Videnskab.dk Podcast

Og det var Danmark, og det var Danmark. Olé, olé, olé! Til dem, der ikke allerede har fejret det i dagevis med klaphatte, spillertrøjer og flag på kinderne, kommer vi lige med en servicemeddelelse: Danmark er videre til ottende-delsfinalen i VM i herrefodbold! Og det er ikke bare os på redaktionen, der er vilde med fodbold, forskerne er det også. Faktisk så meget at der er kommet langt mere forskning i boldspillet end hidtil. »Nu til dags har alle spillerne GPS-målere og pulsmålere, og man spørger også, hvordan de selv føler belastningen. Det handler ikke længere om hele holdet, men om den enkelte spiller,« fortæller Jens Bangsbo (ja, ham fra Kastrups Boldklub i 80'erne), der er professor og centerleder på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet. I denne uge har vi også hevet fat i Peter Krustrup, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Thomas Bull Andersen, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og Søren Ben

Da de økologiske landmænd i midten af april i år satte køerne på græs under den såkaldte ‘køernes festdag’, blev bondegårdsidyllen afbrudt af larmende protester. Veganersammenslutningen Go Vegan var nemlig på barrikaderne, og deres budskab var klart: »Dyr har følelser!« Vi ser nærmere på den sag og det omstridte spørgsmål i denne uges podcast, hvor podcastredaktør, Jais Baggestrøm Koch, blandt andet er taget i Zoologisk Have for at snakke med Mads Frost Bertelsen, dyrlæge i Zoo og adjungeret professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. Vi runder naturligvis også nogle af de vigtigste historier fra Videnskab.dk i godt selskab med nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen. **Medvirkende**: * Mads Frost Bertelsen, dyrlæge i Zoo og adjungeret professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet * Mickey Gjerris, lektor i bioeteik på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet * Kia Ditlevsen, postdoc på Insti

Hvordan ser verden ud i år 2100? Ifølge FN, Verdensbanken og flere globale mega-institutioner er der i hvert fald to modsatrettede udfald, som vi skal forholde os til: 1. Jordens befolkning vil være steget fra 7,6 milliarder til ca. 11 milliarder 2. Det totale antal barn per kvinde vil være faldet fra 2,4 til 2 børn. Vi bliver altså flere mennesker, men vi får samtidigt færre børn. Det betyder i sidste ende, at der vil være en potentiel overbefolkning af kloden, samtidig med at vi har en ‘underbefolkning’ af unge. Hvordan skal man forholde sig til det? Det forsøger vi sammen med en række forskere at finde et svar på i ugens podcast. **Medvirkende**: * Flemming Konradsen, professor og leder af School of Global Health på Københavns Universitet * Ayo Wahlberg, professor på Institut for Antropologi på Københavns Universitet * Kim Moesgaard Iburg, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk * Eskild Heinemeier

Amerikanske forskere har fået en kvinde til at bekæmpe og overvinde sin brystkræft gennem immunterapi. 22 måneder efter behandlingen er hun stadig helt uden sygdomstegn, konkluderer forskerne i et studie, der er publiceret i tidsskriftet Nature. Resultatet lægger sig i forlængelse af andre studier, der viser, at man ved hjælp af immunforsvaret kan bekæmpe kræft. Men hvad er immunterapi egentlig for noget? Får man færre bivirkninger end ved kemoterapi? Og hvornår bliver immunterapi foldet ud i stor skala på de danske hospitaler? De spørgsmål vurderer professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og centerleder på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, Per Thor Straten. Vi desuden hevet fat i professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, og Professor på T-celler & Cancer på DTU Nanotech, Sine Reker Hadrup. Podcasten runder også, i selskab med nyhedsredaktør Jonas Salomonsen, ugens vigtigste his

Hvis man har fulgt med på Videnskab.dk de sidste par uger, har man kunne læse historier, der beskriver, hvordan planter måske kan tale med hinanden via deres rødder, hvordan træer kan sove uroligt om natten, og hvordan planter kan lægges i narkose. Fascinerende egenskaber, der får planter til at fremstå menneskelige. En menneskelighed, der ligger i forlængelse af diskussionen, om at planter trives bedre, hvis man taler til dem eller sætter dem til at lytte Mozart. Men hvor meget minder planter om os mennesker, og giver det overhovedet mening at kalde planters egenskaber for menneskelige? Tre forskere giver svarene i denne podcast. **Medvirkende**: * Jacob Weiner, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet * Thure Hauser, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet * Franziska Eller, postdoc på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch

En tillidsmaskine, en revolution, det nye internet; det er bare nogle af de mærkater, der sættes på en af tidens mest hypede teknologier: blockchain. Teknologien, der mest er kendt for den ligeså hypede Bitcoin, er det nye sort, og tilhænger mener, at blockchain kan forandre alt fra bilsalg til afholdelse af demokratiske valg. Men er der bund i hypen? Vil blockchain revolutionere vores digitale liv, eller er teknologien en digital døgnflue? Og hvad er blockchain overhovedet for noget? Få svarene i ugens podcast fra Videnskab.dk, hvor du selvfølgelig også får et nyhedsoverblik med tre vigtige historier fra ugens løb. **Medvirkende**: * Peter Sestoft, professor og institutleder på Computer Science på IT Universitetet * Jonas Valbjørn Andersen, adjunkt på Business IT på IT Universitetet * Eskild Heinemeier, journalist på Videnskab.dk * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Bagges

10 års arbejde med videnskabsjournalistik kulminerede for nylig i udgivelsen af et lille, rødt hæfte fra Videnskab.dk til os alle. En slags grønspættebog til når man farer vild i strømmen af forskningsnyheder, såsom historier om ny kræftforskning, der lover at være endnu bedre end den forrige. Det lille røde manifest udstyrer dig med fem enkle spørgsmål, der er vigtige at have i baghånden, når du skal gennemskue nyheder om forskning og videnskab. Udviklingschef hos Videnskab.dk, Peter Hyldgård, og Videnskab.dk-journalist Lise Brix guider os i ugens podcast til at bruge Videnskab.dk's manifest i hverdagen. **Medvirkende**: * Lise Brix, journalist på Videnskab.dk * Peter Hyldgård, leder af Center for Faglig Formidling på Videnskab.dk * Vibeke Hjortlund, chefredaktør på Videnskab.dk **Link**: * [Alt om Videnskab.dk's manifest](https://bit.ly/2IpQTqM)

Fremtiden står måske på squash og gulerødder, der aldrig er bitre, men som i stedet er blevet manipuleret, så kun den søde smag vinder frem. EU diskuterer i øjeblikket, hvorvidt CRISPR-teknologi designet til at manipulere fødevarer bør høre under den strenge GMO-lovgivning eller bør tillades i for eksempel danske supermarkeder. I dag skal alle fødevarer, der er genmanipulerede, risikovurderes, mærkes og godkendes af EU, står der på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Men bør de samme regler gælde for mad, der er produceret ved hjælp af genteknologien CRISPR? To førende CRISPR-forskere tager debatten i ugens podcast. **Medvirkende**: * Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker emeritus på DTU Miljø * Michael Palmgren, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: *

Rummet summer af snak, og overalt ses unge mennesker fulde af forhåbninger og med fægtende arme, der peger på plancher, reagensglas og plastikhjerner. Videnskab.dk’s podcastvært, Jais Baggestrøm Koch, baner sig vej gennem de mange, der er mødt op i Forum i anledning af arrangementet Unge Forskere. Han standser ved 18-årige Grith Skovborg, der går i 2\. G på Aarhus Katedralskole. Hun har meldt sig til konkurrencen med sin idé om at behandle Alzheimers Sygdom gennem søvnterapi. Lyt med i ugens podcast, og find ud af, hvordan Griths projekt blev modtaget af juryen i Unge Forskere. **Medvirkende**: * Grith Skovborg, finalist i Unge Forskere * Katrine Bruhn Holck, programleder for Unge Forskere * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært og producent**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Link**: * [Unge forskere vil redde verden med alternativt landbrug, bølgeene

I denne uges podcast diskuterer forskere forholdet mellem robotteknologi og etik. Er det eksempelvis muligt at lære en selvkørende bil at handle etisk korrekt med Kants moralfilosofi? **Medvirkende**: * Martin Mose Bentzen, lektor på DTU Mangement Engineering * Thomas Ploug, professor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch

Videnskab.dk vil redde verden sammen med dig, kære læser. Derfor har vi startet et initiativ på Facebook, hvor vi diskuterer med vores brugere, hvordan vi gennem forskning for eksempel kan komme tættere på en løsning af den globale klimakrise. Som et led heri, skrev vi tidligere på ugen artiklen Kan atomkraft redde verden?, og nu tager vi diskussionen videre i den seneste udgave af vores ugentlige podcast. Her diskuterer forskerne Bent Lauritzen, der er afdelingschef i Center for Nukleare Teknologier på DTU, og Eigil Kaas, der er professor i meterologi og klimadynamik på Niels Bohr Institutet i København, hvorvidt Danmark udelukkende skal satse på forskning i vedvarende energi som sol og vind - eller også bør inddrage atomkraft i spillet om at sænke CO2-udslippet. **Medvirkende**: * Bent Lauritzen, afdelingschef for Center for Nukleare Teknologier på DTU * Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsre

»Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. « De fleste af os har nok prøvet at få et gækkebrev, og enten vundet eller måtte give afkald på et påskeæg, men hvor stammer den sære tradition egentlig fra? Det er ikke kun børn, der sender gækkebreve. Oprindeligt var det faktisk voksne, der enten drillede eller ligefrem flirtede med hinanden, fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker på Dansk Folkemindesamling. Hun har i ugens podcast medbragt en forløber til gækkebrevet, nemlig et bindebrev fra 1641. **Medvirkende**: * Caroline Nyvang, seniorforsker på Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek * Charlotte S.H. Jensen, mag.art. i nordisk folkemindevidenskab * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Påsken er langt ældre end Jesus](https://bit.ly/2Ib5QJz)  * [Hvorfor falder påsken, som

Du kender måske Anja C. Andersen som lektor i astrofysik, forfatter og foredragsholder. Men for nylig blev hun også udnævnt professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi ved Niels Bohr Institutet. Med denne mundrette titel skal hun arbejde for give den brede befolkning smag for naturvidenskab, som kan være meget kompleks for ikke-forskere at sætte sig ind i. Men hvad skal der helt konkret gøres, for at naturvidenskaben ikke bliver råbt hen over hovedet på folk? Det får du nogle gode bud på i ugens podcast. **Medvirkende**: * Anja C. Andersen, professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi på Niels Bohr Institutet * David Budtz Pedersen, professor MSO på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch  **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Link**: * Vid

Ny viden om gamle vandlåse, den danske rationerings-politik under 1\. verdenskrig og 1800-tallets herregårde; hvad skal vi egentlig bruge det til i dag? Videnskab.dk’s podcast har i weekenden indtaget festivalen ‘Historiske Dage’ i København for at finde ud af, hvilken betydning forskning i historien har for vores liv i dag. Udover en snak med festivalleder på 'Historiske Dage', Henrik Thorvald Rasmussen, var vi også var forbi DTU's Teknologihistorie, Mosede Fort, der netop har igangsat et kæmpe forskningsprojekt om Danmark under 1\. verdenskrig, og Dansk Center for Herregårdsforskning. **Medvirkende**: * Laila Swisler, chefkonsulent ved DTU Teknologihistorie * Henriette Buus, museumsleder på Greve Museum og Mosede Fort * Signe Boeskov, centerleder af Dansk Center for Herregårdsforskning * Henrik Thorvald Rasmussen, festivalleder af Historiske Dage * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomon

Hvis vi nu kunne rejse tilbage til vikingetiden, banke på døren hos Gorm Den Gamle og bede om et krus øl - ville vi så kunne forstå hinanden, eller ville vi tale helt forbi hinanden? Spørgsmålet er godt, men svaret er endnu bedre: »Kurrrmmmmrrrrr« eller »Gørrrmørrr« er to af sprogforskerens fantastiske bud på, hvordan Gorm præsenterede sig selv i døren. Manden bag denne genopførsel af Gorm Den Gamles rullen med r'erne er Frans Gregersen, som er professor i dansk sprog på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Udover den gamle vikingekonges fremmedagtige udtale kan du blandt andet også blive klogere på, hvor godt vi ville kunne forstå Christian 4\. og H. C. Andersen. **Medvirkende**: * Frans Gregersen, professor i dansk sprog på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk * Kristian Højgaard Nielsen, videojournalist på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **R

Forestil dig en vært på TV-avisen. Forestillede du dig en hvid mand (måske i jakkesæt og slips)? Det er slet ikke så underligt, forklarer Sabrina Vitting-Serup, der er ph.d.-studerende på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, i ugens podcast. Medierne former nemlig i høj grad vores måde at agere og tænke på. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at bryde med den meget ensidige repræsentation i medierne, mener Sabrina Vitting-Serup, der i denne uges podcast diskuterer, hvilke strømninger, der er i gang for at komme stereotyperne til livs. Derudover sætter vi os selv under luppen og spørger Sabrina Vitting-Serup, hvorvidt Videnskab.dk's podcast reproducerer ensidige stereotyper i valg af kilder og emner. **Medvirkende**: * Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-studerende på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salom

Myter om kost og sundhed florerer i høj grad i medierne, og det kan være svært at skelne sandt fra falsk. Derfor har Videnskab.dk i denne uges podcast valgt at invitere forskerne bag bogen ‘100 Myter om Fordøjelse og Kost’ til en snak om sund kost. De to forskere giver i podcasten blandt andet svar på, om for meget kaffe er usundt, om superfoods gør dig supersund, og om gluten er farligt. Derudover vender vi historier om en nyopdaget sommerfugl og en hybrid mellem et menneske og et får, og så får du en guide til, hvordan du undgår at blive snydt af dokumentarfilm. **Medvirkende**: * Sofie Ingdam Halkjær, ph.d.-studerende på Gastroenheden på Hvidovre Hospital * Andreas Munk Petersen, overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**, uddrag fra bogen ‘100 Myter om Kost og Fordøjels

Hvordan forebygger vi, at unge på gymnasiale- og erhvervsuddannelser dropper ud på grund af hashmisbrug? Og hvordan får vi dem, som er ramt af angst og depression, tilbage på arbejdsmarkedet? Det forsøger forskere at give os svaret på ved at måle på effekten af konkrete indsatser i samfundet. Den type forskning hedder interventionsforskning. I denne uges podcast kigger vi på fordele og ulemper ved interventionsforskning med hjælp fra en forsker på området og to af vores egne journalister. **Medvirkende**: * Anders Højen, lektor på TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet * Anne Ringgaard, journalist på Videnskab.dk * Marie Barse, journalist på Videnskab.dk * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Videnskab.dk's tema om interventionsforskning](https://videnskab.dk/en/topic/interventionsforskn

Bankkonto, feriebilleder og private emails. Hele vores liv ligger efterhånden i den digitale sky, og det er en stor udfordring at holde hackerne væk fra vores personfølsomme data. De såkaldte kvantecomputere med overlegen regnekraft gør ikke problemet mindre. Komplekse problemer kalder på komplekse løsninger - og i dette tilfælde hedder svaret kvantekryptering. Men kan kvantekryptering holde hackerne på porten, eller vil de bare opfinde nye veje ind til din email- og bankkonto? **Medvirkende**: * Christian Scheffmann Jacobsen, postdoc på Institut for Fysik på DTU * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Artikel om kvantekrypteret kommunikation mellem Kina og Østrig](http://bit.ly/2BJNwU3) * [Artikel om spækhuggeren Wikie](http://bit.ly/2DS2ywV)

Kuren mod hiv? Eller løsningen på den globale fødevaremangel? Der er ingen grænser for, hvad genteknologien CRISPR kan løse af fremtidens problemer. Hvis der altså ikke opstår alt for mange problemer hen ad vejen. I sidste uge skrev vi for eksempel, at vores immunforsvar måske kan være en kæp i hjulet for den fremadstormende teknologi. Men hvad kan vi i det hele taget bruge den revolutionerende 'gen-saks' til? Og hvor længe skal vi vente? Det - og mange flere spændende spørgsmål - kan du høre svarene på i ugens podcast. Og så vender vi historier om sprog, mystiske radioglimt og små dillere i ugens nyhedsoverblik. **Medvirkende**: * Rasmus O. Bak, adjunkt i biomedicin ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet * Thomas Ploug, professor og leder af Center for Anvendt Etik og Videnskabsfilosofi på Aalborg Universitet * Ditte Svane-Knudsen, redaktionssekretær på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Thomas Hoffmann og J