Vov at Vide

Robotter rykker tættere på vores hverdag, både på hospitaler, i industrien og måske i dit hjem. Men samarbejdet fungerer kun, hvis tilliden er på det rigtige niveau. Derfor bliver forsket i, hvordan man måler tilliden mellem menneske og robot, og hvordan man kan skrue på den.Robotter kan arbejde hurtigt og præcist. Men selv den mest avancerede maskine er ikke meget værd, hvis vi ikke tør stole på den. I dette første afsnit af en miniserie om robotter ser vi på, hvad tillid egentlig betyder, når den opstår mellem menneske og maskine, og hvorfor både for lidt og for meget tillid kan være et problem.Traditionelt har forskere målt tillid med spørgeskemaer. Men forskerne forsøger at finde nye veje til at aflæse tilliden i menneskernes fysiske reaktion på samspillet, for eksempel i bevægelser og ansigtsudtryk. Målet er ikke at få os til blindt at stole på teknologien, men at finde det rette niveau. For hvis robotter skal arbejde tæt sammen med os i fremtiden, skal de måske ikke bare være effektive; de skal også ku

En lille lommerobot er under udvikling til børn med svær angst. Den siger ingenting, men den kan måske hjælpe til, at børnene får styr på følelserne med at skabe en mental distraktion.5-10 procent af danske børn og unge rammes af svær angst. En af de metoder, der traditonelt bruges til at dæmpe angsten, er åndedrætsøvelser, som kan give kroppen ro. I dette andet afsnit i Vov at vides robotserie handler det om en lille, stille robot, der er udviklet til at støtte netop den proces.Robotten ligner ikke noget fra science fiction. Den kan være i en lomme og kommunikerer uden ord. Gennem bevægelser og rytme guider den barnet til at trække vejret roligere. Men hvis teknologien skal virke, kræver det, at barnet har tillid til den, og at den opleves som tryg og hjælpsom.Medvirkende: Morten Roed Frederiksen, adjunkt ved IT-Universitetet i KøbenhavnVært og tilrettelægger: Kasper FriisPodcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfond. 

Ældre patienter mister ofte kræfter under et besøg på sygehuset. I et nyt, stort forskningsprojekt har en motionsrobot været testet som hjælp til at holde dem i gang, så man måske kan forebygge tab af funktion og nye indlæggelser.Når ældre bliver indlagt på grund af fald, lungebetændelse eller dehydrering, er det ikke kun den akutte sygdom, der er problemet. Selve indlæggelsen kan føre til tab af muskelstyrke og funktionsevne. I dette tredje afsnit i Vov at vides robotserie handler det om en robot, der er sat i verden for at modvirke netop den negative udvikling af en tur i sygesengen.Robotten guider patienterne gennem enkle øvelser under indlæggelsen. Den skal ikke erstatte personalet, men supplere indsatsen og gøre det lettere at få bevægelse ind i en travl hospitalsdag. Mere end 400 ældre patienter har været med til at undersøge effekten og er blevet målt både under og efter indlæggelsen. Medvirkende: Jesper Ryg, overlæge og professor ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte HospitalVært og tilrettel

Mange siger per automatik, at politikerne får for høj løn. Men lønnen er kun én parameter i et regnestykke, der i sidste ende skal sikre, at vi har kapable folkevalgte og et velfungerende folkestyre.Over en million kroner i grundvederlag lyder af meget sammenlignet med en gennemsnitsløn. Men at blive valgt til Folketinget kommer også med omkostninger for de politikere, som befolkningen giver mulighed for at tage springet ind på Christiansborg; en stor arbejdsbyrde, en mere usikker karrierevej, risiko for chikane og meget andet. I dette podcast-afsnit ser vi på den aftale, som befolkningen og politikerne indgår for at sikre, at vores demokrati fungerer.Medvirkende: Lene Holm Pedersen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og del af forskningsledelsen bag Magtudredningen 2.0. Nicolai Kristensen, forskningsprofessor, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Vært og tilrettelægger: Kasper FriisPodcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfon

Lavvandede søer og moser kan i fremtiden få en langt større negativ rolle for klimaet, end deres størrelse antyder. Når vi taler om drivhuseffekten, handler det ofte om store udledninger og globale processer. Men også små, lavvandede søer, moser og sumpede områder kan bidrage væsentligt gennem udledning af den potente drivhusgas metan.I en ådal nær Silkeborg undersøger danske forskere, hvordan søerne reagerer på højere temperaturer og flere næringsstoffer som fosfor og kvælstof. Ved hjælp af kunstige forsøgsøer kan forskerne skille effekterne ad og se, hvordan varme og næringsstoffer hver for sig – og sammen – påvirker metanudledningen nu og i fremtiden. Medvirkende: Tom Davidson, professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet Jesper Riis Christiansen, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet  Vært: Kasper Friis, Mediecentralen

Når sundhedsvæsenet prioriterer at få så meget sundhed for pengene som muligt, kan nogle patientgrupper blive systematisk dårligere stillet.Pressede sundhedsbudgetter tvinger sundhedsvæsenet til at prioritere mellem behandlinger, men dermed skal der også prioriteres mellem typer af patienter. Mest sundhed for pengene måles normalt i kvalitetsjusterede leveår, men logikken i det mål betyder, at ældre og handicappede patienter fremstår som et dårligere “køb”. Afsnittet undersøger, om effektiv prioritering dermed risikerer at blive diskriminerende, og om hensynet til lighed og de dårligst stillede kan sætte moralske grænser for sundhedsvæsenets valg af behandling og metoder.Medvirkende:  Kasper Lippert-Rasmussen, professor i politisk teori, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Andreas Albertsen, ph.d. i statskundskab Steffen Rasch, Benny Thorsager Hansen og Anne Bouchet, borgere

Et forskningsprojekt har undersøgt, hvad der sker, når hjælpsomhed bliver en del af markedsøkonomien.Når du lægger kaffe, køkkenrulle eller juice i kurven, får du nogen gange også lidt god samvittighed med i handlen. Mange varer lover i dag støtte til miljø, sundhed eller sociale formål. Medfølelse er simpelthen blevet en del af vores forbrug, og det har forskere set nærmere på i både Danmark, Italien og USA. Den danske del af forskningen har blandt andet afdækket, at FNs verdensmål har gjort det lettere for virksomheder at tage rollen som helte i fortællingen om bæredygtig udvikling.Men når hjælpen bliver en del af salget – ændrer det så også måden, vi viser og tænker medfølelse?Medvirkende: Professor Lisa Ann Richey, CBS Lektor Mette Fog Olwig, Roskilde Universitet Tilrettelæggelse og vært: Kasper FriisPodcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfond.

At lege er en selvfølge for børn. Men for nogle af dem kan det være svært at blive en del af legen med andre. Professor Helle Marie Skovbjerg fra Designskolen i Kolding forsker i, hvordan man kan designe lege, der giver plads til alle – både de sikre legere og dem, der har brug for hjælp til at være med.Legene er blevet skabt i samarbejde med pædagoger, der både har bidraget med erfaringer og selv prøvet kræfter med legedesign. Resultatet er et sæt konkrete redskaber, der hjælper børn ind i fællesskabet – og giver de voksne et nyt blik på, hvordan leg kan bruges som pædagogisk greb.Medvirkende: Helle Marie Skovbjerg, professor ved Designskolen i Kolding Lotte Lambek, fritidspædagogisk leder på Risskov Skole Tilrettelæggelse: Kasper FriisProduceret af: Mediecentralen

Mange steder er der problemer med drikkevandsforsyningen, men danske forskere kan måske hjælpe. De arbejder på at optimere en 40 år gammel metode, som har ry for at være bøvlet, upræcis og langsom, men som også har stort potentiale. Ved at lægge en kæmpe spole ud på jorden og sende en puls ned i jorden, kan de afklare, om der er grundvand dernede. Men metoden har det svært med støj fra vores el-net, og det tager for lang tid at lave målingerne. Medmindre forskerne kan finde løsninger på de problemer.Medvirkende: Jakob Juul Larsen, lektor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet Ole Silkjær, geolog og vandekspert Mathias Østbjerg Vang, postdoc ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Tilrettelæggelse og vært: Kasper FriisPodcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfond.

Ligesom et menneskes liv starter ved undfangelsen, er der også bestemte processer, der sætter gang i skabelsen af stjerner og planeter. Dem prøver forskere fra København at blive klogere på ved hjælp af det enorme teleskop ALMA i Chile. På adskillige hundrede lysårs afstand følger de, hvordan de første planet-byggesten samler sig om babystjerner. Nogle gange bliver det til en ”lille ny”, men ikke altid, for udviklingen er ikke altid ens, og det forsøger forskerne også at forstå.Lyt med i dette afsnit af Vov at vide, hvor professor Jes Kristian Jørgensen fra Københavns Universitet gør os klogere på skabelsen af planeter og stjerner. Medvirkende: Jes Kristian Jørgensen, professor ved Astrofysik og Planetforskning, Københavns Universitet Peter Laursen, astrofysiker og videnskabsformidler, Cosmic Dawn Center, Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Kasper FriisProduceret af: Mediecentralen

Forestil dig, at du træder ind på Rosenborg Slot i Christian den 4.s tid. Hvad ville du høre? Musik fra hoffet, lyden af tjenestefolk, dyr i gården eller måske et ekko af Danmarks tid som kolonimagt og slavebesiddere?Musikforskeren Christine Jeanneret har genskabt fortidens lydlandskab fra et vigtigt sted i den danske historie. Hun har gravet sig ned i arkiver, noder og malerier for at finde ud af, hvordan den kongelige residens lød for 400 år siden, og sammen med lyddesigneren Martin Daske har hun givet historien sin klang tilbage.Dette afsnit af Vov at vide handler om at høre historien med nye ører, og om hvordan lyd kan få fortiden til at træde klarere frem.Medvirkende:  Christine Jeanneret, lektor ved Københavns Universitet  Martin Daske, komponist og lyddesigner Tilrettelæggelse: Kasper FriisProduceret af: Mediecentralen

Danske forskere vender hovedpineforskningen på hovedet og undersøger dem, der aldrig får ondt på øverste etage. Omkring fire procent af befolkningen oplever aldrig hovedpine, uanset om de mangler søvn, bliver syge eller drikker for meget vin. Et studie fra Rigshospitalet og Københavns Universitet har forsøgt at komme tættere på en forklaring på det specielle fænomen, og det kan du høre mere om i dette podcastafsnit. Hvis det lykkes at finde forklaringen, kan det måske bruges til at hjælpe alle dem, der regelmæssigt lider af hovedpine. Medvirkende Thomas Folkmann Hansen, forskningsleder, Neurogenomisk Laboratorium, Rigshospitalet Isa Amalie Olofsson, hovedpineforsker og læge, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Kasper Friis Produceret af: Mediecentralen

Oppe i dit hoved tikker et ur af nerveceller, der styrer din tid. Uanset om det er lyst eller mørkt, ved det, hvor du er henne i din døgnrytme; om du skal være aktiv, eller om det er tid til nattesøvn. Professor Martin Fredensborg Rath forsker i, hvordan små klokkegener rundt omkring i kroppen er med til at diktere din tidsfornemmelse, og hvordan de kommunikerer med det indre ur i vores hjerne. Den kommunikation kan nemlig kobles til psykiske lidelser som depression, når der er rod i synkroniseringen.   Podcastafsnittet er det andet i en serie på tre afsnit, hvor du kan blive klogere på forskningsprojekter om søvn og sundhed.  Medvirkende: Martin Fredensborg Rath, professor i neuroanatomi ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Kasper Friis Produceret af: Mediecentralen

Selvom det virker som om, at den indre computer er totalt slukket, når vi sover, sker der en masse oppe i vores hoveder. I små svingninger og korte semi-opvågninger gemmes sporene af dagens oplevelser. Lektor Celia Kjærby undersøger, hvordan netop disse søvnfaser er nødvendige for vores hukommelse, og hvad der sker, når rytmen forstyrres i takt med vores alder.  Podcastafsnittet er det andet i en serie på tre afsnit, hvor du kan blive klogere på forskningsprojekter om søvn og sundhed.  Medvirkende: Celia Kjærby, lektor ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Kasper Friis Produceret af: Mediecentralen

Kunstig intelligens rummer et enormt potentiale for sundhedsvæsenet; også når det gælder noget så menneskeligt som søvn. Professor Christian Igel forsker i, hvordan algoritmer kan bruges til at analysere søvnmønstrene hos patienter, der døjer med deres søvn. Systemet fungerer, er lynhurtigt og præcist, men der er alligevel lang vej til, det kan bruges i den egentlige behandling.   Podcastafsnittet er det første i en serie på tre afsnit, hvor du kan blive klogere på forskningsprojekter om søvn og sundhed.  Medvirkende:  Christian Igel, professor ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet Poul Jennum, leder af Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet og DTU. Tilrettelæggelse: Kasper Friis Produceret af: Mediecentralen

Mange piger fravælger naturfag, fordi de undervurderer deres egne evner, mens drenge ofte overvurderer sig selv. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være, og måske kan et nyt, dansk forskningsprojekt være med til at skabe bedre balance i kønsfordelingen inden for naturvidenskaben. Piger er lige så gode som drenge til naturfag som matematik, biologi, fysik og kemi, men det tror mange piger ikke selv på. Til gengæld er mange drenge overbevist om egne evner, selvom de nok ret beset ikke er bedre end pigerne.  Det har forskning fra VIVE vist, og Maria Falk Mikkelsen, som er en af forskerne bag, er nu i gang med at forsøge at finde årsagerne til skævheden. Hun kigger blandt andet på undervisningens og lærernes rolle, børns sociale sammenligninger med klassekammerater og deres forældres indflydelse.  Dette er tredje og sidste afsnit i en podcastserie om, hvordan forskning kan forbedre folkeskolen. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Maria Falk Mikkelsen, seniorf

I en almindelig dansk skoletime kommer en del af undervisningen som lyd fra læreren, men det er ikke altid, at lyden når hele vejen gennem elevernes ører og ind til deres forståelsescentre i hjernen. Men hvad skal der til, for at eleverne lytter efter? Og hvad får dem til at lade være? De svar indgår i ny ph.d.-afhandling. For at få noget ud af undervisningen i skolen kræver det ikke kun blyant og papir, men også ører, der er klar til at lytte og en vis portion koncentration. Men hvad får skoleelever til at lytte? Det spørgsmål har lektor Lene Illum fra UC Syd stillet i sin forskning, som du kan høre mere om i dette podcastafsnit. Hun har undersøgt tingene i to sjetteklasser, og gennem en masse observationer og samtaler med eleverne har hun identificeret fem nøglefaktorer, der enten åbner eller lukker for elevernes evne til at lytte. De fem elementer giver ikke kun en indblik i lytningens rolle, men kan måske også bruges til at hjælpe lærerne med at skabe bedre forudsætninger for, at eleverne får så meget s

Den danske folkeskole er konstant i udvikling. For hvordan kan skolen understøtte at alle børn lærer bedst? Et dansk forskningsprojekt undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan forbedre børns evne til at tilegne sig viden – helt ned i de yngste klasser. Hvilken effekt har det, at børn bevæger sig, når de skal lære noget i skolen? Lærer de mere, end når de blot sidder på deres rumpe og lytter til, hvad læreren siger? De spørgsmål har forskere fra Københavns Universitet arbejdet med at finde svar på.  Et af forsøgene foregik i de små klasser, hvor forskerne kunne se, at elever, der kombinerede fysisk aktivitet med indlæringen af sprogets og bogstavernes lyde, forbedrede deres sprogforståelse overraskende meget. Præcis hvor meget kan du høre om i dette podcastafsnit, hvor du også kan blive klogere på i hvilken grad, det forbedrede lydkendskab forplanter sig i bedre læsning og stavning. Podcastafsnittet er det første i en serie på tre, der ser nærmere på, hvordan danske forskere hjælper med at gøre undervisning

Hver gang du trækker vejret, kan du indånde små partikler af plast. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger, hvad der findes af mikroplast i luften og har pejlet sig ind på en måde, hvorpå det spredes til selv de mest afsidesliggende egne af Jorden. Spredningen kan have betydning for vores sundhed, men måske også vores klima. I havet, på toppen af de højeste bjerge, i ørkenen, på polerne. Der er mikroplast alle vegne, og det bliver blandt andet spredt gennem Jordens atmosfære. En forskergruppe fra Aarhus Universitet arbejder på at spore og identificere små, luftbårne plastpartikler ved at bruge avancerede redskaber på en ny måde. De forsøger også at blive klogere på, hvordan mikroplast overhovedet havner i luften, og hvad det kan betyde for skydannelsen omkring jorden.   Medvirkende: Lektor Marianne Glasius og professor Merete Bilde, Center for Chemistry of Clouds, Aarhus Universitet Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Danske forskere har nærstuderet over 40.000 taler fra FN's Generalforsamling, og de viser, at der længe har været noget på vej i verdenspolitikken. Måske er det forklaringen på den turbulens, der har rystet den hidtil gældende verdensorden i 2025? Det er voldsomme mængder ord, som professor Daniel Finke har været i gang med at gennemtrawle for retorik og synspunkter. Tre årtiers FN-taler viser, at der er sket et skifte fra samarbejde til øget nationalisme og konflikt, særligt efter 2014. Talerne afspejler voksende spændinger, hvor emner som atomvåben og sikkerhedspolitik splitter landene. Med avancerede sproganalyser har Finke kortlagt, hvordan politiske dagsordener formes og ændres over tid. Hans forskning giver et usædvanligt indblik i, hvordan FN’s debatter spejler de globale magtforskydninger. Medvirkende: Professor Daniel Finke, Aarhus Universitet og Postdoc Tobias Risse, University of St.Gallen, Schweiz. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie