Filmnørdens Hjørne

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 758:44:23
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Filmnørdens Hjørne er en dansk filmpodcast med tilhørende aktivt online community. Vi udgiver podcastepisoder hver torsdag med filmanmeldelser, analyser, lister og lytterindhold i et afslappet og humoristisk format. Rigtig god fornøjelse!

Episódios

  • Podcast 146 (Top 25 filmmonstre)

    01/06/2017 Duração: 03h44min

    Frygt, fascination og forelskelse. Hele følelsesspektret er i spil her, hvor Hjørnet får selskab af 25 uhyggelige, klamme, blodtørstige og, ja, nuttede filmmonstre.  Lige siden filmhistoriens første spæde år, har filmmonstrene sat deres præg på især gyserfilm, men hvilke af dem har egentlig gjort størst indtryk på os og dermed spillet den største rolle i vores egen filmhistorie? Det finder vi ud af i denne podcast, der byder på en talstærk værtsbesætning. Som altid er Casper på plads i kommandocentralen, hvorfra han leder slagets gang, men for en gangs skyld deltager han faktisk ikke i selve afstemningen. Han følte sig ganske enkelt ikke stærk nok i filmmonstre til at kunne bidrage med kyndig viden.  Det kan både Niels Paridon og Jannik Hansen derimod. De har brugt årevis i hver deres kultkælder og ved præcis hvilken ende af en Xenomorph, der er den farlige (svar: DEN ER FARLIGE I ALLE ENDER!). Således er det i høj grad også deres fortjeneste, når vi kommet helt ud i de støvede afkroge af filmmonstrenes verde

  • Cinemajour 18 (Pirates 5, Free Fire, 3 ting, Safari, Efter stormen, Alt eller intet)

    25/05/2017 Duração: 02h09min

    Den lille, hurtige, billige actionfilm er en sjældenhed, så når der endelig dukker en op, der rent faktisk fungerer, rydder vi gerne Cinemajour-forsiden. Free Fire er således hovedfilmen denne gang, hvilket verfer Hollywoods seneste McBlockbuster - den femte Pirates of the Caribbean-film - ud på et sidespor. Begge stykker strimmel kommer grundigt under anmelderkniven, der føres an af Niels Paridon, Marie Diemer Bille og Casper Christensen, der ellers kommer ud på en længere filmrejse i denne episode. Fra Free Fires Boston over piraternes Caribien går turen videre til Efter stormens Japan, Safaris Afrika, 3 tings København og hvorend Alt eller intet foregår. Derudover har Niels ikke bare været i Kultkælderen og finde snavs. Han har også været til Hans Zimmer-koncert, som han naturligvis anmelder. Og Marie agerer Mrs. Filmnews, hvor indtil flere nyheder ansporer til dybe diskussioner om film- og biografbranchens fremtid. Alt i alt en saftig omgang filmpodcast, så rigtig god fornøjelse!

  • Podcast 145 (Den om japansk film...)

    18/05/2017 Duração: 02h44min

    Hvad ér det ved Japan, der bare fascinerer? Er det det kantede kommandosprog? De arkæiske æresbegreber? Den tilknappede libido? Futurismen? Yakuzaen? Samuraierne? Zen, vold og magt? Modernitet møder tradition i Japan. Pligt møder drift. Vold møder sex. Japan er, om noget, et land af ekstremer. Deres historie trækker tydelige spor ind i deres nutid og deres filmkultur, hvilket netop gør Japan til et oplagt land at rette sigtekornet mod, når vi her for første gang prøver at dissekere en hel nation set gennem et filmobjektiv. Dette kan først og fremmest lade sig gøre, fordi vi har fået både fornemt og hyggeligt besøg af Politikens Michael Bo. Michael har mange år på bagen som filmjournalist, og der findes stort set ikke den instruktør eller skuespiller, som han ikke har interviewet. Han kan med andre ord finde ud af at formidle, og det ved mange. Hvad Michael derimod ikke er så kendt for, er hans fuldstændigt øredøvende kærlighed til japansk film, men det bliver han nu. I denne episode rejser Casper nemlig rund

  • Cinemajour 17 (Alien: Covenant, King Arthur, Their Finest Hour, Prøven, Your Name, The Vvitch)

    11/05/2017 Duração: 02h20min

    Velkommen til en dejligt spækket Cinemajour, hvor vi skal rundt i hele filmmanegen. Casper, Niels og Marie hopper først og fremmest i deres rumdragter og drager ud mørket for at møde Ridleys Scotts seneste Alien-Film Alien: Covenant. Derudover kommer King Arthur: Legenden om sværdet, Their Finest Hour, Prøven, Your Name og The Vvitch også under kniven med meget forskellige resultater til følge. Marie er Mrs. Filmnews, der desker op med en stak dugfriske filmnyheder, og så har Hjørnet været til et helt særligt kultarrangement i vores nye faste indslag Kultkælderen. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels & Marie

  • Podcast 144 (Den MED Hans Zimmer...)

    05/05/2017 Duração: 01h42min

    Hans Zimmer har næsten egenhændigt skabt ikke bare et, men flere paradigmeskifte indenfor filmmusik. Han er på fornavn med Ridley, Chris, Ron og et virvar af andre af tidens bedste instruktører. Han har genopfundet sig selv igen og igen. Han er kort sagt en af verdens største filmkomponister nogensinde - en levende legende. Først nu kan hans karriere dog siges at have toppet, for nu er han også blevet interviewet af Filmnørdens Hjørne. En kold decemberdag ringede Hans således til os, for at snakke om hans arbejde som opvarmning til den koncert, han kommer og spiller i Forum i København d. 22. maj. Sådan et interview skal behandles med den slags kyndige respekt, som kun de mest vidende og entusiastiske filmnørder kan yde. Derfor var der ingen tvivl om, at vi skulle have Tonemaster of the Universe (TM) Peter Albrechtsen med i denne podcast, for vi kender ganske enkelt ingen, der kan sige klogere ting om Zimmer og hans musik. Casper og Peter bruger altså Zimmer-interviewet som en ret god undskyldning for at gå i

  • Cinemajour 16 (Guardians of the Galaxy Vol. 2, Fast & Furious 8, Du forsvinder, m.m.)

    26/04/2017 Duração: 01h53min

    Sæsonens første Cinemajour byder på flere elementer, som vi virkelig har glædet os til. For det første er der Guardians of the Galaxy vol. 2. For det andet har Niels fået sit eget faste indslag om kultfilm. Og for det tredje er Marie Diemer Bille klar til sin første tørn som lyttervært. Juhuu! Men ellers er dette en Cinemajour som den skal være med lidt filmnyheder og en stak dugfriske anmeldelser, denne gang af førnævnte Guardians 2, Fast & Furious 8, The Edge of Seventeen, Du forsvinder, Creative Control og David Lynch - The Art Life. Og så afslutter vi med at gå i dybden med Hjørnets fremtidige podcastplaner, hvor vi blandt andet løfter sløret for, hvad du kan glæde dig til i de næste måneder. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Niels & Marie 

  • Podcast 143 (Top 25 skuespillere)

    20/04/2017 Duração: 04h27min

    Velkommen tilbage til jer. Velkommen tilbage til os. Velkommen til Podcast 143 og en helt ny sæson fra Filmnørdens Hjørne! Vi lægger hårdt ud med opfølgeren til Podcast 134, hvor vi så på verdens bedste kvindelige skuespillere, ved at lade søgelyset glide over på deres mandlige modparter med en lang, dyb og grundig Top 25 bedste skuespillere. Casper, Jesper og Niels har hver især indleveret deres liste over favoritskuespillere. Af disse var Jespers den længste, med 97 skuespillere i rangeret orden. Disse tre lister er efterfølgende blevet smeltet sammen i et top hemmeligt laboratorium, der ligger dybt nede under Hjørnets studie 5. Sammensmeltningen foregår ved at give hver enkelt skuespiller på hver liste en eksponentielt tiltagende værdi jo tættere på nummer 1 de er. Summen af disse værdier giver så skuespilleren en endelig, samlet værdi. Alle nævnte skuespillere sættes så op i en liste, og de 25, der har den højeste værdi, er vores Top 25. Simpelt. Men nu skal det hele jo ikke handle om statistik og matemat

  • Podcast 142 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2017...)

    27/02/2017 Duração: 02h31min

    HOLD DA KÆFT!... Ja, undskyld sproget, men det var altså en af de vildeste Oscar-uddelinger i nyere tid. Først og fremmest på grund af en fuldstændig absurd konvolut-bøf, men derudover var det også bare et fedt show. Hjørnet var vanen tro samlet omkring mikrofonerne hele natten for at transmittere vores Oscar-dækning direkte på filmnoerden.dk/live. Casper, Jesper og Brie var de gamle Oscar-rotter i panelet, men de blev flankeret af Oscar-noob Niels Paridon og Hjørne-ven Jannik Hansen. Resultatet blev (i hvert fald for os) en fantastisk underholdende nat, der endnu engang mindede os om, hvorfor vi dog gør alt dette arbejde. Nu kan du (gen)opleve hele Oscar-natten sammen med Hjørnet, så frem med 'pagne-glassene og god fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Brie, Niels & Jannik.

  • Podcast 141 (Den med Kim Magnusson...)

    24/02/2017 Duração: 04h17min

    Han har produceret film som Blinkende lygter, Terkel i knibe, Supervoksen, R og Mænd og høns siden 1986. Han har stiftet M&M Productions sammen med sin far Tivi, været chef for filmproduktion i Nordisk Film og er formand for Danmarks Film Akademi. Og så har han nu været nomineret til seks (SEKS!) Oscars for Bedste kortfilm, hvoraf han indtil videre har vundet to. På søndag bliver det måske til tre. Byd pænt velkommen til... KIM MAGNUSSON! *Klapsalver* Filmnørdens Hjørne udgiver lange podcasts. Det ved vi godt, og mange af jer elsker os af netop den grund. Når det så er sagt, så virker det umiddelbart hovedløst at udgive et interview, der varer 4½ time, med en mand, som mange nok ikke kender særligt godt. Men se ikke denne episode som endnu et "afsnit" af en podcast, som var det en ugentlig tv-serie. Se dette afsnit, som en tyk roman - eller rettere, biografi. Se det som en masterclass fra en af de største spillere i den danske filmindustri gennem de seneste 30 år. Se det som resultatet af at sidde i et kø

  • Podcast 140 (Oscaropvarmningspodcast VIII)

    19/02/2017 Duração: 04h29min

    Hollywood er på den anden ende, og Hjørnet følger trop, for det er... (vent på det)... OSCARTID!!! Yup, for ottende år i træk har Hjørnet stablet en episk Oscaropvarmning på benene til jer. Casper, Jesper, Brie og Oscar-noob'en Niels gnasker sig møjsommeligt gennem samtlige kategorier for at finde ud af, hvilke film, der vinder i hvilke kategorier og det er absolut ikke let i år. Ja, La La Land ligger uden tvivl i føretrøjen, men hvilke af dens virvar af nomineringer, kan den forvandle til vindere? Kan Moonlight snigløbe sig til nogle priser? Og hvor store chancer har de danske Oscarbud? Alt (og vi mener ALT) bliver vendt og drejet i løbet af episodens ca. 4½ time. Som sædvanligt har Jesper set nærmere på Akademiets Sci-Tech Awards og Niels har udnyttet sin kærlighed for dårlige film til at se nærmere på årets Razzie-nomineringer. Brie leverer Oscar-nyheder og trivia, mens Casper har sørget for masser af lækker lyd og musik. Sidst, men ikke mindst, er der jo jer, for I har været gode til at skyde en masse Osc

  • Cinemajour 15 (Manchester by the Sea, Silence, Underverden, Vaiana, Split, American Honey, På toppen af verden)

    27/01/2017 Duração: 02h09min

    Ganske vist er dette sæsonens sidste nummer af Cinemajour, men bare rolig - det er saftigt! Casper, Jesper, Brie og Niels møder nemlig op bevæbnet til tænderne med anmeldelser, Oscarnomineringer og et interview med to af Disneys varmeste herrer i form af John Musker og Ron Clements, der snakker om deres nyeste film Vaiana. Vaiana kommer naturligvis under "kærlig" behandling, når vi anmelder den, ligesom vi går godt i dybden med Manchester by the Sea, Silence, Underverden, Split, American Honey og På toppen af verden. Vi fik aldrig sagt pænt farvel til Brie i podcasten, så han forsvinder altså uden et ord efter anmeldelsen af På toppen af verden. Ellers er der vist ikke noget mystisk over denne podcast, måske bortset fra et par af de der Oscarnomineringer, men mere om det inde i podcasten. Hjørnet er så småt ved at geare ned til både Oscaruddeling, og at redaktøren skal blive far - i prioriteret rækkefølge. De næste podcasts fra os bliver således et interview med den (nu for femte gang) Oscarnominerede danske

  • Podcast 139 (Den om filmanmeldere...)

    19/01/2017 Duração: 02h14min

    Diskussionen om filmanmelderens rolle går aldrig helt væk. Næsten ugentligt kan man finde eksempler på filmanmeldere, der ender med at mene det direkte modsatte af filmens resterende publikum, hvilket leder mange andre end filmanmeldere til at stille spørgsmålet: Hvad skal vi egentlig bruge filmanmeldere til? Men nu skal det være slut. Således sidder du her foran en podcast, hvor tre filmanmeldere direkte spørger hinanden, hvad pokker de egentlig laver og hvorfor? Dette centrale spørgsmål følges dog op af et hav af andre interessante (og til tider provokerende) spørgsmål leveret af Hjørnets altid skarpe lyttere. For der er meget at snakke om, så snart man tager låget af netop denne æske. Hvordan anmelder man? Kan man forholde sig objektivt til en film? Hvorfor hader anmeldere altid folkekomedier? Og så videre. Til at besvare disse spørgsmål har Hjørnet fået fornemt besøg af to af landets fremmeste anmeldere i form af Maria Månson fra Filmselskabet på Danmarks Radio og Christian Monggaard - filmredaktør på Dag

  • Cinemajour 14 (Jackie, Nocturnal Animals, Dræberne fra Nibe, Train to Busan)

    12/01/2017 Duração: 02h23min

    Velkommen til 2017 og velkommen til et særligt nummer af Cinemajour. Vi anmelder nemlig ikke bare Jackie. Vi interviewer skuespilleren i filmens centrum: Natalie Portman! Vi anmelde heller ikke bare Nocturnal Animals. Vi interviewer filmens instruktør Tom Ford og birolleskuespiller Aaron Taylor-Johnson! Men så er resten også Cinemajour som vi kender det. Vi anmelder nemlig også Dræberne fra Nibe og Train to Busan. Vi leverer en ordentlig omgang filmnyheder, der er 100 % fyldt med prisuddelingsnyheder. Og vi snakker løst og fast om filmens verden. Bag mikrofonerne finder du Casper, Jesper og Niels, der får følgeskab af Brie, som har placeret sig solidt i sidevognen, for at introducere og fortælle om sine møder med de store filmstjerner. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Jesper, Niels og Brie

  • Podcast 138 (Den om filmåret 2016...)

    31/12/2016 Duração: 03h05min

    Endnu et år på Filmnørdens Hjørne er ovre og traditionen tro, popper vi nogle bobler og kårer årets film. Eller rettere, I gør, for som sidste år, har vi afholdt en afstemning på vores hjemmeside filmnoerden.dk. I kære, filmnørdede lyttere har stemt i 17 forskellige kategorier, hvilket giver os en pokkers masse at snakke om. Således bruger Casper, Brie og Niels let over tre timer på at gennemgå de mange afstemninger og kommer derved omkring en masse både meget sete og oversete film fra 2016. 2016 - et år, der ellers har været lidt af et horribelt år for mange mennesker. Netop derfor har vi indkøbt nogle virkelig effektive nytårs-ja-hatte, for her i Podcast 138 handler det om filmglæde og positive tanker. Kærlighed i sin reneste form! Tusind tak for i år og god fornøjelse med denne grundige afrunding af 2016. Vi høres ved i 2017! Med venlig hilsen, Casper, Brie & Niels

  • Podcast 137 (List of Shame - Juleudgave)

    22/12/2016 Duração: 01h49min

    Traditionen tro er Hjørnet klar med en julepodcast, men denne gang i nye klæder. Vi kaster os nemlig over fem mere eller mindre gamle julefilm, som vi aldrig har set før, men nok burde have set for længst. Casper er rejst tilbage til 1. Verdenskrig for at bruge juleaften i selskab med tyske, franske og skotske tropper, der paradoksalt nok indgår en julevåbenhvile i filmen Joyeux Noël (En dag uden krig).  Jesper holder jul sammen med familien Parker i den ærkeamerikanske juleklassiker A Christmas Story, der er en popkulturel institution "over there", men som ufatteligt få mennesker kender til her i landet. Brie er draget mod nord, nærmere bestemt til Uppsala i Sverige, for at opleve en ægte Ekdahl-jul i Bergmans klassiker Fanny och Alexander... der, som Brie indikerer, nok egentlig bare burde have heddet Alexander. Mille har vanen tro haft en ægte klassiker til gode og kaster sig ud i at anmelde It's a Wonderful Life (Det er herligt at leve). En film, der har reduceret ikke mindre end to af Hjørnets værter til

  • Cinemajour 13 (Rogue One, Hell or High Water, Iqbal og superchippen, Office Christmas Party)

    14/12/2016 Duração: 01h38min

    Sidste år på denne tid gik Jordens befolkning i en form for kollektiv ekstase over genoplivningen af Star Wars-universet på det store lærred med Star Wars: Episode VII - The Force Awakens. Flere blev slynget op af den galaktiske orkan og lod de nostalgiske barnefølelser løbe af med sig, for først at synes at det var DEN BEDSTE FILM I VERDEN... NEJ, UNIVERSET!!!, men efter lidt tid at indse, at det trods alt var en lidt sikker og forudsigelig omgang rum-ballade. Nu er Star Wars så tilbage igen, men denne gang med den første historie i deres såkaldte antologi-film. I Rogue One: A Star Wars Story fortælles historien om, hvordan Dødsstjernen blev til og kaster en stor skygge over et splittet oprør. Og splittet er så sandelig en følelse, der kommer i spil i dette afsnit af Cinemajour, hvor Casper, Jesper og Niels bruger lidt over en halv time på at anmelde Rogue One - og utroligt nok uden at spoile! Selv sagt skal du ikke høre den, hvis du vil gå 100 % "ren" i biffen og se den, men alle andre kan godt lytte med ud

  • Podcast 136 (Den om VHS...)

    08/12/2016 Duração: 02h21min

    Tilbage i Podcast 132 (Den med seks timers live sommerafslutning...) kom Antboy-instruktør Ask Hasselbalch og tegnefilmsdubber/stemmeinstruktør Sonny Lahey forbi Studie 5 for at pøse ud af deres kærlighed til film fra produktionsselskabet Cannon Group. Dem med Chuck Norris-filmene blandt andet. Lynhurtigt blev Hjørnet sølet ind i 80'er-kitschet B-film, men det relativt korte indslag var slet ikke nok for Ask og Sonny, så inden de smuttede igen, foreslog Ask: - "Hvad med at vi laver Den om VHS?" Som sagt, så gjort! Vores primære tanke med dette emne var at levere en omfattende VHS-guide til de værste/bedste kitschede VHS-film. Som skæbnen ville det, er denne episode endt med at indeholde netop alt andet end en VHS-guide. I stedet er det blevet til et langt, hyggeligt og grynet retro-cruise, hvor der udveksles VHS-minder og tanker om, hvorfor VHS-generationens filmdannelse er og var unik. Når det så er sagt, så kommer vi naturligvis rundt om en masse forskellige film, der havde sin storhedstid på VHS.  Sonny ta

  • Cinemajour 12 (Arrival, Min far Toni Erdmann, Allied, Undercover, Bad Santa 2, Udyret og hans lærling)

    01/12/2016 Duração: 02h28s

    Casper Christensen, Niels Paridon og Mrs. DeMille Astrup sidder bænket i Studie 5 til et par timer i selskab med tidens nyeste film. De anmelder Allied, Undercover, Bad Santa 2 og Udyret og hans lærling. Brian Iskov gæster også Hjørnet til vores vel nok første omgang filmnyheder uden filmnyheder, og så anmelder han en af øjeblikkets mest anmelderroste film, Min far Toni Erdmann. Der er dog især én film, der fylder meget i denne episode af Cinemajour, og det er Denis Villeneuves sci-fi-film Arrival. Der er længe mellem de film, der ankommer til landet med så meget buzz som denne, så det skal blive spændende at se, om Hjørnet hopper med på hype-toget. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper, Mille og Niels

  • After Dark 9 (Den om First Blood...)

    26/11/2016 Duração: 03h51min

    Hver gang vi skal i gang med at producere en After Dark, tænker vi, "Hvorfor er det SÅ lang tid siden, vi sidste lavede en After Dark???". Når vi så er færdige med at producere den, tænker vi, "DERFOR!" Det er hårdt og voldsomt tidskrævende arbejde, men måske netop derfor, er det også de podcasts, der er mest givende for os at lave, og denne nr. 9 af slagsen har vist sig ikke at være en undtagelse. First Blood er en film, som du nok mener er ret enkel, og du tager ikke fejl. Så hvordan har Hjørnet præsteret, at fylde fire timer (og meget mere) ud med snak kun om denne Stallone-klassiker fra 1982?  Det har vi gjort ved ikke kun at snakke "ind" i filmen, men også "ud" af den. Vi går altså både i detaljer med filmens tilblivelse, indhold og analyse af samme, men vi perspektiverer også filmen i dens samtid og udforsker dens temaer gennem historiske og sociologiske briller. Kronjuvelen denne gang er af en ganske unik slags. First Blood ér en actionfilm, men den handler først og fremmest om en soldat med PTSD, der

  • Cinemajour 11 (Fantastic Beasts and Where to Find Them, Hacksaw Ridge, 37, Dagen i morgen)

    17/11/2016 Duração: 02h06min

    Den der plan med at Cinemajour-episoderne skulle være korte? Den har det med ikke at holde, men der er bare så meget at snakke om denne gang! For det første er der jo genoplivningen af Harry Potter-universet med filmen Fantastic Beasts and Where to Find Them. Casper og Niels anmelder filmen og går virkelig i dybden med mange af dens aspekter. Så er der genoplivningen af Mel Gibson takket være hans krigsfilm Hacksaw Ridge. En film der virkelig lægger op til diskussion ikke mindst om, hvor filmgrænsen går mellem propaganda og sandhed? I de "hurtige" anmeldelser tager vi hånd om den franske, filsofiske film Dagen i morgen, samt den danskproducerede og -instruerede film 37, hvor Regner Grastens datter Puk viser, hvad hun kan. CPH PIX '16 er netop overstået og Niels ser på festivalens op- og nedture gennem vores lytteres øjne, hvorefter Casper følger op med en omtale af den meget interessante nye streaming service Filmstruck.com i indslaget Streaming for filmnørder - del 2. Sidst, men ikke mindst, er Mr. Filmnews

página 10 de 18