Bag Om København

Lis og Bornholmeren kan ikke flygte. De er fastlåst. Fanget i en lejlighed på 2. sal i Blågårdsgade. De hører at låsen til porten skydes op – og tunge støvler buldrer op ad trapperne. De søger tilflugt i lejlighedens soveværelse. Du holder din mund, læg pistolen under hovedpuden, så klarer jeg resten, siger Lise til Bornholmeren. Hans dialekt afslører ham nemlig med det samme. Og så ligger de dér og venter på de uniformerede mænd. Lis er 20 år og studerende – nærmest ved et tilfælde involveres hun i modstandsarbejdet for gruppen Holger Danske. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste

I en kort periode lå en uklippet kopi oppe og mange af jer har fået hentet den ned. Derfor udsender jeg den klippede version igen. I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917. I denne episode hører vi om Henny. Forældre og bedsteforældre er tidligere slaver, mens hun er født fri – dog er familien stadig tvunget til at arbejde for den tidligere ’ejer’. Men Henny vil noget andet. Hun kommer til København som barnepige i 1898. Og selvom hun bliver i byen resten af livet, er hun ikke altid glad for den måde hun behandles på. ”...folk, som ikke er dannede og fine, de kan godt finde på at kalde mig for en skidden negerkælling eller spørge, om jeg ikke har glemt at vaske mig til morgen! Og den slags folk kan jeg ikke lide! Jeg kan huske engang i en sporvogn, at jeg satte mig ved siden af en dame, sådan en rigtig pyntet en. Og så rejste hun sig op og flyttede s

”Jamen, vi har da aldrig haft slaver i Danmark! Jo jo, på De Dansk Vestindiske Øer, den er jeg med på, men her i selve Danmark?” Men den er god nok. Vi havde faktisk fungerede slaver i selve Danmark. Slaveri var hverken tilladt eller forbudt ifølge Danske Lov, og derfor blev medbragte slaver fra Dansk Vestindien i praksis stadig betragtet som ejendom, når spørgsmålet en sjælden gang kom for retten. Jeg har læst et sted at der måske var omkring 100 slaver i (primært) København. Om tallet passer, ved jeg ikke, men vi skal i hvert fald høre om én af dem, der rent faktisk var her… I denne episode møder vi Hans Jonathan, der som barn hentes til Amaliegade 23 i København. Hans mor er huslave for familien Schimmelmann,og kom med familien fra Sankt Croix 3-4 år tidligere i 1789. Husets frue synes ikke rigtig at femårige Hans Jonathan gør gavn i familiens danske hjem, derfor kommer han i første omgang ikke med. 17 år gammel stikker han af for at kæmpe på dansk side i Slaget på Reden. Skrevet og fortalt af Berit F

Bag om København fylder fem år januar 2021. I den første episode tilbage i 2016 rammer kolera København i 1853. I fødselsdagsepisoden er det tuberkulosens tur.Du hører blandt andet om tuberkulosen som et modefænomen – ”Jeg ser bleg ud – jeg vil gerne dø af tuberkulose. Hvorfor, spurgte vennen. Fordi alle kvinder da ville sige: Se på stakkels Byron, så interessant han ser ud, når han dør. (Digteren Byron til en ven) og hvordan hygiejne lige pludselig blev enormt vigtigt (lyder bekendt, ikke?) Det tager flere tusind år, før man rent faktisk kan gøre noget mod sygdommen - antibiotika og en vaccine, løser problemet i den rige del af verden (lyder også bekendt?) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste.

Bag om København udkommer ikke med en normal episode i december. Jeg har brug for lidt luft til at forberede mig til de mange (og du er forhåbentlig enig med mig) interessante episoder, der er på vej i 2021. Den første den 4. januar. Men feedet står dog ikke tomt i den kommende måned – jeg udsender to ekstra/sær-episoder.  Den anden episode er et lån fra en anden af de københavnske bibliotekers podcasts: Kundskabens Hotel. Men emnet er stadig historie. Erik Høy, manden bag bloggen Politivennen - fortæller om Danmarks første fængsler, hvor hverdagen var pisk, lus og trædemøller - og hvor man kunne sættes i lænker for at stjæle en spegepølse eller strejfe omkring på landevejene. Og det gør han til Hotellets Anne Jeppesen. Produktion: Anne Jeppesen Medvirkende: Erik Høy og Jakob Kjær Kendingsmusik:  Eucrid Elms - I Just Saw The End of the World Musik i episoden: J.F. Händel - Concerto grosso no.4, European archive Musik i episoden: L. Beethoven - Sonata no. 21, spillet af Paul Pitman  

Mary Willumsen kaldes verdens første kvindelige erotiske fotograf. I dag ser vi hende som pioner indenfor fotografien – men det hun gjorde, var faktisk ulovligt. Og derfor bliver hendes karriere da også kortere end den burde have været.

I begyndelsen af 1970’erne fandt du let som ingenting film og billeder med overgreb på børn i butikkernes udstillingsvinduer. Senere fjernes det fra vinduerne, mens sælges alligevel helt frit frem til 1980

I denne episode skal du en tur i straffeanstalten Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn. Her skal du file/raspe farvet træ, der farver din hud blå, brun og rød – eller du skal spinde og væve tekstiler til brug for militære uniformer.Din ryg er arret af kagstrygning og pisk – og er du også blevet brændemærket en, to eller tre gange.  Og måske står du også lænket med  tunge jern, der gnaver dybe sår i halsen.Og maden er fuld af hvide orme…Ikke noget under at du og de andre gør oprør i 1817… Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær

Det er ret usædvanligt at en tyv og morder skriver en bog om sit eget liv – ja, måske ikke så meget i dag, men dengang i 1800-tallet. Men Ole Kollerød gjorde.Den er blevet beskrevet som et hovedværk i dansk litteratur.Han analyserer samfundsforholdene, om de rige og fattige, om godt og ondt, ret og uret, forbrydelse, straf og magtmisbrug.Han skildrer situationer og personer levende, detaljeret og skarpsindigt. Og han håner og ironiserer over sine modstandere.Værket er ikke kun en levnedsbeskrivelse, men udvikler sig som et forsvarsskrift og en samfundskritik. Samfundet er en medvirkende årsag til at han ender, hvor han ender. Ryger du først ned i dyndet, er der ingen hjælp til at komme op.Nærmest tværtimod.

Skoleinspektør Inger Merete Nordentoft deltager i modstandsarbejdet under besættelsen, og drømmer om at demokratisere folkeskolen med sit pædagogiske pionerarbejde. Og så er hun en skandale i samtiden. Dét overskygger alt andet i hendes eftermæle.

Da en ung fattig kvinde 1639 stødte tæerne på noget hårdt og fandt det første guldhorn, vidste hun ikke at hornet omkring 200 år senere – sammen med dets makker fra 1734 – blev stjålet af en guldsmed.Og at det fik en digter til at skrive et digt, der bliver et gennembrud for romantikken i dansk litteratur.Men denne episode handler ikke om en ung pige eller en digter. Den handler om manden, der stjal guldhornene og smeltede dem om.Ved sin handling forvandlede han de to danefæ fra den germanske jernalder til nationale klenodier.Og ja, det er en corona-episode. Det betyder at jeg ikke har været så bred i min research som jeg plejer. Og lyden? Ja, den kunne være bedre…Skrevet og fortalt af Berit FreyheitGæsteoptræden: Poul Reumert, der i 1954, akkompagneret af Statsradiofoniens Underholdningsorkester, fremfører Adam Oehlenschlägers: "Guldhornene" – skrevet i 1802 og udgivet i 1803.

Svend Aage Hasselstrøm er kriminel det meste af sit liv – i storhedstiden under og efter besættelsen bliver han kongen af den københavnske underverden. En edderkop med tråde ude i alle de hjørner, hvor der kan tjenes penge. Gerne store penge.

Ekstraudgave i corona-tiden.Peder Schumacher Griffenfeld: Bibliotekar, rigskansler, landsforræder? Manden, der han udarbejdede Kongeloven, enevældens forfatning – men som kom på kant med Christian den 5. og er lige ved at miste hovedet.

Den 21. marts 1945 sker besættelsestidens største fejltagelse. Den Franske Skole, og det omliggende kvarter, rammes af britiske bomber. Skolen udbrænder totalt - 86 børn og 18 voksne dræbes. 900 personer mister deres hjem i området.

Peter Adler Alberti var justitsminister i den første regering efter Systemskiftet i 1901. En brutal herre, der ikke tålte kritik – og gerne lagde sag an mod dem, der formastede sig til at stille spørgsmålstegn ved hans økonomiske transaktioner.Og der var meget at stille spørgsmålstegn til.

Franske Maria af Orleans, gift med Christian den 9. yngste søn. Hun er med helt i front ved systemskiftet i 1901 – hvor Danmark indfører parlamentarisme, den statsform vi også har i dag. Og så er hun lidt af en karakter.

Christian 4. vil gøre noget ved det voksende antal af løsgængere, tiggere og forældreløse. Derfor grundlægger han i 1605 Tugt- og børnehuset i København.

Så har jeg det godt hver eneste nat, er Højheden træt, tager trykkeren fat, og dygtige kræfter besidder og manden, så er da lykken blevet mig huld: den ene fylder min lomme med guld, min længsel stiller den anden.Det er ikke let at være Louise. Hun mobbes, hånes, chikaneres, udelukkes af ’det fine København’. Men kongen ser hende som sin engel, og lytter til hende – også om det dér med en forfatning, en grundlov, som han ikke rigtig ved, hvad han skal stille op med.Hun bruger store summer på velgørenhed – og efter Frederiks død, rejser hun ud i verden, fordi hun ikke længere føler sig hjemme i Danmark.Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær.

Del 1: Louise vokser op under kummerlige kår, men Det Kongelige Teater sætter en række begivenheder i gang: Hun møder to mænd, der ændrer hendes liv, hun åbner en modebutik på Strøget, bliver hustru til venstre hånd – og får stor indflydelse på Frederik den 7.

Navnet er Nielsen - Martha Nielsen. Profession: privatdetektiv - og Danmarks første kvindelig af slagsen.