Mikrofonholder

Informações:

Sinopse

Mikrofonholder er programmet, hvor to danskere mødes et sted ude i landet og taler om det, de er optaget af og brænder for. De er drevet af en nysgerrighed og en interesse for hinanden og det de skal tale om. Gennem samtalen har de mulighed for at fortabe sig i detaljer og fordybe sig i fortællinger uden at nogen bryder ind. Mikrofonen er overladt til dem.

Episódios

  • Identitetspolitik på godt og ondt

    13/06/2019 Duração: 55min

    Normkritikken trænger til at blive fornyet. Det mener filminstruktør Søren Peter Langkjær Bojsen, der føler et behov for at nuancere identitetsdebatten, hvis ikke vi skal ende i en uhyggelig fremtid, hvor det statistisk lige samfund efterstræbes via regulering, kvoter og positiv særbehandling. Men det er en opdigtet trussel, mener normkritisk aktivist Anna Wandel-Petersen, der fortsat savner bedre vilkår for seksuelle, etniske og kønslige minoriteter. De to mødes i en lejlighed på Nørrebro for at diskutere magtstrukturer og nye politiske oprørsformer.Tilrettelæggelse: Anna Steen HansenRedaktør: Line Fabricius

  • Det er vanvid, vores forsvar!

    30/05/2019 Duração: 55min

    Forsvarets ledelse er præget af djøfere, mangel på militær faglighed og frygt for åben debat i et system, hvor kritik betragtes som illoyalitet. Det har ødelagt officersuddannelsen, nedlagt enheder og skabt en hær som ikke har kompetence til at føre kamp med større militære enheder. Sådan siger forhenværende brigadegeneral og historiker Michael Clemmesen i en samtale med den tidligere chef for Hærens Operative Kommando, generalløjtnant Kjeld Hillingsø. Tilrettelæggelse: Kasper SøegaardRedaktør: Line Fabricius

  • Et brud med barndommens store svigt

    23/05/2019 Duração: 55min

    Charlotte Libach levede i en tryg familie de første år af hendes liv. Men da hendes mor fik en hjerneskade efter en alvor trafikulykke begyndte familien at falde fra hinanden, og hendes far blev psykisk syg. Barndommen blev derefter præget af omsorgssvigt og psykisk vold, og efter eget ønske blev Charlotte til sidst anbragt på Børnehjemmet Hedebakken i Roskilde. Her mødte hun Liza Rueløkke, som voksede op med en alkoholiserede mor og hendes skiftende kærester, der udsatte Liza for både fysisk og psykisk vold. Mens tiltroen til voksne var væk, oplevede de unge piger for første gang venskab og hjalp hinanden videre i livet.   Selv om ingen troede, de kunne blive til noget, har de begge skabt sig et liv med uddannelser og gode jobs.Tilrettelæggelse: Mette MeldgaardRedaktør: Line Fabricius

  • Mor og far ved bedst

    16/05/2019 Duração: 55min

    Mie Wedsgaard Storm er uddannet cand. mag. i filosofi og har de sidste tre år valgt at gå hjemme med sine børn. Hun mener, at mange forældre ikke tager ansvar nok og i stedet giver de ansvaret til institutioner med dårlige normeringer. Men hvad er et godt børneliv?Det vender hun med journalist Sara Alfort, der har skrevet bogen "Tænk, hvis du ikke afgør dit barns fremtid". Sara fik sit første barn, da hun boede i USA og hun begyndte at skrive artikler, allerede dagen efter hun kom hjem fra hospitalet med sin nyfødte. Med sin bog forsøger hun at gøre op med den forskrækkede forestilling om, at alt hvad forældre gør eller ikke gør, er determinerende for et barns fremtid.Tilrettelæggelse: Katrine KrøjbyRedaktør: Line Fabricius

  • På job midt i verdens konflikter

    09/05/2019 Duração: 55min

    Hvor langt vil man gå, og hvilken risici vil man løbe, når man arbejder i nogle af verdens mest konfliktfyldte områder? Netop hjemvendt fra Nigeria møder konfliktløsningsrådgiver i Dansk Flygtningehjælp, Line Brylle, konfliktforsker Kasper Hoffmann på Københavns Universitet. Efter at have stiftet familie, har han revideret sin opfattelse af rejserne i forskningens tjeneste. De har begge arbejdet i DR Congo, og deler deres oplevelser og erfaringer fra et land, hvor infrastrukturen er fraværende, og man skal lære spillereglerne at kende.Tilrettelæggelse: Mette MeldgaardRedaktør: Line Fabricius

  • På fodrejse gennem København

    02/05/2019 Duração: 55min

    Fodreise fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager er titlen på en roman af H.C. Andersen. I romanen kortlægges en fodrejse gennem København, som den norske forfatter Tomas Espedal og forfatter Jeppe Brixvold begiver sig ud på. Både Tomas og Jeppe har de skrevet bøger om deres erfaringer med at vandre. Undervejs på deres vandring gennem byen diskuterer de deres egne vandreture og hvorfor man overhovedet vælger at vandre. Tilrettelæggelse: Peter LindskovRedaktør: Line Fabricius

  • Modne kvinder scorer ungt kød

    25/04/2019 Duração: 55min

    Hvad sker der med kvinders seksualitet, når de bliver ældre?Forfatter og cougar Pia Busk møder dominaen Lillan de Thurah i en mørk kælder på Frederiksberg. De er begge i begyndelsen af 50erne, men det betyder langt fra, at deres seksualitet er dalende og henslumrende. For i takt med alderen og deres seksualitet er modnet oplever de begge en stigende interesse fra yngre mænd.

  • En 'rigtig' mand

    18/04/2019 Duração: 55min

    "Jeg er feminist". Da debattør Rasmus Brygger skrev disse tre ord i et opslag på sin Facebookside affødte det hurtigt hundredevis af kommentarer. Med udgangspunkt i disse tre ord mødes Rasmus med journalist og forfatter til bogen En fandens mand, Anders Haahr Rasmussen, til en samtale om den såkaldte 'rigtige' mand. Sammen dykker de ned i emner som feminisme, ligestilling, kønsstereotyper, overgreb og den fysiske robusthed, som mange drenge bliver opdraget til at dyrke.Tilrettelæggelse: Peter LindskovRedaktør: Line Fabricius

  • Ret ind!

    11/04/2019 Duração: 55min

    Der mangler repressalier, når politikerne ikke tager ansvar for deres handlinger! Det efterspørger den højt dekoreret krigsveteran og folketingskandidat for Venstre, Jacob Panton, i en samtale med tidligere officer og whistleblower Anders Kærgaard. De kæmper begge for retfærdighed og en politisk kultur, hvor politikerne tør erkende fejl og tage ansvar for deres handlinger. På slagmarken handler arbejdet om liv og død, mens den politiske verden, i følge de to, er præget af karriere og magt i en grad, så det skygger for gode ordentlige løsninger. Tilrettelæggelse: Kasper SøegaardRedaktør Line Fabricius

  • Den forsømte sjæl

    04/04/2019 Duração: 55min

    Vi har et sprog for alt, der kan måles, vejes og ses, og i mange år har vi som samfund været optaget af kroppen. Men hvis vi ikke snart retter fokus mod vores indre, får vi et menneskeligt koldt og diagnoseramt samfund. Det mener denne uges Mikrofonholdere, der mødes på Løgumkloster Refugium, hvor forstander Helle Skaarup har inviteret præst, forfatter og foredragsholder, Martin Herbst, på besøg. Vores individualistiske og fragmenterede verden har nået sit yderste, og mange ønsker ifølge ham en større helhed og fællesskab. Spørgsmålet er bare, hvem skal tage ansvaret, og hvordan skaber vi et samfund, hvor det er værd at være menneske i?Tilrettelæggelse: Mette MeldgaardRedaktør: Line Fabricius

  • Er den vestlige modebranche ved at køre sig selv i sænk?

    28/03/2019 Duração: 55min

    De seneste par måneder har skandaler om såkaldt racistisk tøj raset blandt flere store, internationale modehuse. Men hvad bunder disse kontroverser i, og er det overhovedet en ny tendens? Lektor fra Designskolen Kolding, Else Skjold og professor fra Center for Tekstilforskning, Marie Louise Nosch mødes for at spinde en tråd fra Jesu' klæder til vintagetøj og de nylige kontroverser i den vestlige modebranche. De finder målebånd og saks frem når de diskuterer hvordan klæder har skabt folket.Tilrettelæggelse: Peter LindskovRedaktør: Line Fabricius    

  • Ung og uhelbredelig syg

    21/03/2019 Duração: 55min

    De er endnu ikke fyldt 30 år, men er afklarede med deres skæbne; at de er uhelbredeligt syge af kræft. Fie Oppenhagen Arildsen og Thea Schrøder Noe Bille var begge 23 år og knap nok trådt ind i voksenlivet, da de fik konstateret kræft i hhv. livmoder og bryst. Siden da har kræften spredt sig hos dem begge. Men egentlig er det hårdere for andre, end Fie selv, at tale om hendes begravelse, for hun har accepteret, at hun vil dø i en forholdsvis ung alder. Det samme gælder Thea. Hun er ikke bange for døden, men bange for at efterlade sin mand, sin familie og sine venner i sorg.Tilrettelæggelse: Katrine KrøjbyRedaktør: Line Fabricius    

  • Knasende labre larver på menuen

    14/03/2019 Duração: 55min

    Larver, der langsomt bevæger sig og færdigudviklede fluer, der basker med vingerne. Små dyr, der kan gøre en stor forskel for landbruget, miljøet og vores pressede klima, hvis vi lærer at sætte tænderne i dem. Der er naturligvis insekter i de snacks og chips, som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen får serveret på landets første insektfarm ENORM, der producerer foder og fødevarer med den sorte soldaterflue. Her tager direktør og medejer, Carsten Lind Pedersen, imod. Han har en baggrund som landmand og svineproducent, og er overbevist om insekternes omfangsrige, grønne potentiale.Tilrettelæggelse: Mette MeldgaardRedaktør: Line Fabricius    

  • Fødselsskriget der aldrig holdt op

    07/03/2019 Duração: 55min

    Julie Ugleholdt havde planlagt sin barsel til mindste detalje, da hun ventede sin datter. Inden hun overhovedet havde født, vidste hun, hvor hun ville gå til babysvømning og baby-rytmik og hvilken cafe hende og veninderne skulle mødes på med deres babyer. Men intet gik som forventet. Datteren var kolikbarn og efter søvntortur gennem flere måneder og endeløse dage med høreværn, blev hun overmandet af selvmordstanker og depression. Følelsen af ikke at slå til som nybagt mor deler hun med Cecilie Olsen. Hun går under navnet Den perfekte mor på Instagram, men moderskabet startede langt fra perfekt. Allerede under sin graviditet ulmede en angst og en nagende tvivl om sig selv som moder, så da Cecilie fik en søn med kolik, blev hun for alvor ramt. Julie Ugleholdt, har skrevet bogen Projekt baby mit første år som uperfekt mor.Tilrettelæggelse: Katrine KrøjbyRedaktør: Line Fabricius    

  • Jordnære erfaringer fra det ydre rum

    28/02/2019 Duração: 55min

    Helt eksklusivt er det lykkedes at få Danmarks eneste astronaut, Andreas Mogensen, i tale. Han er nemlig nysgerrig på at møde de unge rumarkitekter, Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen, som allerede har gjort sig bemærket i hans verden med deres prisbelønnede rumstationer. I desperation over kun at kunne forestille sig hvordan det er at opholde sig på en rød gold planet besluttede de, mens de stadig var studerende at tage ophold i et enmandstelt i den endeløse røde sandørken Wadi Rum. Med sig havde de litervis af vand, pulvermad og alger, og ellers kun sig selv. På egen krop ville de mærke hvad isolation og monotomi, som man også oplever på lange rumrejser, gør ved en som menneske; men hvilke stimuli har mennesket brug for på en rumrejse og kan erfaringer fra landjorden overføres til rummmet og vice versa?Tilrettelæggelse: Line FabriciusRedaktør: Line Fabricius    

  • Den ultimative vandretur og de udfordrende sømil på det store ocean

    21/02/2019 Duração: 55min

    4.265 kilometer til fods gennem ørken, bjerge og fugtige skovområder i USA. Den tur har journalist Gitte Holtze gennemført på egen hånd. Målet var ikke alene at vandre fra Mexico til Canada, men først og fremmest at finde sig selv efter en sort periode i hendes liv. Men det kan være svært for andre at forstå, hvad det er for en proces og udvikling, hun har været igennem. Derfor mødes Gitte med Vibeke Svenningsen, der også valgte at bryde med hverdagen herhjemme for at udvikle sig og udfordre sig selv på noget, hun ikke havde prøvet før. Uden noget som helst kendskab til sejlads købte hun derfor en båd og sejlede fra Danmark til Fiji.Tilrettelæggelse: Mette MeldgaardRedaktør: Line Fabricius    

  • Sexrobotter & sibirske jagtritualer

    14/02/2019 Duração: 54min

    Animisme, sexrobotter, sibirske jagtritualer og japansk bondage. Samtaleemnerne er mange og forskellige, men overlapper alligevel hinanden på fineste vis når sexolog Jakob Olrik besøger direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev. De er begge nysgerrige på menneskets skyggeside, seksualitet og dets evne til at tillægge ikke-levende objekter værdi. De trækker tråde til fremmede og gamle kulturer, forholdet mellem krig, underkastelse og sex, samt Jakobs oplevelser med en sexrobot, i et forsøg på at blive klogere på dig, mig og dem selv.Tilrettelæggelse: Peter LindskovRedaktør: Line Fabricius    

  • Den usynlige pårørendegruppe

    07/02/2019 Duração: 54min

    Nogle kalder dem skyggebørn eller de glemte børn. Søskende til handicappede er ikke en pårørendegruppe, man ofte hører fra eller om. Marie Bitsch Mathiassen er en del af denne pårørendegruppe. Hendes storesøster Sidsel er multihandicappet og bor i landsbyen Sølund i Skanderborg, som er et tilbud til voksne udviklingshæmmede. Marie har inviteret specialpædagogisk konsulent, Malene Gerd Petersen, som til dagligt arbejder med især søskendepårørende De mødte hinanden for første gang for over 15 år siden. Nu mødes de igen for at afdække de udfordringer og tanker, man som søskende til en handicappet står over for.Tilrettelæggelse: Peter LindskovRedaktør: Line Fabricius    

  • Speedway og sønderjyden der erobrede hele kongeriget

    31/01/2019 Duração: 55min

    Speedwaylegenden Ole Olsen er en af efterkrigstidens mest markante danske idrætsprofiler. Siden den første VM-titel i 1971 har han været med til at bære sporten frem og gøre Danmark til én af verdens mest vindende nationer inden for speedway. Den 72-årige Ole Olsen overdrog for nylig sit livsværk, Vojens Speedway Center, til sønnen Jacob, men han har stadig flere visioner for den farlige og hæsblæsende motorsport. Journalist og speedwayekspert, Ib Søby, besøger i denne uges Mikrofonholder Ole Olsen i Sommersted i Sønderjylland til en samtale om den folkekære nichesport, filosofiske leveregler og om at være med til at sætte præg på næste års historiske fejring af 100-året for genforeningen.Tilrettelæggelse: Mette MeldgaardRedaktør: Line Fabricius    

  • Fra coke og porno til terapi og træning

    24/01/2019 Duração: 55min

    Den tidligere nøgenmodel og stripper Kira Eggers blev for alvor landskendt, da hun på tv tonede frem som en af Stripperkongens piger. Nu møder hun en anden ikonisk skikkelse; Jean von Baden, som især op gennem 00’erne var festkongen over alle i det københavnske natteliv. Både Jean og Kira voksede op med misbrugsmødre og på Jeans klinik taler de om, hvorledes de i deres voksenliv begge er endt med at hjælpe andre som hhv. personlig træner og psykoterapeut. Mens Kira kendte egne grænser, har Jean ikke lavet andet end at overskride sine.Tilrettelæggelse: Katrine KrøjbyRedaktør: Line Fabricius    

página 2 de 5