Bag Om København

Minisode 1: Du møder du Ingeborg Bruhn Berthelsen.  Ingeborg er en populære film-, teater- og revystjerne, der flås i stykker af et ondskabsfuldt og nådesløst publikum. Et rygte, som endda dementeres i en retssal, følger hende - indtil hun vælger at forlade landet I en lille serie på fire minisoder, skal du høre om fire scenekunstnere, hvis liv på forskellige måder, udvikler sig tragisk. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Er den romantiske historie om Elvira Madigan og Sixten Sparre - i virkeligheden en historie om et mord? Indgår Elvira og Sixten en selvmordspagt – et elskende par, der ikke kan få hinanden i livet, og derfor vælger døden? Hvis man skal tro både samtidens og eftertidens mytologisering –  århundredes tragiske kærlighedshistorie. Eller er deres historie bare, som nyere granskning tyder på – en fortælling om et kynisk … partnerdrab? Iscenesat for at få gerningsmandens ellers ramponerede eftermæle til at se bedre og mere storslået ud). Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 79

I slutningen af 1700-tallet og ind I Guldalderen opsamler salonværtinderne Charlotte Schimmelmann, Friederike Brun og Kamma Rahbek ny viden, nye strømninger, nye tendenser – og den viden formidler de videre til Københavns politiske, økonomiske og kulturelle elite. I salonerne mødes alt hvad, der kan krybe og gå af tidens forfattere, digtere, kunstnere, tænkere, videnskabsfolk, forretningsfolk, politikere, ambassadører og diplomater – og så selvfølgelig adlen - og måske en enkelt kongelig i ny og næ. Og ja, salonværtinderne  påvirker det omgivende samfund – de styrer hvem, der kommer i deres hjem, hvem der møder hinanden og hvad der bliver talt om. Influencere ville man måske kalde dem i dag. Datidens influenter. Fortalt af Berit Freyheit Her finde du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 78

Fra 1946 til 1989 delte “jerntæppet” Europa op mellem de såkaldt frie demokratier I vest og de ufrie, kommunistiske stater under det sovjetiske diktatur i øst. I to episoder smutter Bag om København tilbage til tiden under den kolde krig, hvor atomkrigsfrygten lå som en konstant summen under børn såvel som voksne. Episode 2: Rød frygt Danmark forberedte sig på det værste under den kolde krig. Hvad nu hvis Sovjetunionen planlægger invasion af landet, der ligger så godt strategisk placeret? Og hvordan med de danske kommunister? Hvem er de egentlig loyale overfor? Hemmeligt netværk og private efterretningstjenester tager sagen i egen hånd og overvåger danske kommunister – ulovligt, men til glæde for både amerikanske CIA og danske efterretningstjenester og politikere. Lyt også til episode 1 Fortalt af Berit Freyheit Her finde du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 77

Teknisk fejl i første udgave - beklager! Fra 1946 til 1989 delte “jerntæppet” Europa op mellem de såkaldt frie demokratier I vest og de ufrie, kommunistiske stater under det sovjetiske diktatur i øst. I to episoder smutter Bag om København tilbage til tiden under den kolde krig, hvor atomkrigsfrygten lå som en konstant summen under børn såvel som voksne. Episode 76 Koldkrigsspecial 1 Hvis Krigen Kommer: Introducerer begrebet ”den kolde krig”, ser på Danmarks ekstremt sårbare placering i Østersøen og planerne om om bombe Danmark ud af verdenskortet.   Og om hvordan det officielle Danmark forsøger at forberede danskernes bedst mulig – blandt andet med den husstandsomdelte pjece: Hvis krigen kommer. Fortalt af Berit Freyheit Her finde du en litteraturliste Koldkrigsspecial 2 udkommer den 1. august. Episode 77:  ”Du er ikke alene - Blikkenslagerbanden følger dig”   76

Thomasine vil skilles, det vil Peter Andreas ikke. Bag om København lader sig altså skille anno 1801 – en sjælden, og også celeber skilsmisse, i datidens lille og sladrevorne København. Thomasine er ikke andet end et stort barn, da de blev gift – og den 15 år ældre P.A.har alt for travlt med at være edgy samfundsrevser til at pleje sit ægteskab. Bag om København lader sig altså skille anno 1801 – en sjælden, og også celeber skilsmisse, i datidens lille og sladrevorne København. Thomasine bliver mange år senere én af Danmarks mest populære forfattere – Peter Andreas revser adlen og samfundet så dedikeret, at han smides ud af landet. Mød Thomasine Gyllembourg og P.A. Heiberg – Johanne Louise Heibergs svigerforældre. Og lyt til episoden om Johanne Louise her. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Gæstestemmer: Naja Wulff Mottelsen og Daniel Ackey Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 75

Under besættelsen blev omkring 400 danskere likvideret af modstandsbevægelsen, fordi de var mistænkt for at hjælpe den tyske besættelsesmagt. Men var de nu også stikkere – på den måde, vi historisk forstår det? "En forsvindende lille del af de drab, som modstandsbevægelserne begik, blev udført på egentlige stikkere – altså på folk, der (eventuelt for betaling) havde angivet modstandsfolk eller danskere til værnemagten eller det danske politi." (Steffan Elmkjær: Stikkerdrab) Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste.   74

Denne udgave af Bag om København er i to dele.  Dette er anden del: Jøder på flugt Del 2: Fremmede, nej tak  Første del :Jøder på flugt del 1: Da Jøderne bankede på Fra 1933-38 gør myndighederne, hvad de kan, for at begrænse antallet af den jødiske flygtninge, der flygter fra den nazistiske Tyskland. Som alle andre lande i Europa, frygter Danmark at blive rendt over ende af flygtningestrømme fra Tyskand - og fra de nazistisk okkuperede områder.  Og i 1938-1945 indfører man et decideret flygtningestop – i hvert fald for de jødiske flygtninge. Man gør alt, hvad man kan for at standse dem allerede ved grænsen. Det store røde J i deres pas, gør jobbet lettere. Sniger jøderne sig over grænsen, smides de hurtigt ud igen – og ofte direkte i armene på Gestapo. Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste.   73

Denne udgave af Bag om København er i to dele:  Jøder på flugt del 1: Da Jøderne bankede på  Del 2: Fremmede, nej tak udkommer den 8. april 2022. I årene 1933 til 1938 strammer Danmark reglerne for flygtninges adgang til landet. I den periode flygter mange jøder fra det nazistiske Tyskland.     ”Umenneskelig vil man ikke være, og menneskelig tør man ikke være af hensyn til konsekvenserne.” (Justitsminister K.K. Steincke) Myndighederne gør, hvad de kan, for at begrænse antallet af jødiske flygtninge - og forhindre at de bosætter sig permanent. Som alle andre lande i Europa, frygter Danmark at blive rendt over ende af flygtningestrømme fra Tyskand - og fra de efterhånden nazistisk okkuperede områder.  Og i 1938-1945 indfører man et decideret flygtningestop – i hvert fald for de jødiske flygtninge. Man gør alt, hvad man kan for at standse dem allerede ved grænsen. Det store røde J i deres pas, gør jobbet lettere. Sniger jøderne sig over grænsen, smides de hurtigt ud igen – og ofte direkte i armene på Gestapo.  

Kan man hypnotisere et menneske til at begå et bankrøveri – og slå to andre mennesker ihjel undervejs? Den 29. marts 1951 begår Palle Hardrup det vi i dag kalder ’hypnosemordene'  – én af fandt en af Danmarkshistoriens mest gådefulde kriminalsager sted.  Var det virkelig han gamle cellekammerat Bjørn, der hypnotiserede/manipulerede ham til at begå en frygtelig forbrydelse? Og hører Palle virkelig sin skytsånd eller er stemmen i virkeligheden Bjørns?   Eller brugte bare Bjørn og hypnosen som en måde at slippe for en hårdere straf?  Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste.   71

Sangerinde med fordelagtigt ydre søges  Unge kvinder drømmer om en bedre tilværelse udenlands. Drømmer om at blive en stjerne på alverdens scener. Hvad de ikke ved, er at drømmen baseres på en løgn.  ”Du er i et fremmed land, hvor du ikke taler sproget. Du stresses, trues, sultes – og der falder måske også øretæver af. Og det ender med at du knækker.  Og ja, du synger da godt nok for gæsterne – opstillet i et slags nationalt kor på scenen, med andre danske kvinder. Men efter midnat, opdager du, hvorfor du i virkeligheden er i Moskva.”  De unge håbefulde kvinder er altså ofre for 1800-tallets udgave af trafficking, eller den hvide slavehandel, som det kaldtes dengang.  Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. 70

Det går ikke stille af, da rock og rul invaderede de unge – og bliver til det første spæde ungdomsoprør i nyere tid, der chokerede den ældre generation. Musikken er rædselsfuld og de unge går amok på gader og stræder, slås med politiet, siger deres forældre imod -  og  tænker helt åbenlyst på … sex! "Forbenede oldinge over 17 forstår det ikke, men det uundgåelige er sket. Rock’n’roll-vanviddet, som under ophidsede tumulter og larmende uro er på en ubønhørlig fremmarch over kontinenterne, er over os!" Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste.   69

Overlæge Einar Geert-Jørgensen og hans medhjælpere giver i 1960’erne det, for dem, ukendte stof LSD til intetanende patienter. Patienterne efterlades alene uden vejledning eller sideløbende terapeutisk støtte.  Alt blev behandlet med LSD: stammere, folk med stivkrampe, kvinder med fødselsdepressioner, seksuelle afvigere, skizofrene, neurotikere, indbildt forfulgte, kz-ofre, mennesker i sorg eller familiær krise – intet er for småt eller stort. Og alt i den allerbedste mening... Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du litteraturlisten 68

"De usleste skribenter kritiserede alt muligt imellem himmel og jord, talentløse satirer, gemene flyveskrifter, anonyme og pseudonyme bagvaskelser så lyset i hundredevis; det var som et Valpurgisnat (Valborgnat) af råhed, dumhed og gemenhed." Den 14. september 1770 afskaffer livlægen (og de facto regent) Struensee censuren og indfører trykkefriheden. Som det første land i verden ophæver Danmark, med en underskrift fra Christian den 7 al censur, og giver ordet frit. Det bliver tre år med vilde og eksperimenterende skrifter fuld af aktuelle emner, hån, spot og konspirationsteorier – udgivet i en sådan fart at det faktisk, for første gang, er muligt at debatterer med hinanden.  Og det er ikke altid lige kønt. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du litteraturlisten Lyt også til episoden om Struensee 67

(I anledning af at oktober 2021-udgaven af Bag om København, handler om de tre år, hvor Struensee gav danskerne total ytringsfrihed, har jeg tilrettet/justeret indhold, ændret sprog og formuleringer en anelse - så den gamle og den kommende episode supplerer hinanden bedre //Berit)   ”Under henrettelserne stod jeg tæt ved, hvor Holmens Magt [matroserne] var opstillet. Et ungt menneske af disse sagde, da Struensees Hoved var afhugget: "Nu er det nok! Det andet (han mente parteringen) kunde de gerne lade være."   Den tyske læge Johann Friedrich Struensee fik i sin korte tid i spidsen for det dansk-norske rige (1769-72) sat gang i omkring 2000 lovændringer og reformer, blandt andet afskaffede han censur og gav ytringer fri – og satte Danmark på en progressiv politisk kurs. Indtil magtfulde mennesker fik nok og fik ham vippet af pinden. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste.

"Jeg glemmer det aldrig. Flammerne slikkede mig i nakken, jeg råbte og skreg, og bag mig buldrede det løs. Fra de andre værelser hørtes desperate råb om hjælp… Jeg ved ikke, hvad der sker i sådan en situation, men det er, som om ens koncentrationsevne skærpes voldsomt, og jeg var med det samme klar over at det gjaldt om at komme ud på den gesims." Bag om København går true crime i denne måned. Hotel Hafnia på Vester Voldgade brænder ned 1. september 1973 og 35 mennesker omkommer. Der skal gå 12 år før politiet mener de har fanget den rette gerningsmand, en udviklingshæmmet mand, der gerne tilstår en masse brande – og et enkelt mord. Men var han nu også den skyldige? "Vi var enige om, at havde vi forelagt Erik Solbakke drabet i Finderup Lade, så var det også blevet opklaret." (Pensioneret politimand fra Rejseholdet) Her finder du litteraturlisten

Leif Rovsing er en elitetennisspiller, hvis lovende karriere aldrig rigtig til noget.  DBU og hans klub B93 mener ikke at Leifs seksualitet er i foreneligt med tennisspillet, med at dele omklædningsrum med andre mænd. ”Hr. Rovsings Moral er af en sådan Beskaffenhed, at den står i åben Modstrid med de Maal, som det er al sund Idræts Opgave at tilstræbe, nemlig legemlig og sjælelig Sundhed.” Leif kæmper resten af livet for homoseksuelles rettigheder i almindelighed og hans egen genoprejsning i særdeleshed. Og når nu han udelukkes fra den officielle tennisarena, får han selv bygget en enestående hal, som fungerer den dag i dag. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit - i anledning af WorldPride og EuroGames (Copenhagen 2021) den 12. -22. august. Her finder du litteraturlisten

Natalie Zahle mener at kvinder skal uddanne sig – uanset om de vil bruge uddannelsen eller ej. Og på hendes tid findes der meget få muligheder for piger og kvinder – i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Hendes pædagogiske kongstanke er, at undervisningen ikke kun skal udvikle elevens intellekt, men hele personligheden. Hun stiller sig aldrig tilfreds med status quo, men fornyer konstantfagene, deres indhold og metoder Hendes ambition udvikler sig til et helt undervisningsimperium i København - med pigeskole, gymnasium og seminarium for kvinder. Og så er der mange spekulationer om hendes privatliv…. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Maiken Cetti, Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær Her finder du en litteraturliste.

Der ligger et lig i Nyhavn 65 – og det lugter ikke godt. Morderen mister hovedet mere end én gang. Stakkels Tønder vandred' rolig, Tarvelig sin Livets Vei; Worm sig lister i hans Bolig, Og paa Ondt hiin tænker ei. Denne ruger Dag og Nat Paa at stjæle Tønder's Skat. Dette er historien om et mord, men det er også historien om den myrdede, om morderen og om en læge med en sær pseudovidenskabelig interesse. Og så hører du også lidt om Nyhavns tilblivelseshistorie. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste.

København fejrer frihedsbudskabet den 4. maj og Danmarks endelige befrielse den 5. maj 1945. Og jublen vil ingen ende tage... Hvis man altså lige glemmer Bornholm. Her nægter tyskerne nemlig at overgive sig. Og så kigger russerne også forbi. Vi kunne ikke se selve byen, men vi kunne se, at de bombede, og vi kunne se røgen, der steg op. Det var grusomt. Og hver gang vi åbnede for en radio, så hørte vi hurra-råb. Det var barskt. Det var ganske forfærdeligt egentlig. (Inger Drewes) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste.