Diis Podcast

Valget af Donald Trump har sendt chokbølger gennem det internationale samfund. Forretningsmanden og realitystjernen er ikke længere et popfænomen eller en skør twitter-debattør. Han er verdens mest magtfulde mand – og alle er nødt til at forholde sig til ham. Men hvordan vil Trumps slogans om ”Make America Great Again” og ”America first” blive omsat til konkret udenrigspolitik? Skal østeuropa frygte at blive overladt til Putins nåde? Vil Trump rive klimaftalen fra Paris midt over? Eller vil han blive tøjlet af det republikanske establishment og de politiske realiteter? Det ser vi nærmere på i DIIS Podcast. Ved mikrofonen Kasper Ly Netterstrøm.

Yemen er på randen af sammenbrud efter flere års konflikt – og FN advarer om, at 80 procent af landets befolkning behov for humanitær hjælp. Men en løsning på krigen i Yemen kan synes langt væk. En løs alliance ledet af den nuværende præsident Hadi kæmper intensivt mod shiamuslimske Houthi-oprørere og styrker, der er loyale over for landets tidligere præsident Saleh. Og krigen brød for alvor ud i marts 2015, da Saudi-Arabien sammen med en koalition af arabiske lande gik ind i krigen på præsident Hadis side. Hvem konfliktens parter er – og hvorfor situationen i Yemen er så fastlåst – kigger vi nærmer på i denne udgave af DIIS Podcast.

Difficult negotiations await when Britain files for divorce with the EU in the spring. The EU leadership has made it clear that whatever the outcome, there will be no easy solutions for the UK. Brexit may be the most painful blow, but the entire EU is currently witnessing a renationalization of policy making which questions the future of the European project. However, in the wake of Brexit, Europe seems to be pulling together – and the renationalization trend could in fact bridge the critical gap between technocracy and eurosceptic populations, says Fabrizio Tassinari, senior researcher at DIIS.

Danmark skal have en ny udviklingspolitisk strategi. Den skal sætte rammerne for de ca. 16 milliarder kroner, Danmark hvert år bruger på udviklingsbistand. Regeringen har præsenteret et udkast, der lægger op til at satse langt mere på private investeringer og partnerskaber. Der er sket meget, siden den nuværende strategi blev vedtaget for fire år siden: FN har vedtaget 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og de er den direkte anledning til den nye strategi. Men den største ændring er nok, at udviklingsbistanden er skåret ned til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten – og at pengene i langt højere grad bliver brugt på flygtninge og migranter – både ude i verden og herhjemme. Kan regeringen indfri de mange ambitioner – og er der overhovedet brug for en udviklingspolitisk strategi? Det er emnet for denne udgave af DIIS Podcast.

FN’s mission i Mali, Minusma, er under pres – det er en kæmpemæssig udfordring at stabilisere et land 2,5 gang så stort som Frankrig med et virvar af stridende grupper, jihadister, smuglere og narkokriminelle – men også internt i missionen er der uro. For det er ikke alle lande, der deltager i de farligste opgaver. Soldater fra ludfattige afrikanske lande som Tchad og Guinea er dårligt uddannede og udrustede, bliver ikke afløst og får ofte ikke løn til tiden. Men det er dem, der kæmper den vanskelige kamp mod jihadistgrupperne i Malis nordlige ørkenområder. Og det illustreres tydeligt af tabstallene. Indtil videre har flere end hundrede FN-soldater mistet livet – omkring ni ud af ti var fra Vestafrika.

Vores gerninger og indflydelse er ikke slut her på jorden, selv om sjælen forlader kroppen. De døde har en enorm menneskelig, rituel og politisk værdi – og bliver derfor også et magtmiddel blandt de levende. Senest har imamer i flere lande, blandt andet Danmark, sendt et tydeligt signal ved at nægte at begrave en af de gerningsmænd, der stormede en kirke i Nordfrankrig og dræbte en præst. Og døden er ikke alene kontrolleret og reguleret af staten – oprørsgrupper, stammer, private sikkerhedsaktører, narkokarteller – alle bruger de døden og døde kroppe i kampen for indflydelse og autoritet. Hvorfor det forholder sig sådan, er emnet for denne udgave af DIIS Podcast.

Der er udsigt til et skift i amerikansk udenrigspolitik efter valget 8. november. Lige nu tyder alt på, at det er Hillary Clinton, der bliver ny amerikansk præsident, og hendes syn på verdens brændpunkter – og hvordan man fører udenrigspolitik – er på mange måder forskellig fra Obama. Men hvordan kommer vi så til at mærke den nye ledelse i Washington? Det diskuterer vi i denne udgave af DIIS Podcast, hvor vi går tæt på Hillary Clinton’s udenrigspolitiske profil.

Islamisk Stat i Libyen er presset. De to konkurrerende regeringer, der ellers kæmper om magten og legitimiteten i landet, har begge erklæret krig mod Islamisk Stat og rykker frem mod højborgen Sirte fra hver sin side. Og netop dén situation rummer en mulighed for at forene de rivaliserende militser i én fælles front, der på sigt kan stabilisere Libyen. Det vurderer de to DIIS seniorforskere Hans Lucht og Rasmus Alenius Boserup. Men det internationale samfund skal være varsom med at skubbe til magtbalancen ved for eksempel at levere våben til en af siderne. Og så er det altafgørende med en politisk proces, der ikke drukner i ønsket om at bekæmpe terror.

Nervøsiteten breder sig i Bruxelles, efter de seneste meningsmålinger nu viser et snævert flertal for britisk udmeldelse af EU. Spørgsmålet er: Hvis det sker, vil det i så fald være første i rækken af opløsningstendenser i EU-samarbejdet, eller vil det lykkes premierminister David Cameron at ride stormen af og sikre et ”remain” til fordel for stabiliteten, finansmarkederne og EU’s ledere? Og hvordan vil det egentlig foregå, hvis briterne træder ud af unionen? Det kigger vi nærmere på i denne udgave af DIIS Podcast.

Forholdet mellem Rusland og Vesten er så dårligt, at det er berettiget at tale om en ny kold krig. Men det er fremtidens krig, der er i gang – og russerne har overtaget, mener seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel Hansen. I sin forskning i Rusland har han set nærmere på begrebet hybridkrig – en krig, hvor kontrol af informationer, cyberangreb og økonomisk krigsførelse er lige så vigtig som de traditionelle militære magtmidler. Russerne er velforberedte på den nye hybride krigsførelse, og vi i Vesten skal være bedre rustet, hvis vi skal modgå den.

On May 25th, Somali Deputy Prime Minister Mohamed Omar Arte spoke at a seminar hosted by DIIS and the Danish Ministry of Foreign Affairs. On that occasion, he was interviewed by Senior Researcher Peter Albrecht and visiting researcher Tobias Hagmann - and first they asked the deputy prime minister what steps the Somali government has taken for finding a model that can be implemented in order to carry out the planned elections in August?

Somalia arbejder lige nu hårdt for at nå at afholde valg i august som planlagt. Men stridigheder mellem forskellige klaner - og truslen fra den ekstremistiske bevægelse al-Shabaab – gør fortsat Somalia til et af verdens mest ustabile lande. Derfor er det slet ikke sikkert, at valget bliver til noget. Hvis det bliver gennemført, vil det ikke være et demokratisk valg, som vi kender det. I stedet vil hovedparten af pladserne i parlamentet blive fordelt ifølge den såkaldte 4,5 formel. Dvs. at de fire største klangrupper hver får tildelt én del af pladserne, mens en koalition af minoriteter får en halv. Seniorforsker ved DIIS Peter Albrecht forsker i fredsopbygning i skrøbelige stater, og han har arbejdet med at opbygge institutioner i Somalia ad flere omgange. En af hans hovedpointer er, at nøglen til at forstå det somaliske samfund – økonomien og det religiøse og sociale liv - ligger i forståelsen af klanerne. Det handler ikke kun om klaner – men man kan ikke heller ikke forstå Somalia uden at forholde sig til