Diis Podcast

When the war in Ukraine began and Russia started using its gas pipelines for blackmail Western countries were caught off guard. At the same time countries in the central and eastern part of Europe were not surprised. Many of them had viewed energy as a security issue for decades and had been struggling to free themselves from energy dependence on Russia. In this English version of the DIIS podcast we talk to two of our energy security researchers who also happen to both be from countries in the former Soviet space. They explain which experiences Poland and Lithuania have had working to free themselves from dependence on Russian gas - and how those experiences might inspire other countries in the EU with the dilemmas we are facing right now. Sound bites: DW News, BBC, Voice of America Researchers: Postdoc Izabela Surwillo, research assistant Veronika Slakaityte, Host: Marie Barse Manuscript and editing: Anne Blaabjerg Nielsen and Marie Barse

Du kender formentlig de gamle græske filosoffer som Aristoteles, Platon og Sokrates, der huserede i Athen fra år 500 før vor tidsregning, og som er de første, vi kender til, der satte spørgsmålstegn ved verdens beskaffenhed og menneskets eksistens. Men har du nogensinde hørt om de arabiske filosoffer som Al-Farabi eller Ibn Rushd, som i 800-tallet udviklede den politiske filosofi med idéer om god regeringsførelse, den gode hersker og hvordan et samfund bedst indrettes, så befolkningen kan udfylde sitfulde potentiale? Formentlig ikke. De arabiske filosoffer er nemlig i høj grad skrevet ud af Europas filosofihistorie under kolonitiden. Vi lærer ikke om dem i gymnasiet, og vi diskuterer dem ikke som ophav til moderne idéer om det gode samfund. Det vil seniorforsker Saer El-Jaichi gerne lave om på. Lyt med og hør hvordan Saer kom til at interessere sig for filosofi, og hvad han gennem sin forskning har fundet ud af om de arabiske filosoffer og den europæiske idéhistorie. Medvirkende: Seniorforsker Saer El-Jaic

De mest omfattende sanktioner nogensinde. Det er hvad EU som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har indført mod Rusland, russiske virksomheder og en lang række russiske individer. Om sanktionerne afgørende har svækket Rusland, er stadig et spørgsmål til stor debat. Men hvad har sanktionerne betydet for Europa selv og for det europæiske samarbejde? Det er et af de spørgsmål, analytiker Kim Olsen har set nærmere på i en ny rapport ”The Sanctioning of Warfare”, der netop er udkommet på DIIS. Rapporten bygger på ikke mindre end 70 interviews i en lang række EU-lande med eksperter og folk tæt på Vestens sanktionsproces. I denne udgave af Verden til Forskel ser vi, med udgangspunkt i rapportens konklusioner, nærmere på de europæiske sanktioner mod Rusland, vi taler om EU-landenes meget forskellige ønsker til sanktionerne, vi kommer ind på de uforudsete konsekvenser af sanktionerne og endelig spørger vi, hvad sanktionerne har haft af konsekvenser for det europæiske samarbejde og for de vider

Siden 2014 har Houthi-bevægelsen haft kontrol over hovedstaden Saana i Yemen. Og mens krigen i Yemen har udviklet sig til en af verdens værste humanitære katastrofer, er Houthi-bevægelsens magt og indflydelse vokset både internt i Yemen og i regionen. Bevægelsen repræsenterer en ældgammel fraktion af shiaislam, som kan spores helt tilbage til det 8. århundrede. Men hvad vil disse guds forsvarere, som de kalder sig? Og kan vi ved at forstå dem måske også bedre forstå krigen i Yemen? Det forsøger vi at finde svar på i denne episode af Verden til forskel. Medvirkende: Seniorforsker Maria-Louise Clausen Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse Klip og lyd: Anne Blaabjerg Nielsen og Marie Barse Vi har lånt lydklip fra: The Telegraph, Euronews og Youtube

Krig giver ar på sjælen. For første gang siden 90’erne er der krig i Europa, og det er ikke nok at hjælpe Ukraine med våben. Vi bør også hjælpe de ukrainske soldater med de psykologiske sår de vil få af den krig, de kæmper lige nu. Det siger blandt andet danske veteraner, der selv har oplevet den indre krig, som raser længe efter de har forladt slagmarken. Men hvad gør krig ved de mennesker, der kæmper i den? Det undersøger vi i dette afsnit af Verden til Forskel, hvor seniorforsker og socialpsykolog Johannes Lang leder os igennem psykologiens og militærets lange og til tider uskønne fælles historie i jagten på den stærke soldat. Vi har lånt klip fra The Telegraph og Marines Memorial Club og private optagelser fra 11. september 2001 på Youtube. Medvirkende: Johannes Lang Tilrettelæggelse og vært: Anne Blaabjerg Klip og lyd: Anne Blaabjerg og Jon Clausen

Den 25. september skal italienerne til valg, og landet skal have en ny regering – igen, igen, igen. Nærmere bestemt bliver det regering nummer 70 siden anden verdenskrig. Valget tegner særdeles lovende for højrefløjens nye dronning Georgia Meloni, der er leder af partiet Italiens brødre, og meget tyder på, at hun vil kunne få magten i en koalition med de to andre højrefløjskandidater Matteo Salvini og den evigt tilbagevendende Silvio Berlusconi. Der er en del, der adskiller Meloni, Salvini og Berlusconi. Men noget de har tilfælles er, at de alle tre er det, man med et begreb fra den politiske teori kunne kalde ”karismatiske” ledere. Netop den karismatiske leder er omdrejningspunktet for phd-studerende Alberte Bové Ruds forskning. Med udgangspunkt i Italien undersøger hun, hvad det er der karakteriserer den moderne karismatiske politiker - og hvorfor de bliver stadigt mere personlige og ekstreme i deres måde at kommunikere på. Ifølge Alberte Bové Rud er netop Italien et interessant sted at studere karism

I 1954 sprængtes den kraftigste atombombe nogensinde i atmosfæren. Bomben var en brintbombe kaldet Castle Bravo. Testsprængningen skete på atollen Bikini på Marshalløerne. Radioaktivt støv spredte sig i en radius på 18.000 kvadratkilometer og faldt ned som hvid sne over indbyggerne på naboøerne. Seniorforsker Rens van Munster forsker i de lokale effekter af de mange atomprøvesprængninger, USA foretog på Marshalløerne under Den Kolde Krig. I denne podcast fortæller han om, hvordan befolkningen i dag lever med eftervirkningerne af at bo i en radioaktiv ruin. Han forklarer også, hvordan forskning i spredning af radioaktivt støv fra atombomber gav os en forståelse af jorden som et sammenhængende system, hvor lokale handlinger kan have globale konsekvenser. Dermed var våbenkapløbet og atomprøvesprængninger under Den Kolde Krig med til at starte på den tidsalder, vi lever i i dag. Nemlig den antropocæne tidsalder, hvor mennesket er den primære naturkraft, der former kloden. Klippet i starten af podcasten er

17-year-old Said lives in a small town in rural Ghana. When he was just 15 years old, he travelled several hundreds of kilometers south on his own to work in an illegal gold mine so that he could earn money to help his parents support their family. In this special edition of DIIS podcast we’ll learn more about why young people leave their family to work in these mines far away from home with poor security and risk of mercury poisoning. We’ll also get an understanding of migration patterns from Northern Ghana to the South where many of the illegal gold mines are situated today. And finally, we’ll discuss the role climate change plays and doesn’t play in migration in Ghana. Guests: Francis Jarawuha, Lecturer at the University For Development Studies, Ghana and Nauja Kleist, senior researcher at DIIS Host: Lily Salloum Lindegaard, researcher at DIIS Editing: Marie Barse

Efter mere end 20 års krig mod islamistisk terror er jihadismen for alvor blevet global, og jihadistiske bevægelser står stærkere end nogensinde. Hvorfor har vores lange kamp mod jihadisme ikke virket? Svaret skal måske findes ved at forsøge at forstå de mennesker, der kæmper for Jihad. Og det er netop, hvad seniorforsker Mona Kanwal Sheikh gør. I sin forskning undersøger hun jihadisternes syn på os, på hinanden og på verden. I denne episode af 'Verden til forskel' gør hun os klogere på jihadisternes verdenssyn, og hvordan vores syn på dem måske har bidraget til at eskalere konflikten. Medvirkende: Seniorforsker Mona Kanwal Sheikh Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse Vi har lånt klip fra CNN

Som antropolog og migrationsforsker oplever Hans Lucht, at der ofte er en rest tilbage, når han har været på feltarbejde blandt fattige vestafrikanske migranter. En rest, der ikke så let lader sig indfange i en videnskabelig artikel. Derfor skriver Hans digte, og en samling af dem udkom for nylig under titlen ”Feltarbejde”. I digtene tager Hans livtag med sit arbejde som antropolog blandt migranter og menneskesmuglere, men samtidig er digtene også en meget personlig og åben undersøgelse af kontrasterne mellem livet blandt fattige vestafrikanere med drømme om en bedre tilværelse i Europa og så Hans´ eget på mange måder ganske almindelige danske middelklasseliv. I denne udgave af Verden til forskel skal vi høre digte, tale om migrationsforskning og antropologiens søgen efter at indkredse og beskrive det menneskelige vilkår. Men vi lægger ud med fortællingen om, hvordan Hans blev ghanesisk høvding med det officielle navn ”Kong den gamle, født om torsdagen den første” og med den engelske titel ”Chief fisherman

I takt med at det er blevet sværere at rejse lovligt ind i EU, tager migranter sværere og farligere ruter for at nå til Europa. I denne podcast fortæller seniorforsker Sine Plambech om sin nyeste forskning i kvinders migration. Gæld, graviditet, sexarbejde, trafficking, voldtægt, seksuel vold og abort er en del af hverdagen for kvinder, der migrerer eller flygter. Medvirkende: Seniorforsker Sine Plambech Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse Klip: Anne Blaabjerg

I lande hvor folk i forvejen har problemer med at få nok ressourcer, vil klimaforandringerne i fremtiden være den primære årsag til krige og flygtningestrømme. Sådan lyder den populære fortælling lige nu. Men når man ser på den afrikanske Sahel-region, hvor det krigshærgede land Mali ligger, så peger forskning på, at den fortælling er forkert. Krig bliver skabt af mennesker, overflod af våben og forfejlede politikker og interventioner støttet af Vesten. Det fortæller seniorforsker Signe Cold-Ravnkilde. I en ny rapport – 'Unpacking the new climate wars: Actors and drivers of conflict in the Sahel' – har hun sammen med den Maliske forsker, Boubacar Ba, afdækket, hvad der har skabt og i dag driver konflikten i Mali. Medvirkende: Seniorforsker Signe Marie Cold-Ravnkilde Tilrettelæggelse, vært og klipning: Marie Barse

I takt med Kinas eksplosive vækst over de sidste årtier er den kinesiske magt og indflydelse i verden også vokset enormt. Vesten prøver til stadighed at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til og samarbejde med den fremadstormende asiatiske stormagt. Det har ikke været helt let at blive klog på, hverken for Danmark, Europa eller USA. Og med Ruslands invasion af Ukraine har det komplicerede forhold mellem Vesten og Kina fået et helt nyt aspekt. I denne udgave af Verden til forskel taler vi med forsker Andreas Bøje Forsby om Kinas position i verden. Andreas har blandt andet forsket i Danmarks og de nordiske landes forhold til Kina, men han har også undersøgt Kinas forhold til verden, herunder Kinas mere eller mindre heldige forsøg på at udøve såkaldt blød magt.

Stærk national stat, lukkede grænser og stop for indvandring. Det er nok det de fleste af os forbinder med højrefløjen. Men bag denne kendte politiske højrefløj findes en intellektuel højrefløj, som kalder sig Nouvelles Droite eller det ny højre. Nouvelles Droite er startet i Frankrig i 1960’erne og har vokset sig stærk både ideologisk og geografisk. I dag har bevægelsen forgreninger ud i hele Europa og stærke bånd til Rusland. De vil genopbygge Europas oprindelige civilisationer, styrke båndet til Rusland og kappe de stærke bånd til USA. Til det franske præsidentvalg er den siddende præsident Emmanuel Makron oppe imod hele to kandidater på den yderste højrefløj nemlig Marine le Pens som er leder af partiet resemblement nationale og Eric Zemmour, som ligger endnu længere til højre. Særligt han har tætte forbindelse til Nouvelles Droite. I denne udgave af DIIS’ podcast Verden til forskel gør seniorforsker Manni Crone os klogere på det ny højre, og den verden de ønsker at skabe. Tilrettelæggelse og klip

I 2007 beslutter den afrikanske union sig for at søsætte et helt enormt stort klimaprojektet under navnet ”The Great Green Wall”, den store grønne mur. Ideen er at plante 100 millioner hektarer træer i et 15 km bredt og 8000 km langt bælte tværs over Afrikas Sahel-region, der løber syd for Sahara, fra Senegal i vest til Etiopien i øst. De 100 millioner hektarer svarer cirka til Frankrig og Spanien lagt sammen. Det er i øvrigt også ret præcist den mængde skov verden mistede alene fra 2000 til 2020 på grund af skovrydning. Oprindeligt var der 11 afrikanske lande med i projektet, men i dag er det vokset til at dække 20 lande. Projektet skal på én og samme gang skabe jobs, mindske regionens konflikter, dæmme op for migration, hindre ørkenspredning og hive millioner af tons CO2 ud af atmosfæren, til gavn for klodens samlede klima. Verden har desperat brug for klimainitiativer i stor skala og The Great Green Wall er netop sådan et megaprojekt. Men fungerer det? Det har vores to forskere Mikkel Funder og Marie

Et år efter kuppet befinder Myanmar sig i en dyb konflikt, der har revet landet fra hinanden politisk, økonomisk og socialt. Lokale borgerkrige har udviklet sig over store dele af Myanmar, og millioner af burmesere er på vej tilbage i absolut fattigdom. Myanmar ligner mere og mere en fejlslagen stat, og imens ser det internationale samfund i vid udstrækning passivt til. Vil Myanmars voksende modstandsbevægelse kunne besejre hæren? Og findes der en fredelig vej tilbage til et demokratisk Myanmar? Det ser vi nærmere på i denne anden af to podcasts om kuppet og krisen i Myanmar. Med os er senioranalytiker John Nielsen, der var Danmarks ambassadør i Myanmar indtil for et år siden, og seniorforsker Helene Maria Kyed, der har forsket indgående i Myanmar og blandt andet er hovedforfatter til en stor undersøgelse om soldater, der deserterer fra Myanmars militær og i stedet slutter sig til modstandsbevægelsen.

1. februar 2022 er det præcis et år siden, at Myanmars militær gennemførte et kup og tog magten i landet. Dermed endte små ti års demokratisk styre under ledelse af det tidligere frihedsikon og vinder af Nobels fredspris Aung San Suu Kyi. Militæret havde tydeligvis regnet med, at magtovertagelsen ville blive hurtig og ukompliceret. Sådan er det ikke gået. Et år efter kuppet befinder Myanmar sig i en dyb konflikt, der har revet landet fra hinanden politisk, økonomisk og socialt. Hvordan er det kommet så vidt? Hvorfor kuppede militæret magten, når de selv havde givet i hvert fald dele af den fra sig 10 år tidligere? Vil Myanmars voksende modstandsbevægelse kunne besejre hæren? Og findes der en fredelig vej tilbage til et demokratisk Myanmar? Det ser vi nærmere på i denne første del af en dobbeltudgave sammen med senioranalytiker John Nielsen, der var Danmarks ambassadør i Myanmar indtil for et år siden og seniorforsker Helene Maria Kyed, der har forsket indgående i Myanmar og blandt andet er hovedforfatter på

Verden har ondt i demokratiet. Ifølge organisationen Freedom House oplevede vi i 2021 for 15. år i træk en tilbagegang i verdens samlede demokratiske udvikling. Lande som Polen, Ungarn, Indien, Tyrkiet og mange andre er med til at trække demokratiets tilstand i den gale retning, men også USA bidrager negativt til udviklingen. Siden 2016 har Guds eget land ifølge The Economist Intelligence Unit været at betragte som et ”fejlbehæftet” demokrati. Det er på denne noget dystre baggrund, at Joe Biden inviterede statsledere, virksomheder og civilsamfund til to dages virtuelt demokratitopmøde den 9. og 10. december. Demokratiet har ifølge den amerikanske præsident brug for en genoplivning, både for at vende den negative udvikling internt i demokratierne selv, men også for at kunne modstå det stigende pres fra autoritære regimer som Kina og Rusland. Spørgsmålet er så, hvilken forskel et topmøde for demokratiet reelt kan gøre i den forbindelse. Det giver seniorforsker og PhD i historie Rasmus Sinding Søndergaard en a

Race, køn og historie har indtaget en særlig prominent position i den amerikanske valgkamp. Spørgsmålet om identitetspolitik blevet et af valgkampens vigtigste temaer for både højre og venstrefløj - og ikke mindst for præsident Trump. DIIS-forskerne Vibeke Schou Tjalve & Sine Plambech har lange ophold bag sig i USA på eliteuniversiteterne Berkely og Yale, som er nogle af omdrejningspunkterne i den nye ideologiske frontlinje. I denne podcast diskuterer de med journalist Tobias Havmand identitetspolitik, Trump og amerikansk universitetstænkning

In recent years, we have seen how transnational jihadist movements like al-Qaeda and Islamic State tap into local conflicts, often resulting in an escalation of violence. In this special episode of the DIIS podcast, we investigate the questions of how jihadist conflicts become transnational and under what circumstances they can be contained. Join Mona Kanwal Sheikh, Saer El-Jaichi, Dino Krause - the DIIS researchers behind the project "Explaining Transnational Jihad" - as they discuss one of the greatest contemporary challenges on the international agenda.