Bag Om København

En ’landsfordærvelige sygdom’ rammer København i 1711. En tredjedel af byens borgere dør af byldepest, mens myndighederne kæmper for at begrænse smitten. Præster og barbere har travlt med at hjælpe de syge, kisterne slipper op og ligene stinker byen til.

Karen Spidsmus og Ferdinand blev det prominente kriminelle midtpunkt – Rabarberlandets Bonnie og Clyde. Deres historie er dramatisk og indimellem morsom - og modsat deres amerikanske pendanter, slog de ikke nogen ihjel... så vidt vides...

Omkring 300.000 dansker immigrerede til USA i perioden 1858 til 1920. Men ikke alle gjorde det helt frivilligt. F.eks. benyttede Københavns Politi lejligheden til at afskibe ’utilpassede’ og ’uønskede’ elementer i byens befolkning.

'Et urent pust som Herman Bang, må slås ned, thi han er den værste af dem alle'. Hvordan var livet for en offentlig kendt homoseksuel mand i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

I denne ekstraepisode af Bag Om København får vi glimt af, hvordan den almindelige indbygger oplevede en af de mest dramatiske begivenheder i byens historie.

Briternes bombardement af København i 1807 - det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad direkte rettet mod civilbefolkningen. En femtedel af byen smadres til ukendelighed – og i efterspillet bliver Danmark aldrig helt det samme i igen.

Førhen kaldte vi dem sigøjnere, nu dukker ordet ’roma’ op overalt i mediebilledet. Dengang som nu, er de upopulære og uønskede indvandrere - i Danmark, såvel som i resten af Europa. Og dengang som nu, gjaldt det om at slippe af med dem – på en den ene eller anden måde.

I periode på ca. 30 år, fik politiet beføjelser til at prøve at få styr på det omsiggribende problem med spredning af kønssygdomme i det tætbefolkede København. De prostituerede blev underlagt politiets kontrol, herunder regelmæssig helbredstjek.

Der sad en kongedatter i fangenskab i næsten 22 år. Og hvorfor gjorde hun så det? Hvordan kunne det ende så galt for en datter af Christian d. 4? Hvilken rolle spillede hendes ægtemand Corfitz Ulfeldt – og hvorfor blev han Danmarks fjende nummer 1?

Karen er opvokset i en familie af Spaniensfrivillige, kommunister og modstandsfolk - ordets og handlingens folk. Hun vælger da også at handle...

Vi er i ’de fem mørke år’ - 9. april 1940 til 4. maj 1945, her møder vi de kvinder, der indleder forhold til besættelsesmagtens soldater – og måske endda får børn med dem, og den pris de må betale for at ’fraternisere med fjenden’.

Den tidlige danske socialismes første og eneste åbne konfrontation med myndighederne på vej mod bedre vilkår og rettigheder for de danske arbejdere.

I 1885 tager typografen Julius Rasmussen sagen i egen hånd i kampen mod Danmarks statsminister; konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup, som styrer landet med fast og diktatorisk hånd.

Indespærring, dårekister, isolation, skoldhede bade, trædemøller, spændetrøjer, det hvide snit, elektrochok. Det er ikke småting psykisk syge er blevet udsat for gennem tiden.Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær

Her kommer du blandt andet på besøg bag pigtråden i de københavnske flygtningelejre 1945-49.250.000 flygtninge opholder i Danmark, halvdelen kvinder, en tredjedel børn og unge - og resten i det store hele mænd over 70 år.

Lægen og den lyserøde trekant - tager tilbage til 1930'ernes København og 1930/40'erns Tyskland.

I 1800-tallet gik man af gode grunde ikke til angreb på individer og grupper via de sociale medier. Derimod udgav man pamfletter og skrev slagord på byens vægge.

Fattiggårde findes som bekendt ikke længere, men fra midten af 1800-tallet frem til 1933, fungerede de som en kommunal arbejdsanstalt, hvor fattige kunne bo eller blive tvangsindlagte, under meget beskedne forhold.

Sidst i 1970’erne sprang en række bomber i Storkøbenhavn. I 9 måneder levede danskerne i en blanding af skræk og fascination. Og hvem stod bag? En gal mand? En terrororganisation?

Danmark var ikke nogen lille slavehandlernation. I en periode fra ca. 1674 til 1802 købte, fragtede og solgte danske handelsmænd cirka 100.000 slaver fra Afrika til de vestindiske sukkerplantager.