Dorthe Chakravarty

Det handler om sørøvere, pirater og slaver i middelalderen, hvor tro og økonomi endte med at bringe en ende på slaveriet. Historiker Thomas Heebøl-Holm fra Syddansk Universitet trækker tråde ud over det europæiske søkort, når han fortæller om sin forskning i netop det emne.

Danmarks sidste henrettelsessted ligger på Christiania, der tidligere var kaserne. Her blev 30 danskere, der blev dømt for samarbejde med værnemagten under besættelsen, henrettet, og en betonplade i jorden er det eneste, der vidner om, hvad der skete netop dér i årene efter krigen. Historiker Sine Maria Vinther fortæller om henrettelserne og om stedet, hun betragter som et glemselssted, der kan være med til at få os til at tale om – og blive klogere på fortidens gerninger.

I 1825 ændrede en stormflod på naturen, fiskeriet og livsbetingelserne i Limfjordsområdet. Historiker Bo Poulsen fra Aalborg Universitet fortæller om naturkatastrofen og dens konsekvenser, der rækker frem til i dag. Og så giver han en miniguide til gode oplevelser langs fjorden.

På Krigsmuseet i København findes en unik samling af russiske uniformer, der fortæller verdenshistorie. Historiker Jakob Seerup har skrevet en bog om uniformerne og den russiske general, der bragte de militære klædningsstykker til Danmark. Og hold nu godt fast, for det er en historie om krige, storfyrster og pragtvillaer i Cannes. Du kan se billeder af uniformerne på Facebook (Dorthe Chakravarty Podcast). Eller på Krigsmuseet, hvor det kun er en del af samlingen, der er udstillet. Serups bog hedder Den russiske general – Et liv for zaren.

I vikingetiden begyndte luksusvarer at finde vej ind i garderoben, og dygtige håndværkere stod for forarbejdning af tidens tøj. "Velklædt i vikingetiden" er navnet på et stort forskningsprojekt på Nationalmuseet, hvor forskellige aktører er ved at undersøge, hvordan vikingerne gik klædt. Charlotte Rimstad, projektkordinator og post.doc, og Ulla Mannering, seniorforsker og projektleder af Velklædt i vikingetiden, fortæller om projektet Se i øvrigt flere billeder på Instagram: https://www.instagram.com/fashioningthevikingage/?hl=da

"The 49'ers" er navnet på en gruppe af 49 filippinske kvinder, der i 1973 kom til Danmark for at arbejde som stuepiger på københavnske hoteller. De fik sammen med andre filippinske arbejdsmigranter en vigtig - og ofte stærkt overset -betydning på arbejdsmarkedet og i fagbevægelsen. Journalist og historiker Nina Thrige Andersen har forsket i de filippinske kvinders historie i Danmark, og fortæller om en side af danmarkshistorien, som de færreste kender til.

Hjemmegrise. Dyrkning af valmuer for skaffe birkes til brødet. Og husholdningslærerinder, som under 1. Verdenskrig rejste rundt i landet med deres mobile vandrekøkkener. Det er nogle af hovedingredienserne i forskningsprojektet Kampen om Maden, som de arbejder med på Mosede Fort i Greve, hvor de er ved at undersøge den rolle det neutrale landbrugsland, Danmark, spillede nationalt og internationalt under den store krig. Lisbeth Haastrup og Henriette Buus fortæller om projektet og viser rundt på fortet. Se mere https://danmark1914-18.dk

Lugt til en køkkenmødding og mærk stenalderen med alle sanser. 15. juni 2019 åbner Stenaldercentret Ertebølle et stort udendørsareal, hvor alle kan opleve ertebøllefolkets liv ved den rislende bæk, i hytterne og ved bålet, hvor de mange østers blev spist. Centerleder og arkæolog Louise Villadsen fortæller og viser rundt. Vil du se billeder fra stenaldercentret så følg med Facebook: Dorthe Chakravarty Podcast

Danmarks største vikingeborg, Aggersborg, leverer stadig historier - og giver stadig anledning til mange spørgsmålet om livet på borgen, der kun var i brug i få årtier. Fra Aggersborg Kirke fortæller museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen fra Vesthimmerlands Museum om Harald Blåtands borg.

Vil vi i dag være bæredygtige, når vi fremstiller og køber tøj, så er der al mulig grund til at se tilbage på fortidens klædeproduktion og syn på genbrug, fortæller historiker og professor i tekstilhistorie Marie Louise Nosch i dagens podcast, hvor du også kan høre, hvordan immigrantkvinders minder og historier om tøj danner grundlag for en serie podcasts, der snart bliver lancereret. Læs mere på Centre for Textile Research's side på Facebook: https://da-dk.facebook.com/centrefortextileresearch/

Guderne elsker sport. Det gør mennesker også. Så hvorfor ikke bare forbinde det hele? Thomas Heine Nielsen er lektor i klassisk græsk på Københavns universitet og han fortæller, hvordan antikkens grækere dyrkede sport og religion på en gang. Ganske lig i dag var sport den gang forbundet med prestige og store præmier, som ind imellem blev udbetalt i mange liter værdifuld olivenolie.

Store brande hærgede 1700-tallets København, hvor byens rådhus brændte ned to gange. Befolkningen slap stort set med livet i behold, men bygninger forsvandt og byen ændrede sig, for efter brandene blev der bygget både nyt og mindre brandfarligt. Historiker fra Københavns Museum Jakob Ingemann Parby fortæller om katastrofernes potentiale.

15.000 danskere døde, da landet blev ramt af den spanske syge i 1918. Tommy Heisz har i sin nyeste bog "Den spanske syge" samlet en række øjenvidneberetninger, der tegner et billede af sygdommens hærgen og dens voldsomme konsekvenser for familier, der mistede pårørende, og sygeplejersker, der hjalp patienterne.

Da kultusministeren gik på horehus, kom der gang i debatten om den seksuelle moral. En debat der har kørt op og ned i bølger siden sidste del af 1800-tallet, hvor sædelighedsfejden rullede. Historiker Cecilie Bønnelycke fortæller om fejden, der handlede om krop, seksualitet og ægteskab.

Det hedder reenactment, når sprællevende nutidsmennesker iscenesætter historiske perioder, og for meste er det bare sjovt og flot, når de klæder sig på med uniformer og pikkelhuer, men ind imellem pirrer det nogle etiske grænser, for hvor langt kan man tillade sig at gå med de historiske begivenheder. Historiker og reenactor Kåre Johannesen fortæller, hvorfor han ofte klæder sig på som tysk major fra 1916 og han sætter fokus på de uniformer, han aldrig kunne finde på at tage på.

Svenskekrigene. Et møgbeskidt og socialt lagdelt København. Og en hel del drukkenskab. 1600-tallets Danmark har alle elementer til en god historie, og sådan en er forfatter Martin Davidsen leveringsdygtig i med romanserien om soldaten Tobias Rens. Som opvarmning til weekendens Historiske Dage i Øksnehallen i København fortæller Martin Davidens om sine bøger og det dramatiske århundrede i danmarkshistorien.

Næseløse danskere har aldrig fået megen spalteplads i de store brede danmarkshistorier. Poul Duedahl fortæller om fænomenet, sygdommen bag og den behandling, der blev sat i gang. Alt sammen på baggrund af hans bog Velkommen på Bagsiden, som er nomineret til Årets Historiske Bog 2018.

Da den unge Hans dør under 1. Verdenskrig, sættes der gang i en sønderjysk familiekrønike, der spinder sig over fire slægtsled og med fem søskendes liv som omdrejningspunkter for en vidunderlig fortælling om liv på landet, i en søskendeflok og en verden i hastig forandring. Forfatter Anna Elisabeth Jessen fortæller om sin roman ”Om hundrede år”, der netop nu ligger i toppen af bestsellerlisterne. Undervejs er der lydklip fra lydbogen, som med tilladelse er lånt på DRs hjemmeside.

Magnus Kjær skriver sig ind i danmarkshistorien med den lange danske bacongris. Det var nemlig ham, der i 1800-tallets driftige Holstebro fik fremavlet dyret, som gjorde Kjær til byens rigeste mand. Få historien om levemanden og entreprenøren Magnus Kjær, når museumsinspektør Esben Graugaard fra Holstebro Museum fortæller.

Historiker Ning de Coninck-Smith er gået i gang med et forskningsprojekt om Aarhus Universitet. Det handler om de mænd, der fik etableret uddannelsesinstitutionen og om deres magt. Samtidig sætter hun fokus på de studerendes studietid og kønnets betydning for universitetet og studenterlivet. Tilsammen åbner det døren til en historie, der ikke tidligere er fortalt.