Jeg Er Mobilafhængig - Med Thomas Skov

Informações:

Sinopse

Når TV- og radioværten Thomas Skov skal putte sin datter om aftenen, kan han ikke lade være med at tjekke Facebook imens. Nogle gange går han på toilettet kun for at sidde i fred og kigge på sin telefon. Og når han kører alene i bil, så kan han sagtens finde på at sidde og scrolle på Instagram... med 130 km/t. Thomas er afhængig af sin smartphone. Det går ud forholdet til familien, og han er begyndt at føle sig som et dårligere menneske. Gennem fem programmer går han i afvænning hos en specialist og opsøger folk, der kan lære ham noget om nærvær, kedsomhed, fokus og hvad der er vigtigt i livet. Som lytter kan du tage afvænningen sammen med Thomas og få en sommer med mindre smartphone.

Episódios

  • Jeg er mobilafhængig - med Thomas Skov 5:5 2017-08-04

    04/08/2017 Duração: 28min

    Den gode ensomhed. Selvom Thomas er i kontakt med tusinder mennesker hver dag på sociale medier, føler han sig ofte ensom. At være alene med sin telefon er ikke den gode ensomhed. Det taler han om med professor i psykologi, Peter Elsass. Han har studeret ensomheden og blandt andet været alene i en hule i Indien i en måned. Thomas gør også status over de fem ugers afvænning med lægen Imran Rashid. Og så møder han sin overmand, Lakserytteren, der er "kongen af snapchat" og har tre telefoner på sig hele tiden. Tilrettelæggere: Anna Thaulow. Redaktør: Rune Sparre Geertsen.

  • Jeg er mobilafhængig - med Thomas Skov 4:5 2017-07-28

    28/07/2017 Duração: 28min

    Lær at kede dig. Thomas har ikke kedet sig i 10 år. Hvert ledigt øjeblik bliver brugt på mobilen. Han opsøger tv-manden og tidligere rektor for Filmskolen Poul Nesgaard, som er blevet lidt af en ekspert i at få ingenting til at ske og kede sig på den gode måde. Det bliver til en snak om døde skader i haven, jorden der bevæger sig med tusindvis af kilometer i timen og hvorfor man skal tage fem dage som vagabond. Denne uges opgave: Brug en halv time hver dag på at lave ingenting. Tilrettelægger: Anna Thaulow.

  • Jeg er mobilafhængig - med Thomas Skov 3:5 2017-07-21

    21/07/2017 Duração: 28min

    Se på stjernerne. Det går ikke så godt med Thomas' afvænning. Måske fordi han tager så mange billeder af sin lille datter Ellen hele tiden. 12.000 billeder har han af hende, selvom hun ikke er fyldt 2 år. Men at se andre gennem en skærm og ikke ansigt til ansigt går ud over menneskers evne til at føle empati. Thomas besøger skuespiller Bodil Jørgensen, der lever af at sætte sig i andres sted. Hun taler om ildfluer, Kierkegaard og at vise sine børn stjernerne istedet for at tage billeder. Denne uges opgave: Brug kun mobilen til tale og SMS. Ingen billeder. Tilrettelægger: Anna Thaulow.

  • Jeg er mobilafhængig - med Thomas Skov 2:5 2017-07-14

    14/07/2017 Duração: 28min

    Tænd lampen og fokuser. Thomas er så afhængig, at han tjekker Instagram i bilen, mens han kører 140 km/t på motorvejen. Hans afvænningslæge Imran Rashid siger, at han skal tage sin mentale minearbejderhjelm på og lære at bruge lampen. Thomas besøger hjernekirurgen Janus Brennum, der i sit job er nødt til at fokusere lang tid ad gangen og har direkte kontakt med hjernen, der skaber alle problemerne for Thomas. De taler om, hvor fantastisk et organ hjernen er. Denne uges opgave: Slå alle notifikationer fra på mobilen. Tilrettelægger: Anna Thaulow.