I Luthers Fodspor

Hvor sikker er du på nettet? Hvor godt er vores samfund sikret? Vi undersøger… Af journalist Jan Simmen, http://www.freelance-danmark.dk Er din computer eller telefon allerede nu et springbræt for både spioner og it-kriminelle af værste slags? Altså porten til moderne "bankrøvere" og fx pædofile netværk? Det her er historien om kæmpe huller. Huller i din og andres viden om sikkerhed. Huller i systemerne, der skal sikre ikke bare vores sikkerhed, men hele landes sikkerhed. Huller i de offentlige systemer, men også i de private. Og huller mellem netop de offentlige systemer og de private. Resultatet? Ja, at lyssky forbrydere og agenter fra fjendtlige lande har frit spil. Til at bestemme et valg. Til at overvåge dig, og sidenhen måske bruge det imod dig. Men det her er også historien om en skjult form for kriminalitet. For bankerne vil ikke fortælle hvor ofte deres kunders bankkonto eller kreditkort bliver hacket. Virksomhederne vil af frygt for faldende aktiekurser heller ikke altid fortælle når it-kriminelle

Er din computer eller telefon allerede nu et springbræt for både spioner og it-kriminelle af værste slags? Altså porten til moderne "bankrøvere" og fx pædofile netværk? Det her er historien om kæmpe huller. Huller i din og andres viden om sikkerhed. Huller i systemerne, der skal sikre ikke bare vores sikkerhed, men hele landes sikkerhed. Huller i de offentlige systemer, men også i de private. Og huller mellem netop de offentlige systemer og de private. Resultatet? Ja, at lyssky forbrydere og agenter fra fjendtlige lande har frit spil. Til at bestemme et valg. Til at overvåge dig, og sidenhen måske bruge det imod dig. Men det her er også historien om en skjult form for kriminalitet. For bankerne vil ikke fortælle hvor ofte deres kunders bankkonto eller kreditkort bliver hacket. Virksomhederne vil af frygt for faldende aktiekurser heller ikke altid fortælle når it-kriminelle har låst hele deres system og kræver løsepenge.

De unge er, som alle vi andre, i konstant fare. Ikke fra planeternes placering, men fra den såkaldte Cybertrussel. Men hvor reel er truslen? Hvor let er det for en lyssky taste-forbryder at skaffes sig adgang? Og endnu mere vigtig: Hvad kan man gøre imod truslen? For at få svar på det, har foreningen Folk & Sikkerhed inviteret en såkaldt Whitehat-hacker. Det med den hvide hat, altså white hat, betyder, at hackeren hjælper i stedet for at udføre forbrydelser. Du kan finde mere om emnet eller mange andre spændende events på hjemmesiden folkogsikkerhed.dk

Nr7, magasinprogram I medierne og andre steder bliver ordet ”2. Generationsindvandrer” og nu endda 3. generationsindvandrer ofte brugt. Hvornår man egentlig ikke er indvandrer mere. Hvad skal der til? Hvor mange generationer skal der gå? Slår man op i et leksikon er en dansker simpelthen en person, der er fra Danmark. Uanset hvor forældrene måtte stamme fra, så er en person født i Danmark en danskere. Juridisk er der en lidt anden definition der gælder. Det kræver simpelthen at en person har et dansk statsborgerskab. Når det nu er så simpelt, hvordan kan det så være, at debatten om ”danskheden” stadig raser? Men… er vores nationale identitet så ved at forandre sig? Er det noget nyt med borgere der har en dobbelt identitet? Ganske vist findes der jo de her mindretal på begge sider af den tyske grænse, men det er vel undtagelsen? Svaret er nej. For Danmark har faktisk siden kong ruders tid altid været præget af grænser der flytter sig, befolkninger der både flytter til, hører til, eller endda flytter væk fra D

(Oplæg i fuld længde)Har du tænkt på, at der findes et mindretal af tyskere i Danmark? Og at der tilsvarende findes et dansk mindretal i Tyskland? Hvad mon de føler sig som? Tyskere eller danskere? Og når vi er ved det, hvad med en person der er opvokset i Danmark, men har forældre der stammer fra et andet land. Hvad mon de føler sig som? Det er det, den her udsendelse blandt andet skal handle om. Du vil høre fortællingen om og fra fire såkaldte Kultmødeambassadører. Det er Grænseforeningen der sender Kultmødeambassadører ud, for at forbygge fordomme og misforståelser og øge tolerancen for hinanden. At det netop er den forening er ikke tilfældigt. For i over 1000 år har utallige krige on konflikter bølget frem og tilbage. Da den nuværende grænse blev draget betød det blandt andet, at der blev et mindretal af henholdsvis tyskere og danskere på begge sider af grænsen. Begge mindretal lever fredeligt i dag uden de store problemer. Vejen dertil har ikke været ligetil, og det er blandt andet de erfaringer Grænsef

Lektor Birgit Eriksson fra Aarhus Universitet og hendes kollegaer har kastet deres forskningslys på kulturhusene. Ikke kun i Danmark, men i en lang række udvalgte lande. Hvordan fungerer et kulturhus i fx Italien? Forskningsprojektet heder Reccord. Oplægget, du kan høre her, kommer ind på forskningsresultaterne. ”Kulturhusene ses som en vigtig ramme for mange borgeres deltagelse i kulturelle aktiviteter og sociale fællesskaber”, heder det sig i materialet om oplægget. På almindeligt dansk betyder det blandt andet, at kulturhusenes mange deltagere er glade for at involvere sig i kultur. Altså i teater, koncerter, kunst eller noget helt tredje.

I de gode gamle dage var et ”fælled” et fælles areal, som alle i landsbyen bestemte over i fællesskab. Postdoc Hjørdis Brandrup Kortbek, fra Syddansk Universitet, trækker paralleller mellem datiden ”fælleder” og nutiden kulturhuse. I hendes oplæg diskuterer hun, hvordan man kan forstå ”det fælles”, og hvad det har af betydning for de demokratiske møder både indenfor og udenfor kulturhusenes rammer.

Mange "aha oplevelser" og ny viden om EU samt vores partier. Det var blandt andet hvad et arrangement på Aalborg Katedralskole bød på. Et panel af kendte politikere mødte spørgelystne og ikke mindst ret kritiske elever. Det var "Vi Vil Europa" der stod bag. Grækerne vil ikke lytte, fastslår Marianne Jelved om grækernes bundløse gæld. Men hvad er egentlig forskellen mellem partierne når det gælder EU? Og hvorfor har EU en toldmur op, som kvæler udviklingen i Afrika? Hvor længe skal landbrugsstøtten bestå? Når vi er ved de penge det danske landbrug får fra EU: Vidste du, at det nøjagtig svarer til de renter landbruget betaler bankerne for deres gæld? Det og mange andre overraskende ting kan du høre om i magasinprogrammet her. Men et par ting står fast: De fleste elever var glade for arrangementet, som politikerne ligefrem mener er nødvendige. Godt nok er de fleste unge tilhængere af EU, men ikke uden de også er kritiske overfor dele af det europæiske samarbejde. "Vi Vil Europa" har planlagt en hel perl

Grækerne vil ikke lytte, fastslår Marianne Jelved om grækernes bundløse gæld. Men hvad er egentlig forskellen mellem partierne når det gælder EU? Og hvorfor har EU en toldmur op, som kvæler udviklingen i Afrika? Hvor længe skal landbrugsstøtten bestå? Når vi er ved de penge det danske landbrug får fra EU: Vidste du, at det nøjagtig svarer til de renter landbruget betaler bankerne for deres gæld? Det og mange andre overraskende ting kan du høre om i magasinprogrammet her.

Vi - Vil - Eu - Magasin by Jan Simmen

Findes der mon et sted, hvor indvandrere kan mødes med danskere? Hvor flygtninge ikke kun kan få et indblik i den danske kultur, men ligefrem være en del af den? Findes der mon et sted, hvor unge som gamle, rige som fattige kan mødes og være fælles om en interesse? Uanset om det måtte være mad, musik eller noget tredje? Svaret er faktisk… Ja. Vi tager pulsen på de mange kulturhuse der er spredt over hele landet. Hvad laver de? Hvem har gavn af dem? Ja, vi har en masse spørgsmål, som vi søger svarene på.

Detektiv i hælene på en reformators blodige spor Den hårdkogte fynske detektiv Knold S. Parker får en ny opgave fra selve Folketinget. Det blodige spor leder helt op i toppen af det danske magt hierarki. Desværre er det ikke et helt frisk spor. Her følger vores lige så seriøse, som stærkt humoristiske detektivhistorie ”detektiv i hælene på en reformators blodige spor”. Det historie på et højt niveau, men fortalt på en let og humoristisk måde. Detektiven Knold S. Parker går i Martin Luthers tilsyneladende meget blodige fodspor. Kan man få ham Luther sat fast bag lås og slå? For han bliver på den ene side beskyldt for både borgerkrige, hekseafbrændinger og jødeforfølgelser, mens tilhængerne af reformatoren mener, at han grundlagde den moderne velfærdsstat, ligeberettigelsen. Ja, selv vores velfærdssystem får han æren for. Så hvad er op og ned i den her sag, og hvordan hænger det sammen med en teknologisk revolution tilbage i middelalderen, samt en masse sure præster? Sporet er ikke ligetil. Så: Er der tale om

Luther og reformationen i en historisk sammenhæng Intet kommer af sig selv. I udsendelsen her rejser vi tilbage til middelalderens slutning. Vi ser på de mange ting der faktisk skulle falde i hak for at Martin Luther reformation i 1536 kunne lykkedes. Det her er en historie om blandt andet utilfredse præster, der var tvungne til at hutle sig igennem og en opfindelse af en fantastisk propagandamaskine. Martin Luther fik ikke sine tanker ud af det blå. Det var et resultat af at søge tilbage og Martin Luther var ikke den eneste der prøvede at granske sin samtid og sammenligne den med fortiden. Det var ligefrem en strømning i samtiden. Lidt sjovt, tænker jeg. De granskede også i historien dengang, nøjagtig som vi gør nu med udsendelsen her, hvor vi er tilbage ved middelalderen slutning… altså en søgen tilbage til kilderne. Medvirkende er lektor Ph.D Lars Bisgaard fra SDU og Martin Wangsgaard Jurgensen, fra National Museet. Journalisten bag heder Jan Simmen. Det er Radio Mælkebøtten der er producenten og har lagt

Har noget der skete for over 500 år siden virkelig en indflydelse på den hverdag vi lever i dag? Og hvis ja, hvor stor er den indflydelse? Vi går på jagt efter svar og graver flere uventede ting op. Fx at vi netop nu lever i en tid hvor to reformationsbevægelser strides, uden at de fleste af os ved det. Selv om kampene er ganske kendte. Om lidt vil du blandt andet også kunne høre en overraskende pointe om, at Luthers arv er ved at blive tyndere og tyndere. Hvordan det hænger sammen med forsinkede DSB-tog, et skræntende skattevæsen og mange tests i Folkeskolerne kan du høre om i vores udsendelse: ”Martin Luther: Reformationens spor i nutiden”. Det er blandt andre lektor Ph.d. Bo Kristian Holm der medvirker. Journalisten bag den her podcast heder Jan Simmen. Det er Radio Mælkebøtten der er producenten og har lagt studie og teknik til, mens det er det danske Folketing der har været med til at finansiere produktionen. Du kan blandt andet finde den her podcast og andre historiske udsendelser på http://radiomb.dk

Tænk, hvis mure kunne tale De historier, de kunne fortælle. Især hvis du besøger et af de mange hvide danske middelalderkirker, der ligger spredt ud over Danmark. De ville kunne fortælle om menneskelige tragedier, om krige, om glade bryllupper og barnedåb. De har stået der, kirkerne, i rigtig mange år. Nogle af dem i næsten 1000 år. Så hvis bare deres mure kunne fortælle… Udsendelsen fortæller en del af de gamle kirkers historier, fx om mennesker der slæbte sten og træstubbe ind på kirkegulvet for at kunne side ned. Præster der klagede over at de skulle bære det hele ud igen. Om ændringerne der skete på grund af reformationen. Vi tager lytterne med til Rynkeby kirke hvor vi mødes med Martin Wangsgaard Jürgensen. Han er oprindeligt uddannet middelalder arkæolog og er redaktør på Danmarks Kirker, som er Nationalmuseets store bogværk om kirkerne herhjemme. Han vil vise lytterne rundt i den fynske landsbykirke, og fortælle om de forandringer reformationen medførte for kirkerne herhjemme. For kirkerne er ikke by

Bogtrykkeriet: Datidens internet revolution I den her podcast ser vi på en revolution. En opfindelse der ændrede den vestlige verden. Vi tør godt afsløre at din verden ville se MEGET anderledes ud hvis den teknologiske udvikling aldrig var sket. Se dig omkring. Meget af det du ser, ville ikke være der. Din arbejdsdag ville sandsynligvis se helt anderledes ud. Det er sandsynligt at du ikke ville kunne hverken læse eller skrive. Hvad det er for en revolution kan du høre om i vores podcast, hvor vi vil gøre vores til at aflive et par fordomme og misforståelser mange af os har om fx de danskere der levede i 1700 tallet. Podcast/udsendelsen er en del af vores historiske serie ”I fodsporet på Luther”, hvor vi ser nærmere på reformationens mange konsekvenser. Ikke bare for datidens folk, men også for os i dag. Du kan finde andre podcasts på vores hjemmeside radiomb.dk/historie eller på freelance-danmark.dk/podcast Medvirkende er lektor Charlotte Appel fra Århus Universitet. Journalisten bag udsendelsen heder Jan

Hekseafbrændinger er en uhyggelig og mørk del af den danske historie. Men hvorfor brændte man kvinder og mænd? Hvad havde de gjort? Hvem dømte dem? Var det kirken der stod bag? Nej, lyder det overraskende svar fra ledende forskere, Loise Nyholm Kallestrup, på det sidste spørgsmål. Men en meget berømt dansk konge var til gengæld meget involveret. Hør hvem den konge var, og hvordan det hele hænger sammen i udsendelsen ” Hekseafbrændinger: Reformationens mørke side:”. Udsendelsen er en del af vores historiske serie ”I fodsporet på Luther”, hvor vi ser nærmere på reformationens mange konsekvenser. Ikke bare for datidens folk, men også for os i dag. Medvirkende er lektor, Ph.d. Loise Nyholm fra Syd Dansk Universitet. Journalisten bag udsendelsen heder Jan Simmen. Det er Radio Mælkebøtten der har produceret indslaget. Udsendelsen er en del af en serie, som ser på konsekvenserne af reformationen, og lader de førende forsker komme til orde. Du kan blandt andet finde indslaget her, og andre historiske udsendelser

Hov! Nu forstår vi Biblen Hvis vi siger motionsrum, individualisme og endda egoisme. Hvad med, at der findes flere analfabeter i dag end i 1700-tallet? Tænker du så på reformationen? Det burde du måske. Med udgangspunkt i videnskabsfolk som Niels Henrik Gregersen (prof. Teologisk fak. Kbh Universitet) fortæller vi om et af de helst store forandringer reformationen medførte: slut med latin. Det er ikke rigtigt at Gudstjenesten inden reformationen kun skete på latin, men latin var kirkens hovedsprog. Det gav de latinkyndige en enorm magtposition. Den magtposition blev svækket gevaldigt da reformationen medførte at både Biblen og gudstjenester nu skulle ske i det sprog, som kirkegængerne talte. I Danmark altså på dansk, eller norsk. Pludseligt kunne menigheden forstå meget mere af både biblen, men også hvordan selve kirken fungerede. Niels Henrik Gregersen mener at det blandt andet muliggjorde en kritik af kirken. Men findes der konkrete eksempler på, at menigmand faktisk turde kritisere kirken. Vi ser med andr

Meget lyttevenlig og af videnskabsfolk rost podcast til alle der er historisk interesserede. Du kan finde flere på http://radiomb.dk/historie eller http://freelance-danmark.dk/podcast Nina Javette Kofoed, lektor i historie ved Aarhus Universitet, leder et forskningsprojekt om Reformationens betydning for det moderne velfærdssamfund. Ifølge flere var Luthers tanke om, at alle mennesker personligt må tage et ansvar med til at bane vejen til intet mindre end vores folkestyre. Desuden mener andre debattører at hans tanke om pligt og ansvar til den enkelte bar kimen til velfærdsstaten. Selv om Luther mente at kvinden var manden underordnet, så mener forskeren alligevel, at reformationens udlægning af, at vi alle er lige for Gud, endda bar kimen til kønnenes ligestilling. Udsendelsen vil bore lidt i de påstande, for velfærdssamfund findes skam også i katolske lande. Det samme gælder demokrati, faktisk så brugte franske filosofer både inden og efter den franske revolution netop Danmark som skrækeksempel på, hvo