bedste indspil, der længe er kommet i klimadebatten. Lyt med til en spændende samtale hvor vi også taler om: • Rapporten ”Når Stormfloderne Rammer” (et samarbejde mellem SDU Climate Cluster, Navigating360 og DTU), som synliggør ko

Får du en god følelse eller får du kuldegysninger, når man taler om Det Digitale Produktpas og om DMA, på dansk kaldet dobbelt væsentlighedsanalyse? Bliv klogere på dem begge i dag, når jeg har Louise Klüwer, Sustainability Lead hos IMPACT Commerce på besøg i studiet, og vi har en længere samtale om både Det Digitale Produktpas og DMA, så du kan forstå hvad det er, og ikke mindst hvad det kommer til at betyde. Det digitale produktpas kan også kaldes ”en digital tvilling” eller en digital journal, som følger det enkelte produkt i form af en chip eller en QR-kode. Det betyder, at stort set alle produkter, som bliver anvendt eller solgt på det europæiske marked, skal have et digitalt produktpas, som viser information om produktets bæredygtighed på forskellig vis. Du kan høre om: • At passet kommer ud af Ecodesign-forordningen (ESPR), som blev vedtaget i 2024 og det begynder at træde i kraft fra 2026 og frem til 2030. Læs evt. her: https://www.ds.dk/da/i-fokus/lovgivning/ecodesign-forordningen-espr • At det vi

Når vi i dag taler om MOLSLINJEN, er det for at høre, hvordan et af verdens største hurtigfærge-rederier kommer til at omstille sig fra dieselslugende færgedrift til en grønnere løsning. Men vi kan nok ikke helt komme udenom også at tale om ”den dér Kombardo-sang”, som alle enten elsker eller elsker at hade. Steffen Max Høgh har besøg af Jesper Maack, som er PR- og kommunikationschef på MOLSLINJEN, og vi skal virkelig nørde færgedrift i dag. Virksomheden bliver pålagt en stor CO2-afgift, når den nye lovgivning træder i kraft først i 2025, fordi færgerne i dag sejler med det, man kalder marinediesel. Derfor kommer CO2 afgiften komme til at ramme rederiet rigtig hårdt, og i denne spændende samtale kan du høre, hvordan MOLSLINJEN arbejder på at løse den lille udfordring. Du kan høre: • At rederiet ikke bare giver op, men er i fuld gang med en omfattende omstilling til elfærgedrift • Hvad udfordringen ved elfærger er • Hvordan rederiets teknikere er gået fra et blankt nej til færgedrift på batterier til et ”d

Bæredygtig Business er tilbage med den første episode i Sæson 8, og i dag har jeg besøg af Thomas Mandrup fra Publico Kommunikation. Vi taler om krisekommunikation og hvordan man håndterer emnet generelt. For eksempel kan man sagtens være en ”god” virksomhed, som kommer til at lave dårlig krisekommunikation. Og så kan du høre om en kunde, som pludselig fik en vis legemsdel på komedie, da en underleverandør havde snydt på vægtskålen. Alle kan have behov for at håndtere krisekommunikation – det er ikke kun for såkaldt ”skyldige” virksomheder. Kriser kan opstå i alle typer af virksomheder og også for dem, vi plejer at betegne som ”ordentlige”, nemlig virksomheder, der har integritet og styr på deres procedurer og compliance. Så hvad gør du som virksomhed, hvis du pludselig befinder dig i en shitstorm af format? Kan du undgå det eller i det mindste forberede dig godt? Lyt med og bliv klogere. Du kan høre om: • At mange af spillereglerne, vi kender fra branding, er vendt om, når det gælder krisekommunikation •

Hvordan kan man brande og reklamere for noget som helst, når vi bør minimere vores forbrug? Kan man tjene penge som ”grønt marketingbureau”? Lyt med i dag når min gæst Heidi Hansen sætter fokus på branding og bæredygtighed. Hun er lektor og underviser på SDU og så er hun forfatter til bogen ”Branding, teori, modeller, analyse”, en fagbog der er skrevet til alle, som interesserer sig for branding, marketing og kommunikation. Vi taler om, hvordan omstændighederne i verden, for eksempel klimaforandringerne, kommer til at påvirke brands og om at vi som forbrugere skal ind at holde brands ansvarlige. Det er nemlig os som forbrugere, der afgør om brands fortsat er legitime, og hvis vi ikke holder dem ansvarlige, kan de slippe afsted med at gøre ting, som fra et klimaperspektiv ikke er særlig ønskeligt. Lyt til en spændende samtale om branding og bæredygtighed, hvor vi taler om: • Positive og negative branddiskurser og hvad det betyder • At Heidi Hansen har et stærkt bæredygtighedsperspektiv med i sin undervis

Når kriserne står i kø, kan det svække vores evne til at handle. Men der er hjælp at hente i et ”IDG-Dialogkit”, som dagens to gæster har udviklet for at hjælpe ledere med at fremme den indre bæredygtighed hos medarbejderne. IDG’erne står for Inner Development Goals og bliver også kaldt ”de indre bæredygtighedsmål”. Dialogkittet er udviklet for at hjælpe ledelsen i SMV'erne til at have samtaler om udvikling - også af de indre kvaliteter, som der er brug for, for at styrke og sikre et bæredygtigt liv i en bæredygtig verden. Du kan høre om: • At SMV’ernes ledelse kan bruge Dialogkittet til at skabe rammen om en god organisation, som kan bruge de superkræfter, vi mennesker har • At virksomheder, der arbejder med IDG’erne, kan få en fordel, når de skal tiltrække unge medarbejdere • At der er 23 IDG’er og fem overordnede kategorier som peger på vores kompetencer til at: Være, tænke, relatere, samarbejde og handle • At stressede ledere er med til at stresse medarbejderne • At man kan lytte til andre på forskell

Erhvervshus Hovedstaden har undersøgt godt 900 SMV’er i Hovedstadsområdet for at måle graden af deres brug af bæredygtige og grønne forretningsløsninger. I denne episode kan du blive klogere på nogle af hovedpunkterne fra undersøgelsen. Steffen Max Høgh har besøg af Senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, Nicholas Krøyer, som gennemgår en masse interessante konklusioner fra det nyligt offentliggjorte Bæredygtighedsbarometer 2024. Det fortæller en masse om, hvor danske SMV’er befinder sig på bæredygtighedsskalaen. Du kan høre om: • At de virksomheder, der vækster, også er dem, der har fokus på bæredygtighed • At halvdelen af de adspurgte kan ikke se, at de får noget ud af at investere i bæredygtighed • Men hvis man har investeret i bæredygtighed, så tjener man også gode penge • At kun 1/3 har en form for strategi for bæredygtighed • Kunstig intelligens og digitale platforme, der vil bane vejen for at SMV’erne nemmere kan lave klimaberegning eller ESG-rapportering. Nævnt i episoden: • Bæredyg

”Der er masser af penge at investere i den grønne omstilling her i Danmark”, siger dagens gæst, som gør os klogere på ESG-lån, grønne lån og grønne obligationer og på hvorfor de grønne investeringer kan gavne danske virksomheder. I dag har vært Steffen Max Høgh besøg af Niels Bang-Hansen, direktør for Erhverv i Danske Bank. Han er med egne ord ”en af de mest optimistiske bankfolk i Danmark”, fordi han tror på den grønne omstilling. Som du måske ved, er der lovgivning på vej fra EU, fordi vi skal være klimaneutrale i 2050. Blandt andet definerer EU's taksonomi, hvad der kan betegnes som en økonomisk bæredygtig aktivitet og ”Sustainable Finance – Disclosure” forordningen handler om, at den finansielle sektor, forsikringsselskaber, pensionskasser og banker, skal oplyse, hvad de låner penge ud til og hvad de investerer i. Du kan høre om: • De forskellige låntyper og forskellen mellem ESG-lån, grønne lån og grønne obligationer • Hvordan Danske Bank tjekker, at virksomhederne reelt er grønne, når de skal låne p

Engang hed det forsyningskæde/Supply Chain, var KPI-drevet og handlede mest om logistik. Men set i lyset af klimakrisen og jordens ubegrænsede ressourcer er begrebet værdikæde/Value Chain ved at vinde indpas. I dag kan du møde Alis Sindbjerg Hinrichsen, som har arbejdet med begrebet i 25 år og er forfatter til bogen ”Re-imagining the Value Chain - a regenerative approach”. Hun gæster i dag Bæredygtig Business og hjælper lytterne og vært Steffen Max Høgh med at forstå, hvordan virksomhedsledere kan arbejde med at sætte deres værdikæder og virksomheder sammen, så de giver mere end de tager. For det er i bund og grund det, det handler om. Du kan høre om: • De logikker, der hører fortiden til, og som vi skal væk fra • At man gerne må tjene penge på sine produkter, men at der er meget større fokus på, hvor varen er produceret, hvordan, hvad skal der ske, hvis og når produktet er gået i stykker og hvordan man skal tænke kæden i et meget bredere perspektiv • Hvordan virksomhederne kan gentænke værdikæden ved at

De stormer frem på teknologi og den grønne dagsorden. Hvordan stiller det Vesten i forhold til Kina? Bliv klogere i denne dybdegående samtale mellem Steffen Max Høgh og Kina-analytiker Christina Boutrup, hvor vi taler om både storpolitik, teknologi og den grønne dagsorden. Steffen Max Høgh nærer faktisk en spirende bekymring for Kina, og han vil gerne vide hvor verdens anden største økonomi befinder sig i forhold til den grønne omstilling og på teknologi, hvilket Christina Boutrup deler ud af med sin store viden om Kina. Vi taler blandt andet om at: • Kina fører på 37 ud af 44 teknologier på områder inden for industriproduktion, grønne teknologier og kunstig intelligens. • Kina vurderes til at være fem til otte år foran alle andre på den praktiske anvendelse af kunstig intelligens. • Kina producerer mere end 80% af alle solceller og 56% af batterier til elbiler på verdensmarkedet • Kinas mål om udledning er, at 80% skal komme fra vedvarende energi i 2050 og at de skal toppe i deres udledning i 2030, et må

Erhvervsjournalister og klimajournalister er udfordret på flere områder, og kompetenceniveauet trænger til et gevaldigt løft. Derfor skal en rundrejse i Danmark til april hjælpe journalister, redaktører og andre deltagere med at blive skarpere på, hvorfor kløften mellem ord og handling, mellem planer og konkrete investeringer og mellem håbefuld retorik og positive resultater er blevet så stor. Det er på tide med egne øjne at se virksomheder, teknologier og ildsjæle, der reelt gør noget ved den grønne omstilling og høre hvorfor der er så store udfordringer med den grønne omstilling i Danmark. Rundrejsen, eller efteruddannelseskurset, som arrangørerne selv kalder det, er skabt af dagens gæst, Søren Linding, virksomhedsredaktør, klummeskribent og podcast-vært på Finans og Jyllands-Posten. Med kurset skal deltagerne, herunder Steffen Max Høgh som også skal med, bevæge sig væk fra gangene på Christiansborg og ud i virkeligheden, hvor den reelle grønne omstilling foregår og få en indsigtsfuld og vidensbåret men

Hvorfor sukker nogle virksomhedsledere, når Christina Lundsgaard Ottsen kommer på besøg for at ”træne deres inklusionsmuskel” og tale om bias og diversitet? Det er fordi de endnu ikke forstår, at det kan hjælpe dem med at træffe bedre og mere strategiske beslutninger! Christina Lundsgaard Ottsen er uddannet kognitiv psykolog og har en ph.d. i tværkulturel diversitet, og hun arbejder strategisk med diversitet og inkluderende ledelse. Hun er også forfatter til bogen ”Biasbevidst Ledelse”, og når du har lyttet til dagens podcast forstår du, hvorfor diversitet er vigtig og hvorfor vi alle har bias – hvad end vi tror det eller ej! Du kan høre om: • Det billede, vi oftest får i hovedet, når vi hører ordet ”virksomhedsleder” • At bias skaber genveje i vores hjerner, der gør, at vi har tendens til at ryge tilbage i ”normer og vaner” - og vanens magt er stor • At det faktisk vil hjælpe virksomhedsledere til at træffe bedre og mere strategiske beslutninger • Hvorvidt man ”bare” kan ansætte nogen, der ikke ligner en