Informações:
Sinopse
Brainstorm er Videnskab.dks hjerne-magasin, der hver uge interviewer danske forskere om den nyeste videnskab og forskning om hjernen.
Episódios
-
Hvorfor opstår fødselsdepression? Tidlige tegn i hjernen giver nye spor
12/11/2026 Duração: 34minAt få en fødselsdepression kan føles som om, noget pludselig er gået galt. Men hvorfor udvikler nogle mennesker en fødselsdepression, mens andre ikke gør? Det spørgsmål er sværere at svare på, end man måske skulle tro. Ny forskning peger nemlig på, at en fødselsdepression ikke nødvendigvis opstår af én bestemt årsag, og at vejen dertil kan se meget forskellig ud fra person til person.Det vil konkret sige, at to mennesker kan have den samme diagnose - men opleve deres fødselsdepression på vidt forskellige måder, have helt forskellige oplevelser med i bagagen, og have behov for fuldstændigt forskellige behandlinger. I denne episode undersøger vi, hvad forskningen kan lære os om, hvorfor fødselsdepressioner opstår.Vi bevæger os fra de forhold, der kan gøre nogle mennesker mere sårbare til de store forandringer, der sker i hjernen under graviditeten.For hvad sker der egentlig i hjernen, når man bliver gravid? Og kan de forandringer være med til at forklare, hvorfor nogle udvikler en fødselsdepression?Vi kommer t
-
Fødselsdepression: Hvilke følelser er normale - og hvornår bør du søge hjælp?
05/11/2026 Duração: 33minAt få et barn kan vække følelser, man aldrig har haft før. Men hvornår er det bare en del af den store omvæltning - og hvornår er der noget andet på spil?Fødselsdepression rammer flere, end man måske skulle tro, men er stadig omgærdet af skam, stigma og forestillinger om, hvordan man bør have det som ny forælder. Derfor kaster denne episode lys over, hvad en fødselsdepression egentlig er: Hvordan føles det at stå midt i en fødselsdepression? Hvad er normale og forventelige følelser som gravid eller nybagt forælder? Og hvornår er dine problemer af mere alvorlig karakter? Vi ser også på, hvordan fødselsdepression kan adskille sig fra andre reaktioner efter en fødsel - lige fra baby blues til fødselspsykose. Vi ser på, hvornår en fødselsdepression kan opstå. Og vi ser på, hvilke grupper der egentlig bliver ramt. Fødselsdepression handler nemlig ikke kun om mødre og fædre i klassiske kernefamilier. De kan også ramme regnbuefamilier, adoptivforældre og folk i fertilitetsbehandling. Endelig undersøger vi, hvor
-
Kan man skrive psykisk smerte ud af sindet?
29/10/2026 Duração: 24minPå Psykiatrisk Center Amager har de i ni år forsket i, hvordan dét at skrive kan hjælpe patienter med svær psykisk sygdom. For kunst kan noget, som medicin ikke kan. Sådan lyder det fra Birgit Bundesen, der er psykiater og leder af projektet Rewritalize. Et projekt, hvor man forsøger at sætte noget så flygtigt som kunst på formel og måle den potentielt sundhedsfremmende effekt af at skrive.I den her episode af Brainstorm taler vi med hende om de foreløbige resultater - og hvordan noget så simpelt som et papir, en blyant og nogle skønlitterære skriveøvelser ser ud til at kunne lindre psykisk sygdom.Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. MedvirkendeBirgit Bundesen, overlæge på Psykiatrisk Center Amager og stifter af Center for Kunst og Mental Sundhed RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet WHO’s scoping review fra 2
-
DMT: Forstå ‘åndemolekylet’, der får dig til at se aliens og lindrer depression
22/10/2026 Duração: 31minMøder med aliens, blæksprutter fra en anden planet og mystiske healere, der trækker giftstoffer ud af din hjerne. Det er bare nogle af de oplevelser, mennesker har kunnet berette om efter et trip på stoffet DMT.DMT er et af de mest potente psykedeliske stoffer, vi kender. På få minutter kan det sende hjernen ind i en virkelighed, der føles lige så virkelig som vores egen - dog fyldt med mærkelige væsner, andre dimensioner og oplevelser, der kan være næsten umulige at forklare bagefter.Men det mærkelige stopper ikke dér.For ny forskning peger på, at DMT også kan have en helt anden effekt: Det kan måske løsne grebet om depression.I denne episode går vi på opdagelse i DMT’s bizarre univers samtidig med at vi undersøger stoffets terapeutiske potentiale. Hvad er DMT? Hvor kommer det fra? Hvad sker der i hjernen, når din virkelighed pludselig bliver opløst og erstattet af en helt anden?Og vigtigst af alt: Hvordan kan et stof, der kan sende dig på det vildeste trip, potentielt samtidig måske hjælpe mennesker ud af
-
Når en hjernesygdom sætter duftspor: Kvinde kunne lugte Parkinsons flere år før lægerne
15/10/2026 Duração: 35minKan man lugte, om et menneske har Parkinsons?Det lyder næsten som noget fra en Marvel-film, men den skotske pensionerede sygeplejerske Joy Milne kan faktisk opfange en særlig lugt hos mennesker med Parkinsons. Hun opdagede den første gang på sin mand, mange år før han fik sin diagnose. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er det egentlig, Joy lugter? I denne episode dykker vi ned i lugtesansen og finder ud af, hvordan bittesmå molekyler i luften bliver til dufte i vores hjerner. Vi undersøger også, hvorfor lugte kan sende os direkte tilbage til et bestemt minde, give os lyst til en kanelsnegl – eller få kroppens alarmberedskab til at gå i gang.Til sidst vender vi tilbage til Joy Milne og den særlige lugt af Parkinsons. For hendes supernæse har måske hjulpet forskere på sporet af en ny måde at opdage sygdommen på. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. _MedvirkendeTherese Ovese
-
Når du er i sorg, er din hjerne som en overophedet computer
08/10/2026 Duração: 28minNår vi mister et menneske, vi elsker, kan det føles, som om hjernen holder op med at fungere. Tankerne kører i ring, hukommelsen svigter, og selv de mest almindelige hverdagsrutiner kan pludselig virke uoverskuelige. Men hvorfor reagerer hjernen sådan på sorg?I denne episode dykker vi ned i sorgens neurobiologi og undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi mister én, vi holder af.Vi har allieret os med den amerikanske sorgforsker Mary-Frances O'Connor, der var blandt de første til at undersøge sorg med hjerneskanninger. Hendes banebrydende forskning har været med til at forme den videnskabelige forståelse af sorgens aftryk på hjernen. Hun gør os klogere på, hvilke hjerneområder der aktiveres under sorg, hvorfor hjernen bliver ved med at lede efter den person, vi har mistet, og hvordan sorg i virkeligheden kan forstås som en læringsproces, hvor hjernen langsomt tilpasser sig en ny virkelighed.Vi ser også nærmere på, hvad der adskiller vores hjernes reaktion på naturlig sorg og diagnosen forlænget sorglidelse
-
Mød vagusnerven: Some-stjerne - men også en real life star?
01/10/2026 Duração: 25minHar du hørt om vagusnerven?Måske har du allerede set de mange råd til, hvordan du kan stimulere den og få kroppen til at falde til ro. Vagusnerven er nemlig blevet lidt af en kendis på sociale medier.Her bliver du måske lovet, at du kan få kroppen til at slappe af ved at trække vejret på en bestemt måde, tage et iskoldt bad eller massere dine ører. Men hvor meget af det er egentlig fakta – og hvor meget er wellness-hype?I denne episode af Brainstorm går vi på jagt efter sandheden om kroppens længste kranienerve. For selvom vagusnerven er blevet en moderne wellness-darling, har mennesker i årtusinder forsøgt at påvirke kroppens nervesystem – blandt andet gennem vejrtrækning og yoga. Sammen med professor Christina Brock undersøger vi, hvad der faktisk sker, når vi stimulerer vagusnerven, og hvordan den allerede bruges i moderne behandling. Kan du lide vores podcast, eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. MedvirkendeChristi
-
Skader det hjernen, at vi hele tiden lytter til podcast og musik?
24/09/2026 Duração: 32minVi har efterhånden musik, podcasts og lydbøger med os overalt. På vej til arbejde, når vi gør rent, træner eller går en tur. Men hvad gør den konstante strøm af lyd egentlig ved hjernen?I denne episode undersøger vi, om vores hjerner har brug for mere stilhed. Og om trenden ‘rawdogging’, hvor man bevidst undværer musik, podcasts og andre lydinput, faktisk giver hjernen et tiltrængt pusterum.Sammen med professor i psykologi Signe Allerup Vangkilde dykker vi ned i forskningen i, hvordan lyd påvirker opmærksomhed, søvn, kreativitet og hjernens såkaldte hvilenetværk. Du bliver også klogere på, hvorfor tale og musik belaster hjernen forskelligt, og om man kan udvikle en slags afhængighed af altid at have noget i ørerne - ligesom mange taler om afhængighed af skærme?Samtidig har Anne Sophie sat sig selv på prøve og gennemført en uges eksperiment uden podcasts, musik eller lydbøger. Til sidst fortæller hun, hvad der skete, da stilheden pludselig fik lov til at fylde._Medvirkende Signe Allerup Vangkilde Professor, I
-
Kan et par streger på en sten afsløre, hvad et menneske tænkte for 100.000 år siden?
17/09/2026 Duração: 23minI to grotter i Sydafrika har arkæologer fundet sten og strudseæggeskaller med mønstre og streger, som vores forfædre har lavet for mellem 50.000 og 100.000 år siden. Men hvorfor? Var det kunst? Et navn? En markering af identitet? Eller var stregerne måske en tidlig form for kommunikation – en slags forløber for skriftsproget?I denne episode af Brainstorm tager vi på en tidsrejse tilbage til en tid, hvor mennesket stadig var langt fra at opfinde skriften. Sammen med en arkæolog og en kognitionsforsker undersøger vi, om vores moderne hjerner kan hjælpe os med at forstå intentionerne bag de ældgamle streger.Forskerne har blandt andet fået nutidsmennesker til at kopiere de gamle mønstre og undersøgt, hvordan vi opfatter, husker og skelner mellem dem. For måske gemmer der sig et spor i den måde, vores hjerner reagerer på stregerne.Men kan man virkelig bruge nutidens hjerner til at løse et 100.000 år gammelt mysterium?Lyt med, når Brainstorm ser på, hvad forskerne kan fortælle os om de første streger på sten. Kan
-
Hjernen betaler ‘en ekstremt høj pris’, når du tager kokain
10/09/2026 Duração: 30minKokain mere udbredt i Danmark end nogensinde før.I dag flyder der dobbelt så meget kokain rundt i Københavns spildevand som for 10 år siden, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Og derudover tyder flere studier på, at mange - især unge - ser coke som et mildt stof.I denne episode følger vi derfor kokainens vej gennem hjernen: fra den første rus til de mere alvorlige konsekvenser, der kan opstå efter længere tids brug.Sammen med professor og hjerneforsker Claus Juul Løland dykker vi ned i tre måder, kokain påvirker hjernen på. Du bliver klogere på, hvorfor mange oplever den såkaldte ‘cocaine blues’ dagen efter en rus, hvordan stoffet kan ombygge hjernens belønningssystem og føre til afhængighed, og hvorfor kokain kan udløse psykoser, hvor virkelighedsopfattelsen begynder at slå sprækker.Vi ser også på, hvordan kokain ikke kun ændrer hjernen, men også belaster kroppen så voldsomt, at en enkelt overdosis i værste fald kan være livsfarlig._Medvirkende Claus Juul Løland Professor, Institut for Neurovidenska
-
Hash sniger sig ind i hjernen: Fra rus til afhængighed og afvænning
03/09/2026 Duração: 20minHash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man ryger en joint? Og hvorfor kan det være svært at stoppe igen for nogle?I denne episode følger vi, trin for trin, hvad der sker i hjernen fra den første rus til de forandringer, der kan opstå ved et længerevarende forbrug, og hvad der sker, når man forsøger at stoppe.Sammen med professor Kristine Rømer Thomsen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet dykker vi ned i forskning om THC, hjernens eget cannabinoidsystem og de mekanismer, der kan påvirke hukommelse, koncentration og risikoen for afhængighed.Du bliver også klogere på, hvorfor hash ikke påvirker alle ens, hvem der ser ud til at være særligt sårbare, og om hjernen kan finde tilbage til sig selv igen, når man holder op med at ryge hash.__Hvis du selv oplever udfordringer med hash, eller er bekymret for en ven, et familiemedlem eller en anden, du kender, findes der hjælp og rådgivning. Alle danske kommuner har rusmiddelcentre, hvor man gr
-
Hvordan påvirker arkitektur og design din hjerne?
27/08/2026 Duração: 30minPrøv at lukke øjnene og forestil dig et sted i din by, hvor du virkelig ikke kan lide at være. Ikke bare et sted, hvor du synes, omgivelserne er grimme, men et sted, hvor du føler dig stresset eller ubehageligt til mode. De fleste af os kan sikkert hurtigt komme i tanker om sådan et sted - eller måske i stedet en plads, en park eller et område i vores by, hvor vi bliver fyldt op med energi og slapper helt af.Hvorfor føles nogle steder stressende, mens andre får os til at slappe af?I denne episode dykker vi ned i neuroarkitektur: Et forskningsfelt, der undersøger, hvordan bygninger, byrum og design påvirker vores hjerner, vores adfærd og vores mentale trivsel.Sammen med neuroarkitekt og hjerneforsker Isabelle Sjövall ser vi nærmere på, hvad forskningen fortæller om de omgivelser, hjernen trives bedst i. Du bliver klogere på, hvad det er for nogle effekter, urbane områder, bygninger og rum egentlig kan have på vores hjerne. Og hvilke bestemte arkitektoniske træk henholdsvis hjernen elsker og hader. Vi besøger
-
Pædofili - kan vi forebygge overgreb på børn?
20/08/2026 Duração: 28minNår vi hører ordet pædofili, tænker de fleste af os straks på seksuelle overgreb mod børn. Men i forskningen skelner man skarpt mellem en seksuel tiltrækning til børn og det at begå et overgreb.Alligevel er pædofili en af de mest tabubelagte psykiske tilstande, vi kender. Og netop det tabu kan ifølge forskere være en del af problemet. For hvis mennesker med seksuelle tanker om børn ikke tør søge hjælp, hvordan forebygger vi så, at nogle ender med at handle på deres tanker?I denne episode af Brainstorm undersøger vi, hvad forskningen egentlig ved om pædofili. Hvor mange lever med en seksuel tiltrækning til børn? Hvad ved vi om, hvorfor den opstår? Kan den behandles – eller handler behandling i virkeligheden om at forebygge overgreb frem for at ændre selve tiltrækningen?Sammen med psykolog og lektor emerita Karen Pallesgaard Munk dykker vi ned i et emne, der ofte vækker stærke følelser, men samtidig er omgærdet af stor tavshed. Vi ser nærmere på den nyeste forskning og bliver klogere på, hvordan man bedst fore
-
Mind blanking: Når søvnen invaderer din vågne hjerne
13/08/2026 Duração: 25minKender du det, når du er midt i en sætning og din hjerne pludselig føles helt tom? Som om nogen har trykket på pause, og alle tankerne forsvinder i et kort øjeblik.Et fænomen, forskere kalder 'mind blanking'. En af teorierne er, at det sker, fordi søvnen kortvarigt sniger sig ind i den vågne hjerne. Altså at små dele af hjernen tager en slags mikrolur, selv om resten af kroppen er helt vågen. I denne episode af Brainstorm dykker vi sammen med en søvnforsker ned i fænomenerne mind blanking og mikrosøvn. Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når tankerne pludselig forsvinder, hvorfor det ser ud til, at søvnlignende aktivitet kan opstå midt på dagen, og om de blanke øjeblikke er et tegn på søvnmangel, stress – eller måske bare en helt normal del af at være menneske.For måske er de små øjeblikke, hvor hjernen går i stå, slet ikke en fejl, men tværtimod hjernens egen måde at passe på sig selv? Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm.Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye,
-
Pip pip piiiip: Er fuglesang godt for psyken?
06/08/2026 Duração: 31minDet er blevet populært at kigge på fugle. Ariana Grande gør det. Jeremy Clarkson gør det. Vogue har udnævnt det til sommerens ‘Hot Girl hobby’, og fuglene er i høj grad fløjet fra trætoppene og helt ind på vores Instagram-feeds. Men udover at det er trendy, så er der også forskning, der peger på, at det er sundt for psyken - især at lytte til fugle.Derfor har Brainstorm-værterne Nana og Anne Sophie i denne uge rykket podcaststudiet ud i det nærmeste stykke natur, og herfra undersøger de, hvad forskningen egentligt siger om, hvad fuglesang gør ved psyken. Og om de mon kan finde Danmarks næstmest almindelige fugl undervejs.I episoden kan du blandt andet høre om et nyt tysk studie, der giver et særligt pip om, hvorfor det ser ud til at have en positiv effekt på vores mentale velvære at lytte til fuglekvidder. Og om to forskellige teorier, der måske kan lede os på sporet af, hvorfor det vores hjerne reagerer som den gør, når vi har fuglesang i øregangene. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, s
-
Fra psykopati til miljøskade: Da Danmark begyndte at forstå det syge børnesind
09/04/2026 Duração: 32minI 1942 bliver 7-årige Erik indlagt på Rigshospitalets første børnepsykiatriske afdeling. Mistanken? At han er psykopat.I dag lyder det voldsomt. Men i 1930’erne og 40’erne var ‘psykopati’ en udbredt diagnose blandt danske børn og unge - og et vidnesbyrd om en tid, hvor forståelsen af det syge børnesind så helt anderledes ud.I denne episode rejser vi tilbage til børnepsykiatriens spæde begyndelse på Rigshospitalet i 1935. Sammen med en medicinhistoriker, der har nærlæst over 250 sager fra arkiverne, dykker vi ned i historierne om de børn, der blev udredt, diagnosticeret og behandlet i en tid præget af helt andre forklaringer på psykisk sygdom.Du får indblik i nogle af de mest opsigtsvækkende diagnoser, datidens psykiatere stillede - og i de behandlingsformer og tankesæt, der formede synet på børn med psykiske lidelser.Og sidst, men ikke mindst: Du bliver klogere på, hvordan fortidens fejltrin, blinde vinkler og ‘synder’ stadig kaster lange skygger - og kan være med til at forklare, hvorfor børnepsykiatrien se
-
Anna bruger lys som 'fjernbetjening' til at styre hjernens humør-termostat
02/04/2026 Duração: 29minTænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk. Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for de nervebaner, som regulerer humør i mus. Når Anna og gruppen gør det, er det for at finde ud af, hvilke nervebaner der kan være årsagen til, at mennesker udvikler depression – så de kan finde nye, bedre behandlinger.Helt konkret skal det gøre dem klogere på et ellers overset område i hjernen, der ser ud til at spille en central rolle i reguleringen af vores humør.Hvad det er for et område, og hvordan forskerne ved hjælp af laserlys og alge-proteiner har fået udviklet humør-fjernbetjeningen, kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, når Anna Klawonn besøger podcasten.Du kan også høre om: Hvordan et
-
Hvad er sorg?
26/03/2026 Duração: 33minEr det sorg, når vi græder over tabt kærlighed? Et dødt kæledyr? Eller en drøm, der gik itu? Det undersøger vi i ugens episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i sorgens anatomi set fra individets perspektiv. For hvad gør egentlig, at vi oplever sorg - ja, hvad er sorg egentlig? Ifølge ugens gæst, sorgforsker Allan Køster, sørger vi, når vi mister noget, der rokker ved, hvem vi er, og hvordan vi er i verden. Noget, der rokker ved vores identitet. I episoden fortæller han om, hvordan vi kan forstå sorg gennem fire akser, som vores fornemmelse af, hvem vi er, hviler på. Og når dele af de akser forsvinder, oplever vi sorg. Lyt med og bliv klogere på sorgens mangfoldighed - og hvad vi selv kan gøre med sorgen, når vi møder den. Både når vi selv møder den, eller hvis en af vores kære er i sorg. Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg. En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på
-
Syg af sorg: Hvornår bliver tabet en sygdom?
19/03/2026 Duração: 26minI 2022 blev forlænget sorglidelse indført som en officiel diagnose i Danmark. En tilstand, hvor sorgen ikke bare gør ondt - men sætter sig så fast, at den begynder at styre næsten hele livet.Det udløste en heftig debat.For kan man virkelig gøre sorg til en sygdom? Kritikerne advarede mod at sygeliggøre og stigmatisere en af de mest grundlæggende menneskelige erfaringer.Fortalerne sagde det modsatte: At diagnosen er et nødvendigt redskab til at hjælpe en gruppe mennesker, der sidder så fast i sorgen, at de ikke kan leve et almindeligt liv.Hvornår er sorg en smertefuld, men naturlig del af livet - og hvornår bliver den til en lidelse, der kræver behandling?Det spørgsmål undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie går på opdagelse i sorgforskningen.Hun dykker ned i, hvad der kendetegner forlænget sorglidelse, hvordan tilstanden føles indefra, og hvordan den adskiller sig fra en naturlig sorgprocess.For man kan næsten ikke tale om forlænget sorglidelse uden også at tale om sorg. Undervejs får d
-
Sorgbotterne kommer: Kan kunstig intelligens lindre eller forværre din sorg?
12/03/2026 Duração: 25minForestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende.I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe’ dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere.Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner?Vi bevæger os ind i det etiske minefelt, den nye sorgteknologi skaber, og taler med en forsker, der undersøger, hvordan teknologien påvirker mennesker i sorg.Er sorgbotter en nyttigt støtte i sorgen? Eller risikerer de at forstyrre sorgens naturlige proces - og gøre det sværere at give slip?–Denne episode er første del af Brainstorms serie om sorg. En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. _Medvirkende Laura Skov Illum, ph.d.-s