Filmnørdens Hjørne

Podcast 145 (Den om japansk film...)

Informações:

Sinopse

Hvad ér det ved Japan, der bare fascinerer? Er det det kantede kommandosprog? De arkæiske æresbegreber? Den tilknappede libido? Futurismen? Yakuzaen? Samuraierne? Zen, vold og magt? Modernitet møder tradition i Japan. Pligt møder drift. Vold møder sex. Japan er, om noget, et land af ekstremer. Deres historie trækker tydelige spor ind i deres nutid og deres filmkultur, hvilket netop gør Japan til et oplagt land at rette sigtekornet mod, når vi her for første gang prøver at dissekere en hel nation set gennem et filmobjektiv. Dette kan først og fremmest lade sig gøre, fordi vi har fået både fornemt og hyggeligt besøg af Politikens Michael Bo. Michael har mange år på bagen som filmjournalist, og der findes stort set ikke den instruktør eller skuespiller, som han ikke har interviewet. Han kan med andre ord finde ud af at formidle, og det ved mange. Hvad Michael derimod ikke er så kendt for, er hans fuldstændigt øredøvende kærlighed til japansk film, men det bliver han nu. I denne episode rejser Casper nemlig rund