I Luthers Fodspor

Ny udnævnelsen af lederen af det næste klimatopmøde slår hovedet på sømmet. Eller det sidste søm i ligkisten. Man kan bruge mange talemåder for at beskrive det, der netop er sket. Men… lad os i første omgang skrue tiden tilbage. Velkommen til. Kan du huske da der var klimatopmøde i København? Nej? Det var i 2009 og blev kaldet COP15. Der var klima-protester i gaderne… ja, altså lige indtil de blev stoppet og af politiet lagt i et såkaldt ”futtog”. Kan du huske mødet nu? Journalisterne havde svært ved at få lov til at følge topmødet, da sikkerhedsgodkendelserne var uendelig langsommelige. Undertegnede kan i hvert fald huske at stå i timevis i en meget lang kø af journalister og fryse. For det var et af de gange Danmark faktisk havde en rigtig kold vinter. Topmødet blev i første omgang styret af Connie Hedegaard, og så siden af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Sidst nævnte blev i den internationale presse mest kendt for sit dårlige engelsk. Han sagde ”Sorry I banged the hammer”. Undskyld at jeg

Det er ikke kun journalister i krydsild der lever livet farligt. Og så er der kommet et nyt våben imod journalister der godt nok ikke slår dem ihjel, men er designet til at dræbe den tid de skulle have brugt på deres research. Når en research kommer for nær, så hiver man simpelthen journalisterne, forskerne eller hvem det nu er, der er kommet for nær, i retten. Ikke for at vinde, men for at trække tiden ud. Nå, ja. Og for at gøre livet så surt for sporhundene som muligt. Herhjemme har "Bæredygtig landbrug" blandt andet brugt den metode imod forskere. I dag ser vi på, om journalismen er trængt. Noget kunne i hvert fald tyde på, at det ikke er et ufarligt job. 1400 journalister er blevet dræbt siden 1992. Det sker næsten hver dag. I Ukraine og andre krigsområder. Men ikke kun. Flere og flere journalister dræbes ifølge Human Rights Watch uden for konfliktområderne. Dertil kommer at journalister i hele verden skal leve med en bred palette af ubehageligheder. Vold. Trusler. Tilsvining og chikaner. Også danske jou

Elon Musk ved godt, at hans styring af det sociale medie Twitter er ikke, som de fleste ville gøre det. Og nu er han også i EU’s søgelys. Men lad os begynde historien med lidt baggrund. Elene Musk er manden bag firmaer som Paypal, Tesla og SpaceX. Han er født i Sydafrika, flyttede til Canada, hvor hans mor er fra, som teenager, og blev amerikansk statsborger for 20 år siden. Han er den første person nogensinde at have opnået en formue på over 300 mia dollar. Det er 2,09 billioner, altså mere dobbelt så meget som den danske stats samlede årlige udgift. Så stor en formue giver ham mulighed for at købe lidt af hvert, og han besluttede sig i første omgang for at købe Twitter. Hvorfor er lidt uvist, men… Mens den hovedrige milliardær var på vej til at købe, så ikke købe, og så købe Twitter røbede han, at han blandt andet ville give Donald Trump adgang til mediet igen. Argumentet var, at sociale medier skal være frie. Alle må mene og tro, hvad de vil. Javel, ja. Men da han så havde overtaget Twitter og havde s

Dansker indtager en førsteplads. Denne gang dog ikke i ungdomsdruk, men i tilfredshed. Hvad er vi tilfredse over, kunne man med rette spørge. Jo, der er sikker mange ting, men Eurobarometer viser, at danskerne hører til de mest positive for EU’s støtte til Ukraine. Hele 92 procent af danskerne er tilfredse og synes godt om, at EU støtter Ukraine. På EU-plan er det 74 procent. Men også det tal er højt, og det får parlamentets formand, Roberta Metsola til at udtale, at hun er meget glad for den tydelige opbakning EU’s borgere yder.

Den ene krise afløser den anden. Hver gang bliver EU samarbejdet sat på en hård prøve. Ofte bliver netop EU også kritiseret for sin indsats. Men den her krise er anderledes. De skyhøje energipriser gør for alvor ondt på europæerne, inflationen gør tingene endnu værre, og spørgsmålet er, om det kan være begyndelsen på enden for det samarbejde, som vi har været en del af i 50 år. For mens europæerne vil have at netop EU skal komme med løsningerne på problemerne, så er protesterne imod det europæiske samarbejdet bestemt ikke forstummet. Tvært imod. Populistiske partier og landsledere udnytter utilfredsheden. Så vil de her kriser spænde EU buen mere end den kan bære? Risikoen er der, mener to af vores interviewpersoner, mens den sidste mener, at det her bliver "EU finest hour". Altså EU's fineste stund. Så her følger udsendelsen ”Knald eller Fald for EU”, medvirkende er Niels Fuglsang (S), Pernille Weiss (K) og Dan Jørgensen.

Det har ikke haft nogen effekt. Så brutalt kan det siges. Og det på trods af, at det har kostet milliarder. Men lad os begynde med, hvad det er for et hul pengene er blevet hældt i, og hvem der har gjort det, og hvem der har betalt. Sidste nævnte er let at svare på. Så det tager vi først. Det er dig og mig samt alle andre skatteydere i EU der har betalt. Sagen drejer sig om EU-programmer der skulle bremse migrationen fra Afrika. Tilbage i 2015 nedsatte EU en såkaldt nødtrustfond for Afrika. Fonden, som heder EUTF og som nu er udløbet, har igennem årene skudt knapt 36 milliarder kroner i over 250 forskellige programmer i 26 forskellige lande. I en analyse af forskningsinstituttet ”Migration Policy” af fonden bliver der ikke lagt fingre imellem. Der står blandt andet at fonden har haft stort set ingen effekt. Fonden har simpelthen ikke kunne løse de grundlæggende årsager til, at indbyggere i en lang række afrikanske lande beslutter sig for at forlade deres hjemmeland. Årsager som fattigdom, arbejdsløshed og m

Det har længe været en drøm for Bosnien-Hercegovina at blive medlem af EU. Allerede i 2016 søgte landet om at blive medlem. Dengang var landet dog slet ikke klar til at blive en del af EU. Intern i EU var der mange både embedsmænd og politikere der var betænkelige ved at skulle optage landet, som var præget af korruption, fattigdom, hovedpiner med landets retssikkerhed og en masse andre problemer. Nu 6 år senere er det vestbalkanske land rettet op på mange af tingene og dermed kommet et skridt tættere på. EU’s udvidelse er nemlig på dagsorden nu når EU-landenes europaministre snart mødes. Her er forventningen at Bosnien-Hercegovina vil få status som ”kandidatland”. Betyder det så at Bosnien-Hercegovina er optaget i EU? Nej, slet ikke. Populært sagt så betyder det, at landet er sluppet ind på EU’s venteværelse. For at landet kan blive fuldgyldigt medlem kræver det dog en række reformer. Det gælder områder som retsstatsprincipper og korruptionsbekæmpelse. Det fastslog EU-Kommissionen forleden på det ugentl

EU er et af de helt store spillere til årets COP 15 i Montreal. Det topmøde prøver at tage livtag med ”den vigtigste krise i mands minde”. Måske den alvorligste krise i 65 mio år. I hvert fald for livet på jorden. Lyder det overdrevent og som dommedagstrommer? Tja, ikke for 1 mio. arter der er ved at uddød. Eller for de utallige arter der allerede er forsvundne. Alt det er lige netop nu omdrejningspunktet på COP 15. Har du ikke hørt om det topmøde, så er du nok ikke alene. Selv om topmødet kaldes for ”det vigtigste i mange år”, så er der slet ikke den samme opmærksomhed, som klimatopmøderne, som også heder ”COP”. Det er i grunden lidt underligt. Det her topmøder drejer sig nemlig om biodiversitet. Altså alt liv og grundlaget for alt liv. Selv om biodiversitetsmødet er kravlet langsomt op ad rangstigen i mediernes bevågenhed, så er der dog langt til fx de tusindvis af artikler verden over de årlige klimatopmøder trækker. Vi har fx endnu til gode at se en DR-korrespondent at stå frysende udenfor og berette o

Det med at vaske sig skulle ifølge sigende være en god ting. Men nogle virksomheder har lidt for travlt med noget, der minder mere om pletvask, eller simpelthen et såkaldt truckerbad med store mængder af deodorant for at skjule stanken… EU Kommissionen vil nu stanken til livs og har blæst til kamp imod den såkaldte ”greenwashing”. Det skriver mediet Mandag Morgen. Har en virksomhed grønne løfter, så skal den også leve op til dem. Et naturligt krav, skulle man synes, men som du om lidt skal høre, så ser en del finansielle virksomheder noget anderledes på sagen. Sagen er, at det hollandske finanstilsyn tilbage i september 2019 kom til at sige højt, at mange af de såkaldte grønne investeringsfonde ikke var grønne. Selskaberne protesterede højlydt men tilsynets undersøgelse viste at over 1200 ”bæredygtige fonde” slet ikke havde investeret bæredygtigt. Faktisk levede kun 8 procent, altså under hver 10. investeringsfond op til EU’s krav til bæredygtige investeringer. Ja, du hørte rigtigt. Faktisk har EU lavet en

Nu hvor støvet har lagt sig efter de overståede klimaforhandlingerne, de såkaldte COP-møder, så er det tiden at rette bakspejlets klare lyst på forhandlingerne og især EU’s rolle under forhandlingerne. Som vores metaforiske projektør har vi valg Jakob Kronik fra en grøn NGO. Udover at Jakob Kronik i dag arbejder som leder af den internationale afdeling af Verdens Skove, så har han både en fortid som forsker og rådgiver af forskellige regeringer. Han har derfor set og deltaget i mange forhandlingsforløb igennem årene. Han deltog også i dette års COP-møde, og han er ikke helt tilfreds. Men… COP forhandlingerne er utroligt komplekse, og omfatter rigtig mange områder. Fx så har både industri og skove en stor indflydelse på henholdsvis CO2 udledningen og optag. Skove har så igen indflydelse på den såkaldte biodiversitet. Sidst nævnte ord dækker reelt set over, hvor mange dyrearter der endnu findes. Mens Jakob Kronik mener, at EU godt kunne have vist mere lederskab, så er Morten Helveg Petersen anderledes begejs

Den danske nyhedstjeneste ”Frihedsbrevet” har gravet i en masse bilag. Denne gang er det ikke Morten Messerschmidts bilag der blev gransket, men derimod venstres Morten Løkkegård. Frihedsbrevet journalister har fundet frem til, at Løkkegaards politiske gruppe, Renew Europe, er blevet faktureret 1,2 mio kroner for 24 film. De 23 af dem handler, ifølge Frihedsbrevet og fagbladet Journalisten, om Morten Løkkegaard og om Venstres syn på Europa politikken. Vi har valgt at se lidt nærmere på de videoer, som er blevet lagt op. En del af dem er meget professionelle videoer som den du kan høre i podcasten. Her drager Løkkegaard og andre fra Europa Parlamentet rundt og lodder stemningen for en kommende frihandelsaftale, den såkaldte Mercosur-aftale. Nu er det ikke nogen hemmelighed, at Venstre går ind for frihandel, så det er da også den konklusion lederen af venstres gruppe i Europa Parlamentet når frem til i videoen. Indslaget er renset for de mange kritikpunkter modstanderne af den her frihandelsaftale har fremfør

Det er intet mindre end en katastrofe for det danske arbejdsmarked. Det samme siger svenskerne efter EU har indført... ja, hør mere i podcasten

Uanset om migranter eller flygtninge har lovligt ophold i Danmark, så skal de have adgang til basale ting. Det gælder både indenfor sundhed, uddannelse og arbejde. Flygtningene skal have psykiatrisk støtte, hvis de har brug for det. Sådan lyder det i en ny rapport fra Europa-rådet, som også EU retter sig efter. ECRI, som organet bag rapporten heder, hr tidligere kritiseret Danmark for både vores familie regler og den meget omtalte smykkelov.

EU har opgjort en liste med de byer, der er længest fremme med at blive CO2 neutrale. Her er to danske byer nævnt, lyt til podcasten og find ud af hvilke byer et der... (1min 16s)

EU ser på regler for hvor hedt det må være, når man arbejder.

EU indkøber vacciner imod Abekopper by Jan Simmen

Nu er EU’s tre ben nu omsider klar med en ny skovlov. De tre ben består naturligvis af EU-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Men tilbage til skovloven. Kort fortalt er det naturligvis godt, at der er en skovlov. Men… den er blevet udvandet gevaldigt siden det sidste udkast fra Europa-Parlamentet dog turen forbi den mølle der består af EU Kommissionen og især de enkelte landes ministre. Vores interviewperson Anne-Sofie Sadolin Henningsen, som har fulgt forhandlingerne tæt, ser især tre mangler med det det kommende direktiv. Der er ikke nogen sikring af andre vigtige økosystemer, som savanner, vådområder og mangrove. ”Skovloven”, som det kommende direktiv i daglig tale heder, dækker ikke alle varer der kan medføre en øget afskovning. Til allersidst sikrer aftaleteksten ikke tilstrækkeligt de oprindelige folk og deres områder. Men også de netop overstået COP forhandlinger og deres resultater får et par faglige ord med på vejen. Vi kan desuden tilføje at EU’s egen undersøgelse fra 2021 viser, at 54 pr

Bag titlen ”Konference om EU’s fremtid” gemmer der sig et ønske om, at EU skal lytte til sine borgere. I mange måneder er borgerne i EU landene på en lang række konferencer blevet spurgt, hvad EU burde beskæftige sig med. Eller gøre bedre. Det kom der et stort ønske katalog ud af. Et af de ønsker der dog gik igen var, at EU skulle være mindre bureaukratisk. Men kan det lade sig gøre? Morten Helveg Petersen, som sider i Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre, deler ønsket om mindre bureaukrati, men fastslår: - jeg synes det svært og jeg synes det er en kamp. Men vi misser også muligheder for at gøre noget. Fx viste koronakrisen os, at vi sagtens kan arbejde mere fleksibelt. Vi kunne rejse knap så meget, holde møder virtuelt. Her synes jeg vi har været for dårlige at få ”lært lektien”. Men det er svært. Men er der egentlig meget administration i EU? Der er jo trods alt næsten halv milliard indbyggere? Til det svarer Morten H P: - Nej. Jeg synes også at nogen af de anklager er overdrevne. De er da ikke for

EU’s Europa-Parlament fejrede 70 års fødselsdag forleden. 70 års debatter, 70 års kompromisser og politiske aftaler. Med andre ord: 70 års demokrati i EU, som den danske EU Kommissær Margrethe Vestager fastslog. Det skulle fejres og det blev gjort med blandt andet sang og taler. Når vi bruger musikken som et springbræt til romertiden, så er det ikke fordi Romerriget var sidste gang så mange forskellige europæiske lande var samlet under én paraply. For den påstand ville mange historikere kunne rive fra hinanden og betegne som usand. Af mange årsager i øvrigt, et af dem er, landene i EU ikke blev tvunget ind. Nej, når vi tager turen til Romerriget så er det fordi der i romertiden var en meget populær leg. En stoleleg hvor deltagerne skulle danse rundt om en cirkel af stole, og når musikken stoppede… ja, så galt det om at finde sig en taburet. Der var altid én mindre og den der ikke fik nogen, ja han eller hun tabte. Den leg kender man også i EU. Bare med modsat fortegn. Det ser nemlig ud til at stolelegene

”Det er så yndigt at følges af”, heder det sig. Netop nu kan Danmark fejre Guldbryllup. I 50 år har vores land været i et forhold der er blevet tættere og tættere. Det betyder dog ikke, at alt har været fryd og gammen. Slet ikke. Ligesom i alle andre ægteskaber har der været knas. De knaster ser vi på i løbet af udsendelsen. Men hvad med fremtiden? Vil forholdet holde så længe, at vi kan fejre diamantbryllup om 10 år? Ja, hvad det er for et ægteskab og hvordan vil det udvikle sig kan du høre i vores udsendelse. Velkommen til vores program EU Indefra. I udsendelsen er det professor Peter Nedergaard fra Københavns universitet der agerer vores faglige guide igennem tiderne.