Filmnørdens Hjørne
- Autor: Vários
- Narrador: Vários
- Editora: Podcast
- Duração: 758:44:23
- Mais informações
Informações:
Sinopse
Filmnørdens Hjørne er en dansk filmpodcast med tilhørende aktivt online community. Vi udgiver podcastepisoder hver torsdag med filmanmeldelser, analyser, lister og lytterindhold i et afslappet og humoristisk format. Rigtig god fornøjelse!
Episódios
-
Podcast 168 (Den med Paprika Steen...)
23/11/2018 Duração: 01h40minI leverede et bjerg af spørgsmål til Paprika Steen, men som enhver, der kender lidt til hende ved, så fedter hun hverken med ord eller holdninger. Derfor nåede vi kun et lille spadestik ned i bunken af spørgsmål. Ikke desto mindre blev det til små to timers turné gennem Paprikas arbejde og liv som skuespiller og instruktør drevet af jeres spørgsmål, ærbødigst formidlet af jeres kaptajn Casper Christensen, som denne gang kører den hjem som eneste vært på pinden. Dagens gæst viste sig at være et overflødighedshorn af tanker, anekdoter, holdninger og skuespil for åben mikrofon. Vi kommer forbi hendes opvækst, og hvorfor hun hele tiden blev smidt ud af de skoler, hun gik på. Hun fortæller om, hvad der gik godt og galt med Lex og Klatten. Vi kommer et smut forbi Wikke og Rasmussen. Paprika analyserer Jesper Christensens, Trine Dyrholms og indtil flere andre skuespilleres udtryk og forklarer, hvorfor hun elsker Gene Hackman. Og så kommer vi naturligvis omkring hendes nyeste film, Den tid på året, der i øjeblikket h
-
Cinemajour nr. 35 (Suspiria, Den tid på året, Overlord, Fantastiske Skabninger 2, m.m.)
16/11/2018 Duração: 02h13minEn helt almindelig Cinemajour uden for mange sløjfer og bjælder. Casper, Jannik og Niels anmelder Luca Guadagninos femi-body-horror-thriller Suspiria. Casper og Niels tager sig af Paprika Steens bud på en julefilm med Den tid på året. Niels og Marie har set anden del af Fantastiske Skabninger med Grindelwalds forbrydelser. Jannnik og Casper har nydt og "nydt" Pilou Asbæk som synderskudt nazist i Overlord. Vi oplever 1. Verdenskrig på dansk i I krig og kærlighed og 1. Verdenskrig på fransk i Vogterne. Og Casper klarer sig gennem børnejulefilmen Julemandens Datter, mens Jannik og Niels har hygget sig i Kultkælderen med Bruce Lee i anledning af repremieren på kung fu-legendens film Way of the Dragon. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik, Niels og Casper
-
Podcast 167 (Den om VHS - LIVE)
09/11/2018 Duração: 02h04minNiels og hans kreative børnemord! Ask og hans plantefreaks! Sonny og hans Richard Clayderman-nekrofili! Oh, the memories... Tusind tak for en VHS-fest af episke dimensioner. Vi er stadig helt høje på turen gennem filmverdenens underskov af underlødig underholdning og er allerede i gang med at lægge nye planer. Hele baduljen er optaget i lækker-lækker stereofonisk audio, og den kan du nu nyde, men husk at spole tilbage. Ellers er der bøde! Tryk play på denne podcast og du transporteres tilbage til en utroligt festlig aften i Grand Teatret i København. Stemningen var i top da Ask Hasselbalch, Sonny Lahey og Niels Paridon gav hver deres bud på seks ultimative videoaftener inden for seks snaskede subgenrer, såsom Psykobørn!, Dyr der dræber! og Vildfaren Videnskab!. Filmanmelder og redaktør Casper Christensen var med som Hjørnets faste ankermand, der sammen med aftenens publikum kom på VHS-skolebænken, og blev ført gennem et veritabelt slaraffenland af sjove, klamme, utrolige og vilde film fra VHS'ens velmagtsdag
-
Cinemajour nr. 34 (First Man, Bohemian Rhapsody, Halloween, Colette)
02/11/2018 Duração: 02h18minVelkommen til en dejligt varieret episode af Cinemajour, hvor vi ikke bare skal anmelde en håndfuld af de mest interessante, aktuelle film, men også kommer på en tur til London, en tur til Haddonfield og en tur til Månen. Vi anmelder Colette, hvor Kiera Knightley giver den som Frankrigs største, kvindelige forfatter, hvorefter Queen-filmen Bohemian Rhapsody kommer under kærlig behandling. Herefter skal vi allerede ned i Kultkælderen, for Jannik har set på virvaret af gamle Halloween-film og fortæller om den elskede knivmorder Michael Myers. Det gør han naturligvis, fordi han anmelder den nye Halloween-film. Så går turen ellers til London, for flere af Hjørnets værter og venner drog mod den engelske hovedstad, for at høre John Williams dirigere London Symphony Orchestra i, hvad der må være en absolut unik chance for at se komponisten i aktion. Det gik... ikke som planlagt. Oven på Williams-koncerten tager vi ellers på rundrejse i næsten alle nævneværdige rumrejsefilm i anledning af premieren på First Man. Dam
-
Podcast 166 (Den om giallo...)
26/10/2018 Duração: 02h06minCiao! Det hele startede med, at Jannik for snart 1½ år siden foreslog, at han nok godt en dag kunne tænke sig at lave en episode om giallo. Siden da har han og resten af Hjørnet stille og roligt bare ventet, indtil den rigtige undskyldning præsenterede sig, hvilket den nu har gjort. For d. 31. oktober - på selveste Halloween - er Hjørnet nemlig blevet inviteret til at varme op til Luca Guadagninos genindspilning af Dario Argentos 70'er-syre-gyserklassiker Suspiria i Grand. Og ikke nok med det, så viser Grand de efterfølgende fem søndage også andre Argento-klassikere. Det er meget mere undskyldning, end vi har brugt for, for at springe ud i gialloens verden og tage dig med. Og selvom Jannik er en stor og stærk filmnørd, der godt kan stå på egne ben, så har vi hidkaldt en af landets største forcer indenfor genren, i form af den både vidende og veloplagte Bjarke Friis Kristensen. Hvem han er, kan du høre meget mere om i podcasten. Men vi mangler den komplet uforberedte, uvidende, fumlende nybegynder - hofnaren,
-
Podcast 165 (Den om overvurderede mesterværker - Vol. 2)
04/10/2018 Duração: 02h47minSidste år blev vi lidt overraskede over, hvor populær Den om overvurderede mesterværker - Vol. 1 blev. Især set i lyset af, at episoden egentlig ikke rigtigt fungerede efter hensigten. Meningen var, at I kære lyttere skulle komme med bud på filmmesterværker, som I mente var overvurderede, og at vi så skulle forsøge at både forstå jer og hjælpe jer selv til forståelse. Resultatet blev, at vi stort set bare kaldte jer for nogle tosser, for kun tosser forstår ikke hvorfor Apocalypse Now er et mesterværk. Denne gang får piben en anden lyd. Nu skal vi nemlig SELV komme med bud på filmmesterværker, men som vi mener er overvurderede - to film hver. Det kræver naturligvis filmnørder af en helt særlig støbning, så holdet er det samme fra sidst på nær en enkelt udskiftning. Ved mikrofon nr. 1 finder du Casper Christensen - Hjørnets redaktør og kaptajn, der som altid guider skuden i havn, uden at den synker. Altså, den tager vand ind, men den synker ikke. Selvom mange anser Casper for lidt af en mavesur anmelder, så hav
-
Cinemajour nr. 33 (BlackkKlansman, The Predator, Gräns, m.m.)
20/09/2018 Duração: 02h12minEfter at have flirtet med YouTube og videoanmeldelser vender vi hermed tilbage til Cinemajour-formatet. Der er simpelthen for mange film og for meget at snakke om. Derfor byder Casper, Marie og Jannik dig indenfor i Hjørnets Studie 7, hvor vi vælter os i nye og premiereaktuelle film. Vi går undercover i Ku Klux Klan med Spike Lee i BlackkKlansman og får prøvet grænser af med Gräns. Shane Black forsøger at overbevise os om, at The Predator var en god idé, mens en god sci fi-idé baner vejen for noget sej action i Upgrade. Ditte og Louise uddeler ligestillingslussinger og Henson Jr. forsøger sig med politisk ukorrekte Muppets i The Happytime Murders. Og der er meget, meget mere. Episoden er spækket, programplanen er løs og vi uddeler alt fra 1 til 6 stjerner. Rigtig god fornøjelse med Cinemajour nr. 33. Mvh,Casper, Marie & Jannik
-
Podcast 164 (Top 25 komedier)
06/09/2018 Duração: 03h07minOm en komedie får dig til at grine eller ej afhænger ikke bare af om den er god. Det afhænger i høj grad af dig og din egen humor. Hvor vi eksempelvis var relativt enige om de bedste gyserfilm, så ligger vi meget mere spredt, når det kommer til komedierne. Derfor er det også ekstra interessant denne gang, når vi regner os frem til vores samlede Top 25 komedier - men hvordan er det nu vi laver en top 25? Først definerer vi, hvilken slags film vi leder efter. Som regel er vi meget løse i definitionen, for ikke at udelukke nogen film. Da vi skulle finde gyserfilm var reglen eksempelvis: "Hvis du kan argumentere for, at en film er en gyserfilm, så de tre andre været er overbevist, så er det en gyserfilm". I jagten på de sjoveste komedie film blev vi dog nødt til at være mere klare i spyttet. Vores primære regel har derfor denne gang været, at en film skal være sjov med vilje - ellers er det ikke en komedie. Sorry, Niels. Ingen The Room i denne omgang. Derudover har vi også forsøgt at udvælge de SJOVESTE komedier
-
Podcast 163 (Den om Matt Groening...)
22/08/2018 Duração: 01h26minI anledning af premieren på Matt Groenings nye tv-serie Disenchanted, afholdt Hjørnet en Matt Groening-aften i tegneseriebutikken Faraos Cigarer i København, hvor vi og en håndfuld særligt inviterede gæster hyggede og så de tre første afsnit. Vi slæbte vores studie med og optog hele affæren, så den hyggelige aften blev til første del af Podcast 163. Anden del er optaget nogle dage efter, hvor Casper og Jannik fik set hele første sæson færdig for at kunne anmelde den ordentligt. Matt Groening har groft sagt aldrig produceret noget, der ikke er blevet et kæmpe hit. I første omgang tegnede han tegneserien Life in Hell, og selvom du måske ikke kender den, var det hans første store succes, med udgivelser i over 250 aviser verden over. De fleste kender ham nok stadig bedst for The Simpsons, der ikke bare er hans største succes, men en af de største tv-succeser i verdenhistorien. Den fulgte han op med Futurama, der ikke ramte lige så bred en målgruppe som The Simpsons, men som indenfor sin sci-fi-niche blev et endnu
-
Podcast 162 (Den om Mission: Impossible...)
02/08/2018 Duração: 03h03minDet er sommerferie, og der er cirka 62 grader i skyggen. Studiet føles i hvert fald som en sauna, men det er ikke den eneste grund til, at vi i denne episode sveder mere, end vi plejer. Vi har nemlig været inde og se Mission: Impossible - Fallout. Og som vante Hjørne-lyttere vil vide, så skal man ikke dingle en agentfilm foran vores ansigter ret længe, før end vi laver en podcast-episode om den. Således sidder du nu med Podcast 162 (Den om Mission: Impossible...), hvor vi går i dybden med de toptrænede folk fra Impossible Missions Force og alle deres tv-serier og film. Langt de fleste forbinder Mission: Impossible med Tom Cruise og en eller flere af hans vanvittige stunts, men vi tager dig helt tilbage til begyndelsen i 60'erne, hvor Lucille Ball fra TV-serien I Love Lucy havde startet et produktionsselskab (Desilou) sammen med sin mand og var på jagt efter nogle gode idéer. Herfra udspringer nemlig TV-serien Mission: Impossible, der med sine syv sæsoner må siges at være blevet et hit. Oppe i 80'erne blev se
-
After Dark 10 (Den om Die Hard...)
15/07/2018 Duração: 04h12minAlle kender Die Hard. Alle synes at Die Hard er en ret fed actionfilm. Alle synes det er sjovt at diskutere om det er en julefilm eller ej. Men hvorfor er Die Hard blevet en af filmhistorien mest elskede og anerkendte actionfilm? Hvad er det dog denne enkle film gør, som er så banebrydende, at actiongenren og filmverdenen aldrig blev sig selv igen efter dens premiere? Disse og mange, MANGE andre spørgsmål forsøger Casper og Jesper at besvare i denne tiende After Dark-episode fra Filmnørdens Hjørne. Som altid er vi ved at drukne i vores egen formidling. Der er SÅ meget information, så mange idéer, observationer, tolkninger, facts og virkelig dumme jokes, at vi har svært ved at holde skuden på ret kurs. Men såden ér det nu engang at lave en After Dark, for selvom vi har en idé om, hvor vi skal hen, så er der ingen garanti for, at vi når derhen eller ender et helt andet sted. I en After Dark-episode er du med på opdagelsesrejsen i lige så høj grad som os. Men hvad er vi så endt med? For at give et overblik, er h
-
Podcast 161 (Den med Anders Walter...)
28/06/2018 Duração: 02h51minAnders Walter vandt en Oscar efter kun to år som instruktør på tre kortfilm. Pludselig blev den ellers lidt kejtede, nørdede tegneserietegner kastet ind i Hollywoodelitens rampelys. Nu, fem år efter, er han klar med sin første spillefilm, I Kill Giants, og det er i den forbindelse, at han lægger vejen forbi Hjørnet. Men det er slet ikke første gang Anders stifter bekendtskab med Hjørnet. Da vi skrev til ham og spurgte, om han havde lyst til at være med i en episode, svarede han: "Det vil være en ære! Jeg er jo fan!". "M-hmm, med løg på", tænkte vi, men han mente det. Han har vitterligt lyttet til Filmnørdens Hjørne i årevis og DÉT er skræmmende. Derfor er vores gæsts forventninger TÅRNhøje, men så er det jo heldigt, at Filmnørdens Hjørne besidder verdens bedste filmredaktion, for traditionen tro er det ikke os, men jer, der leverer spørgsmålene til interviewet. Uden bagkant og med en plan om at slå Kim Magnussons marathon-episode (lykkes dog ikke), kommer Anders faktisk gennem alle spørgsmål. Rigtig god fornø
-
Podcast 160 (List of Shame - Vol. 5)
15/06/2018 Duração: 01h03minVi har alle sammen en List of Shame. En liste over de film og klassikere, der hyldes af andre, men som vi bare aldrig har fået set selv. Listen er jo stort set uendelig, men det skal ikke holde os fra, at gøre den mindre med endnu en LoS-episode, så følg med og høre om fire filmnørders møde med hver deres klassiker. Inden vi kommer for godt i gang, så skal vi jo finde ud af, hvilke film vi skal se og har har vi denne gang rystet posen. I de foregående episoder har vi taget udgangspunkt i etablerede lister som iMDB’s Top 250 eller Empires Top 500, men denne gang har vi valgt Filmnørdens Hjørnes egen Top 100. En liste, der er et øjebliksbillede af værterne Casper og Jespers filmverden anno 2011 udvalgt mere på basis af følelser end tilnærmelsesvis objektiv bedømmelse. Og når vi kurer ned af den liste, støder tidens aktuelle Hjørneværter ind i følgende film: Jannik har aldrig set Who’s Afraid of Virginia Woolf? Marie har aldrig set Master and Commander: The Far Side of The World. Niels har aldrig set Blow-up. Og
-
Podcast 159 (Den om Wes Anderson...)
31/05/2018 Duração: 03h07minWes Anderson er en af vor tids mest unikke instruktører. Næsten alle med bare den mest flygtige interesse for film, kan udpege en Wes Anderson-film takket være den stilsikre instruktørs særegne filmsprog. Men hvor hans stil og filmsprog har sikret ham en voldsomt stor fanskare af trofaste fans, er selvsamme stil og filmsprog grunden til at mange andre ikke kan udstå hans film. Sådan forholder det sig groft sagt også på Hjørnet. Gæstevært Peter Albrechtsen er meget glad for Wes og Marie elsker ham, men Casper er ikke nær så betaget. Der er altså spændinger i episodens værts-trekløver, når de her begiver sig ud på en mindre ørkenvandring gennem Wes Andersons livsværk indtil nu. Målet er at afkode meningen med hans film og derigennem lære ham endnu bedre at kende som kunstner og menneske. Det er blevet til en dejlig lang episode, hvor snakken lystigt går om Wes Andersons opvækst, hans stil både filmsproglig og tematisk, et par svære kritikpunkter, auteurteori og naturligvis en anmeldelse af hans seneste film, I
-
Cinemajour nr. 32 (Solo - A Star Wars Story, Deadpool 2, m.m.)
24/05/2018 Duração: 01h58minJannik, Casper og Niels kaster sig over tidens aktuelle film og smider således stjerner efter Solo - A Star Wars Story, Deadpool 2, Cargo, Tully, Skjold og Isabel, Charmøren og Skt. Bernhards Syndikatet. Filmnyhederne byder på lidt om Netflix, lidt om Cannes og lidt om Lois Lane. Jannik er Seriemorteren i denne episode, hvor han forklarer dig, hvorfor du skal se Legion, men Niels har fundet noget helt bonkers 80'er-rumeventyr frem i form af The Adventures of Buckaroo Banzai Across the 8th Dimension. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Jannik, Casper og Niels
-
Podcast 158 (Den om VHS III...)
16/05/2018 Duração: 02h46minSuccesen fortsætter! Endnu engang sætter Danmarks største VHS-nørder sig bag mikrofonerne og tager dig med på en rejse gennem det bedste af det værste, der nogensinde har skramlet rundt inde i en VHS-afspiller. Konceptet er det samme som sidst. Ask Hasslebalch, Sonny Lahey og Niels Paridon byder hver især ind med en film til en række filmaftner med forskellige temaer. De tre iltre VHS-vildbasser holdes i nogenlunde strammer tøjler af Casper Christensen, der på lige linje med lytteren sidder på skolebænken i dette afsnit. For overblikkets skyld kommer her en kombineret indholdsfortegnelse og filmguide til Den om VHS III: 00.00.00 - Intro og velkomst 00.12.58 - Filmaften nr. 1: NinjafilmSonny: Miami Connection (‘87)Niels: Ninja Condors 13 (‘87)Ask: The Russian Ninja aka. Russian Terminator (‘89)Ninjabonus fra Casper: Duel to the Death (‘83) 00.34.40 - Filmaften nr. 2: Dyr der dræber IISonny: Prophecy (‘79)Niels: Slugs (‘88)Ask: Belve feroci - Wild Beasts (‘84) 00.49.43 - Filmaften nr. 3: Okkult horrorSonny: Nig
-
Cinemajour nr. 31 (Avengers: Infinity War, Utøya 22. juli, Lady Bird, A Quiet Place, m.m.)
27/04/2018 Duração: 03h03minEfter en lille uplanlagt pause er Hjørnet tilbage med den længste Cinemajour-episode, vi nogensinde har optaget. Ja, planen er STADIG at Cinemajour skal være "det korte format", men da det næsten er en måned siden vi mødtes sidst og vi alle har set så mange interessante og spændende film (og tv-serier!!!), så lod vi nazi-uret blive på hylden og gav los. Som noget nyt har vi rystet posen og ændret lidt på den vante rutine. Således begynder vi ikke med filmnyhederne, men springer direkte ud i anmeldelser. Hvad dog er endnu større er, at Marie har fået sit eget faste TV-serie-indslag: Seriemorteren!... (Ja, du læste det rigtigt). For at fejre dette har Jannik fundet en tv-serie i Kultkælderen, og Casper er bare glad for at alle er mødt op. Samlet set bugner buffeten med anmeldelser altså, og det er bare at starte fra en ende af: Avengers: Infinity War, Luk solskinnet ind, A Quiet Place, Lady Bird, Hva vil folk si, Utøya 22. juli, Hjerter dame, Titanic, Westworld, The Handmaid's Tale og The Prisoner. Rigtig god f
-
Podcast 157 (Den om 80'erne...)
01/04/2018 Duração: 02h41min"Den om 80'erne". Ikke "Den om 80'er-film". Vigtig detalje, fordi... Vi lever i en tid, hvor vores populærkultur er smækfuld af 80'er. Det snart 40 år gamle årti, har vundet uhørt indpas i nutiden, og smitter af på musik, mode, design og naturligvis film. Og ingen film er mere smækfuld af 80'er-referencer end Ready Player One, der netop har haft premiere. Steven Spielbergs filmatisering af Ernest Clines roman om en dyster fremtid, hvor alle mennesker lever deres liv i et virtual reality-univers, fungerer næsten som et oplagsværk over de film og kulturprodukter, der formede 80'er-børnenes opvækst. Som sådan er filmen både en ode til 80'erne, men så sandelig også de nørder, som dyrker dem. Derfor sætter Hjørnet sig i Podcast 157 for at finde ud af, hvad der egentlig var så pokkers fedt ved 80'erne? Og hvorfor har 80'erne mere end noget andet årti genskabt sig selv i den fremtid vi nu lever i? For at svare på dette, får vi hjælp fra tre kanter. For det første er faste Hjørne-vært Jannik "Spanner" Hansen klar
-
Cinemajour nr. 30 (Tomb Raider, Pacific Rim: Uprising, You Were Never Really Here, m.m.)
22/03/2018 Duração: 01h39minOscar-tågerne er lettet og Hjørnet nyder at kaste sig rundt i både virkeligt gode og virkeligt (virkeligt) dårlige film. Mikrofonerne bemandes af Casper Christensen, Jannik Hansen og Niels Paridon, der samlet har set ti film til denne episode - nogle mere interessante end andre. Således er der lynanmeldelser af stop-motion-filmen Hulemanden Steen, Michael Hanekes Happy End, krops-bytte-dramaet Hver dag, gyser-efterfølgeren Strangers: Prey at Night, senior-bio-baskeren Vores livs ferie og den ærke-norske Den 12. mand. Dette efterlader plads til fire lange anmeldelser af genstarten af Tomb Raider, ondskabs-studiet You Were Never Really Here, science fiction-thrilleren Annihilation! og kæmpe-robot vs. kæmpe-monster larmeren Pacific Rim: Uprising. Kultkælderen er i anledning af sidstnævnte film blevet omdøbt til Kaiju-kælderen, hvor vi alle tre hver især har en Kaiju-film med, som IKKE handler om Godzilla. Pyha og god fornøjelse! Med venlig hilsen, Niels, Casper og Jannik
-
Cinemajour nr. 29 (The Florida Project, Loving Vincent, 120 BPM, m.m.)
08/03/2018 Duração: 01h12minOscar-tømmermændene runger stadig i hovederne på dagens værter, der samles dagen efter Oscar-uddelingen, for at dele stjerner ud til en håndfuld aktuelle film. Især The Florida Project får Hjørnet op at ringe, men ellers er det så som så med den samlede begejstring for Loving Vincent, 120 slag i minuttet og Red Sparrow... Ja, Red Sparrow igen, for nu har Casper også fået set den ultra forhadte spionfilm, men han deler ikke sine medværters syn på filmen, hvilket skal udforskes. Derudover rundbarberer vi årets Oscar-uddeling - eller som Marie så poetisk formulerer det: "Vi lægger puden over Oscars ansigt" og hvad det så betyder, må du høre i podcasten. Det hele ender dog med en solstrålende tur i Kultkælderen med Niels, der har set ikke bare en, men FEM (!) film i dagens anledning. For hvorfor anmelde den horrible, nye genindspilning af Death Wish, når Charles Bronson allerede har lavet fem. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, Marie, Niels & Casper